Tre ergoterapeuter til Træningssektionen i Hillerød Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Tre ergoterapeuter med god energi og gå-på-mod til Træningssektionen i Hillerød Kommune:

En fast stilling på 35 timer med ansættelse snarest
En barselsvikariat på 35-37 timer med ansættelse snarest – til 31. december 2024
En barselsvikariat på 33 timer med ansættelse snarest – til 31. december 2024

Da én af vores faste ergoterapeuter er stoppet, og da to af vores kollegaer skal på barsel, søger vi ergoterapeuter til ovenstående stillinger.

Den faste stilling:
Den faste stilling er fordelt over 2 tværfaglige teams, som begge samarbejder med og omkring borgere med forskellige diagnoser.
  1. Det geriatriske område med genoptræning af borgere på Sundhedscentret, i borgers eget hjem eller på kommunens plejehjem. Derudover arbejdes med råd og vejledning til relevante samarbejdspartnere, som er omkring borgeren.
  2. Hverdagsrehabilitering ”Aktiv i din hverdag” i tæt samarbejde med alle Hillerød kommunes hjemmeplejegrupper. Du deltager i startsamtaler med plejen, hvor der lægges mål og plan og evt. træningsforløb for borgere, der er visiteret til en eller flere P- og iADL indsatser i kommunen.


Det ene vikariat:
Det ene vikariat vil primært have opgaver i vores sundhedstilbud. Arbejdsopgaverne består af afklarende samtaler med borgere, som henvises fra Jobcenter med stress, angst og depressionsproblematikker. Borgerne henvises med henblik på at få afklaret, om de skal tilbydes forløb i vores regi og vi samarbejder tæt med sagsbehandlerne i jobcenteret. Som en del af sundhedstilbuddene underviser ergoterapeuterne på flere undervisningsforløb med disse borgere omkring hverdags-mestring. Vi udbyder flere hold ugentligt af ca 2½ timers varighed med ca 8 borgere på hvert hold. Der er tilknyttet 2 ergoterapeuter på hvert undervisningsforløb. Derudover tilbyder vi også mestringshold til kommunens SSA og SSH elever i samarbejde med vores uddannelsesenhed.

Det andet vikariat:
Det andet vikariat er med opgaver primært på vores rehabiliteringsafdeling.
Rehabiliteringsafdelingen har plads til 30 borgere fordelt på 3 etager.
Hver etage består af et fast tværfagligt team, der udover fysio- og ergoterapeuter består af sygeplejersker, SSAér og farmakonom.
Arbejdsdagen på rehabiliteringsafdelingen er meget afvekslende og omskiftelig med en høj grad af medindflydelse, respekt og medansvar for den fælles opgaveløsning.

Borgerne kommer fra eget hjem eller hospitalet med et alsidigt spektrum af diagnoser ligesom funktionsniveauet spænder bredt. Indlæggelsen i afdelingen kan være af kortere eller længere varighed afhængig af mål og plan. Ofte fortsætter rehabiliteringsforløbet efter udskrivelsen via kolleger og samarbejdspartnere i bl.a. de ambulante teams.

Ud over opgaverne i de respektive teams, varetager man som ergoterapeut i alle tre stillinger også opgaver omkring borgere med dysfagi, og det er en fordel af have relevant erfaring på dette område. I ferieperioderne, hvor sundhedstilbuddene ikke udbydes, varetages opgaver i andre teams efter behov.

Om jobbet
Arbejdsdagen i Træningssektionen er meget afvekslende og omskiftelig med en høj grad af medindflydelse, respekt og medansvar for den fælles opgaveløsning.
Vi gør os umage for at løse opgaverne med en rehabiliterende tilgang og med fokus på en løbende udvikling både for den enkelte medarbejder og for sektionen som helhed.
Du tilrettelægger i høj grad selv din arbejdsdag.

Om dig
Du er uddannet ergoterapeut med erfaring og lyst til at arbejde med ét af ovennævnte områder: Sundhedstilbud, hverdagsrehabilitering & geriatri eller på rehabiliteringsafdelingen.

Du har lyst til at samarbejde med andre faggrupper, og møder borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere respektfuldt og i åben dialog. Du arbejder struktureret og er fleksibel i forhold til den samlede opgaveløsning. Du brænder for at gøre en forskel i hverdagen.

Om os
Træningssektionen er organiseret i Ældre og Sundhed og er en del af Hillerød Kommunes Sundhedscenter, sammen med Rehabiliteringsafdelingen og Sundhedsfremme & Uddannelse.
I Træningssektionen er vi 59 engagerede medarbejdere. Ergo – og fysioterapeuter, 2 SSAér, udviklingsterapeuter, 2 faglige koordinatorer, 2 administrative medarbejdere samt 2 områdeledere med delt daglig ledelse og en sektionsleder.

Vi brænder alle for udvikling, rehabilitering, genoptræning, tværfagligt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø. Vi bestræber os på at være en arbejdsplads i udvikling, hvor trivsel og sociale arrangementer vægtes højt.

Vi er klinisk undervisningssted for fysio- og ergoterapeutstuderende og har en stor tværfaglig samarbejdsflade internt i Hillerød Kommune. Eksternt arbejder vi sammen med frivillige aktører, private leverandører og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte: Områdeleder Lotte Kjær Sørensen telefon 72 32 36 62 eller TR Karina Cresta Pedersen 72 32 86 05.

Send din ansøgning elektronisk senest den 18. april kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. april

Det er vigtigt, at du markerer tydeligt i din ansøgning, hvilke af ovenstående stillinger du søger.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Hillerød
  • Torsdag den 18. april 2024

Lignende jobs

  • Ergoterapeut

    Ergoterapeut søges til organisation/virksomhed i 2850 Nærum
    • Ergoterapeut
    • Nærum
    Få mere info
  • Ergoterapeut til [xxxxx]

    Ergoterapeut søges til [xxxxx] (TRC) med kompetencer og interesse for geriatrisk døgnrehabiliteringHar du stærke relationelle kompetencer og brænder du for at være..
    • Ergoterapeut
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • Ergoterapeut til Trænings- og Rehabiliteringscentr...

    Har du stærke relationelle kompetencer og brænder du for at være en del af et større tværfagligt fællesskab, som skaber værdi for borgerne? Så læs videre!En af vores kollegaer har søgt andre ud..
    • Ergoterapeut
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • ADHD/ASF konsulent til [xxxxx]

    - Vil du gøre en forskel i hverdagen for voksne med ADHD og autisme? Vi søger en engageret ADHD/ASF-konsulent med stærk faglighed og lyst til at arbejde med voksne med ADHD og autisme. Dine pri..
    • Ergoterapeut
    • Hillerød
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1