Klinisk underviser i ergoterapi til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Drømmer du om at forme fremtidens ergoterapeuter, stå forrest og vise broen mellem teori og klinisk praksis, på et af Danmarks største akuthospitaler. Så bliv klinisk underviser i ergoterapi på Hvidovre Hospital.

Et sted der værdsætter studerende og de faglige refleksioner, som de studerende bibringer en arbejdsplads, samtidig med at du bringer det bedste frem i vores studerende. Hos os får du både A, B, C, D, E - hvor E står for ergoterapi:

  • A: AKUTHOSPITAL, en sjælden udbudt mulighed for at arbejde på Hvidovre Hospital, hvor vi netop nu har gang i et udviklingsprojekt.
  • B: Boglig tilgang, hvor du som klinisk underviser skal omsætte teori til praksis.
  • C: Canadisk materiale, voresreferenceramme, som er grundsten al i vores patienttilgang – Patient Empowerment og patientinddragelse.
  • D: Dannelse af de studerendespersonlig og faglig identitet, så den enkelte bliver tryg og robust til hverdagens udfordringer.
  • E: Ergoterapi: du og dine studerende bidrager med ergoterapi til patienterne, fra indlæggelse i akutmodtagelsen og tilbage til hverdagslivet efter udskrivelsen.

Hvad:
Dine arbejdsopgaver som klinisk underviser er alsidige og spændende. Du er ansvarlig for de ergoterapeutstuderendes kliniske undervisningsforløb her på hospitalet i henhold til studieordningen og i samarbejde med Professionshøjskolen København (KP). Vi har aktuelt studerende på 4. og 6. semester, de to lange praktikforløb under uddannelsen, hvor der er tid til at fordybe sig og danne relationer.

”94% af vores ergoterapeutstuderende oplever, at vi i afdelingen har en kultur, hvor de kan komme til de alle kolleger med faglige overvejelser”
(Survey for Onboarding af ergoterapeutstuderende)


Din hovedopgave er at planlægge, koordinere og gennemføre de studerendes kliniske undervisningsforløb, med fokus på at bringe teori i spil i klinisk praksis. Det gøres ved undervisning i klinisk faglige og teoretiske emner, vejledning, supervision, feedback og koordinering omkring de patientforløb, hvor de studerende indgår. Kontinuerlig evaluering af de studerendes kompetencer og handlefærdigheder ved konstruktiv feedback.

Jobbet som klinisk underviser i ergoterapi fordrer, at du kan samarbejde med mange forskellige personer i din dagligdag, øvrige ergoterapeuter, KUF’erne, Fysio- og Ergoterapiens ledelse og KP. Arbejdet er både personligt udviklende, faglig interessant og samtidig komplekst.

Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en god kollega, der er engageret og udadvendt. Du vil trives rigtig godt hos os, hvis du holder af at have din egen unikke, selvstændige opgave, planlægge og strukturere dine hold i et dynamisk miljø, hvor du samarbejder med mange kompetente mennesker. Du kender dig selv så godt, at du tør være i et vist kaos og lade de unge mennesker afprøve forskellige veje frem til en god løsning. Du skal være åben overfor, at de fleste dage også vil indeholde andre opgaver, end du havde forestillet dig, da du tog hjemmefra.

Hospitalet er et spændende og levende sted at arbejde, så vi ønsker, at du har minimum 2 års erfaring, gerne fra et hospital, men vi er altid åbne for andre kvalifikationer, måske har du diplommodul i klinisk vejledning, eller erfaring som KUE eller vikar for KUE. Vi ser gerne at du har en overbygning på din egen professionsbachelor, fx kandidat i ergoterapi, lærings- og forandrings-processer eller master i uddannelse og læring.

Det er en nødvendighed, at du er vild med unge mennesker og læring i samarbejde med dem. Vores studerende forventer, at du har flair for god undervisning, pædagogik, didaktik og evaluering så du bliver oplevet som inspirerende og motiverende.

I perioder, hvor der ikke er studerende i praktik, vil din arbejdstid blive anvendt til vores ergoterapeutiske kerneydelser, så du kan holde dig ajour og udvikle din egen praksis. Hospitalet har mange forskellige patientgrupper og du vil få mulighed for at få en bred indsigt i ergoterapi på et akut hospital.

Slutteligt er det afgørende, at du kan se dig selv ind i vores kerneopgave for ergoterapi: At facilitere patientens nødvendige og meningsfulde hverdagsaktiviteter på hospitalet.

Til gengæld får du en sjælden udbudt mulighed for at udleve din drøm som klinisk underviser. Vi har en arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for at udvikle dine faglige og pædagogiske kompetencer, så vi garanterer, at du stensikkert vil opnå personlig udvikling og få styrket dine kvalifikationer.

Vi har en stærk faglig udviklingskultur, hvor pædagogisk nytænkning og rummelighed er et JA-ord. Vi samarbejder hver dag om at yde den bedste kvalitet med respekt for hinandens kompetencer og en etableret struktur for udvikling/forskning. Og - hvis vi selv skal sige det – får du nogle fantastiske kolleger og en ledelse, der prioriterer faglig udvikling højt.

”Mere end halvdelen af vores ergoterapeutstuderende angiver, at de efter endt praktikforløb kan forestille sig at arbejde på et akuthospital som Hvidovre”

Hvor:
Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling på Hvidovre Hospital, der er et af Region Hovedstadens 4 akuthospitaler. Hospitalet har blandt andet en stor Akut-modtagelse og mange spændende specialer/områder, som vi arbejder tæt sammen med om både indlagte og ambulante patienter. Det er ortopædkirurgi, medicinske subspecialer, gastroområdet, børneafdeling og infektionsmedicin.

Vi har i alt 3 kliniske undervisere, 1 til ergoterapi og 2 til fysioterapi, som varetager den kliniske undervisning.

Vi har et struktureret Onboarding program og sørger naturligvis for at introducere dig godt til afdelingen og vores opgaver på hospitalet.

Afdelingen har ca. 70 ansatte ergo- og fysioterapeuter, så det kan godt være, at du står forrest som klinisk underviser med vores studerende, men vi står lige bag dig!

Ansættelsesvilkår:
Du ansættes i Region Hovedstaden, på Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer eller efter aftale. Den er til besættelse fra d. 01.05.23 eller efter aftale.

Løn og ansættelse følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Hvad nu?
Ansøgningsfrist d. 14. marts 2023. Samtaler finder sted d. 17. marts 2023.

Du kan læse mere om Amager-Hvidovre Hospitalets strategi på følgende link; Det handler om liv og om afdelingen her: Fysio-og Ergoterapien, HVH eller mød os på Instagram under fysergo_hvh.

Yderligere oplysninger kan fås hos Chefterapeut Jette Christensen på mail: [email protected] eller telefon: 38622250.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Hvidovre
  • Tirsdag den 14. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1