Ergoterapeut med kontaktpersonsfunktion til intensivt afsnit i Hillerød

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Motiveres du af at gøre en forskel for mennesker, som har det psykisk svært?

Og er du nysgerrig på at identificere og inddrage den enkelte patients behov og ressourcer i den recovery-orienterede behandling? Så er det måske dig vi søger.

Jobbet
På afsnit 2422 arbejder vi med ergoterapeuter i kontaktperson-funktion. Vi har igennem de seneste år haft positive erfaringer med at anvende ergoterapi på tværs af vagtlag og som en integreret del af miljøterapien i afsnittet.

Som en del af kontaktpersonteamet bidrager du til at identificere og understøtte patientens ressourcer og ikke mindst have fokus på patient og pårørendeinddragelse.

Afsnittet består af en personalegruppe, der har opnået særlige kompetencer indenfor områder som forebyggelse og nedbringelse af tvang, og håndtering af selvskade og aggression. Vores samlede personalegruppe er bredt tværfagligt repræsenteret.

Som afsnit sætter vi en ære i relations arbejdet og ønsker at styrke den miljøterapeutiske indsats for at skabe mening, forudsigelighed og struktur for patienterne under deres indlæggelse. Vi har to aktivitets medarbejdere, der tilbyder aktiviteter tilpasset ressourcer og ønsker til den enkelte patient.

Dine opgaver, som en del af kontaktpersonteamet
Din kerneopgave bliver at anvende din faglige baggrund til at danne trygge og ressourceorienterede relationer i en intensiv kontekst.

Du skal sammen med patienten og dine kollegaer identificere den enkeltes behov, ressourcer, aktivitetskompetencer og tilpasse behandlingen ud fra dette. Under indlæggelsen har vi fokus på at motivere patienten til deltagelse i egen behandling og dagligdagsaktiviteter som led i en recovery proces.

Du bidrager desuden med:

  • Fokus på at udbrede og anvende beroligende metoder tilpasset den enkeltes arrousal niveau.
  • Miljøterapeutiske aktiviteter tilpasset den enkeltes funktionsniveau, behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
  • At identificere, iværksætte og understøtte meningsfulde aktiviteter.
  • Hjælpe den enkelte til deltagelse i indlæggelsesforløbet.

Du bliver en del af de forebyggende indsatser, hvor vi ønsker at minimere antallet af konflikter og nedbringe tvang. Du får indflydelse på behandlingen og udviklingen i afsnittet. Samtidig forventer vi, at du tager del i at sikre et godt arbejdsmiljø.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et team som har fokus på samarbejde og faglig udvikling. Vi er fagligt nysgerrige og understøtter udviklingen af den tværfaglige behandling med et fokus på recovery. Kendetegnende for afsnittet er, at vi vægter fællesskabet med hinanden og patienterne meget højt. Dagene på afsnittet er sjældent ens og tempoet i arbejdet varierer.

Som kollegagruppe hjælpes vi ad om opgaverne – store som små. Med vores tværfaglighed supplerer vi hinanden i en kompleks hverdag og investerer i kompetenceudvikling. Desuden prioriterer vi en kvalificeret kompetencefordeling i vagterne i forhold til at tilbyde patienterne en mere individuel og målrettet behandling.

Vi sørger derfor for, at du bliver godt introduceret til afsnittet og opgaverne, ligesom vi prioriterer tiden til de faglige drøftelser i hverdagen. Vi bidrager alle til hinandens udvikling og du vil have mulighed for at deltage i monofaglige temadage.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring og brænder for specialet. Men dette er ikke afgørende for os, da vi vægter både de personlige og faglige kompetencer højt i forhold til at blive en del af teamet.

Derudover er det relevant, hvis du:

  • Har erfaring fra lignende stilling.
  • Har kendskab til sansemodulation med henblik på deeskalering.
  • Kan bruge miljøet og omgivelserne og de muligheder de tilbyder.
  • Er nysgerrig på arbejdet omkring at forebygge konflikter og tvang.


Vi sørger for at klæde dig godt på
Vi tilbyder at tilpasse din introduktion i tæt samarbejde med dig, så du får et grundigt indblik i specialet og lærer både afsnittets arbejdsgange og dine nye kollegaer at kende. Fra første arbejdsdag tilknyttes du afsnittets mentorordning, som du løbende kan sparre med om alt fra systemer og arbejdsgange til patient- og behandlingsudfordringer. Derudover tilbyder vi:

  • Introduktion til afsnittets referenceramme, herunder recovery, Safewards og kognitiv adfærdsterapi.
  • Ugentlig kognitiv supervision.
  • 2 årlige udviklingsdage for den samlede personalegruppe.
  • Hver 2. uge tværfaglig sparring for kontaktpersoner med terapeutisk baggrund.

Så har du mod på og lyst til at være med til at sætte dit præg på kontaktperson-funktionen i en akut og intensiv kontekst, så er vi klar til at tage imod dig og hører gerne fra dig.

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer, og der må forventes weekendarbejde hver 2. weekend.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2022 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at få en rundvisning i afsnittet, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sussie Valentin på 29 66 05 11.

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 4. september 2022.

Vi forventer at holde samtaler ad hoc, så send gerne din ansøgning nu.

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er fordelt på 3 matrikler i Helsingør, Frederikssund og Hillerød. I Helsingør har vi 3 åbne døgn afsnit samt en ambulant enhed. I Hillerød har vi både åbne og lukket senge afsnit, akutmodtagelse samt ambulante enheder. I Frederikssund har vi en ambulant enhed samt 2 døgn afsnit på De Særlige Pladser.

Du kan læse yderligere om Region Hovedstadens psykiatri her: https://www.psykiatri-regionh.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Hillerød
  • Søndag den 04. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3