Ergoterapeut til Sengeafsnit 3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hammel

En fast stilling som ergoterapeut ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Kognitiv Subspeciale, sengeafsnit 3 er ledig til besættelse pr. 1. juli 2020 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men dette aftales nærmere ved samtalen.

Om stillingen
Du vil komme til at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade. Du vil arbejde på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og kognitive problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din ergoterapeutisketilgang i patientens neurorehabilitering.

I løbet af det første ½ år kommer du gennem et introduktionsforløb. Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et anerkendende arbejdsmiljø.
Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.

Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Vi søger en ergoterapeut, der:
  • Har solid erfaring med højt specialiseret neurorehabilitering.
  • Erfaring indenfor behandling af patienter med aktivitetsproblemer som følge af kognitive funktions-forstyrrelser.
  • Har viden om hjernes funktion samt følger efter hjerneskader.
  • Har viden om og erfaring med neuropædagogik arbejdet med neuropædagogiske strategier.
  • Har erfaring med arbejdet med pårørende til voksne med erhvervet hjerneskade.
  • Kan bidrage stærkt monofagligt i det tværfaglige teamarbejde og trives i det tværfaglige samarbejde.
  • Er robust, fleksibel og ønsker at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Kan trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven.


Til gengæld får du en arbejdsplads, med:
  • En afdeling med et højt mono- og tværfagligt niveau
  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag
  • Engagerede og kompetente kolleger, der brænder for neurorehabilitering
  • Et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på patienten
  • En struktureret monofaglig såvel som tværfaglig introduktion


Om Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra Jylland og Fyn.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.

Kognitiv Klinik, behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Der er i høj grad fokus på den neuropædagogiske tilgang til patienten.

Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med tale­pædagog, neuropsykolog, socialrådgiver og diætist.

Se nærmere om Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til ”Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.”, vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende ergoterapeut Jacob Ahlgreen, tlf.: 7841 9289.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest tirsdag d. 9. juni 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hammel.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Hammel
  • Tirsdag den 09. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Hammel

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Hammel over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Hammel over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1