1 ergoterapeut til Sengeafsnit 2, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Et barsels-vikariat som ergoterapeut i perioden 1/5-31/12 2022 (med mulighed for forlængelse) ved Sengeafsnit 2, sensomotorisk subspeciale, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt er ledig til besættelse fra d. 1/5 2022 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.

Om stillingen:
Kan du nikke genkendende til nedenstående udsagn, så er du måske vores nye kollega i Sengeafsnit 2:
Ergoterapeut til højt specialiseret neurorehabilitering
  • Du deler vores engagement i den højtspecialiserede neurorehabilitering for svært hjerneskadede patienter.
  • Du har faglige ambitioner og lyst til at specialisere dig indenfor neurorehabilitering
  • Du har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt samarbejde
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Du trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven


Som ergoterapeut ansat på Sengeafsnit 2 får du:
  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag
  • Et afsnit med et højt mono- og tværfagligt niveau. Du får ca. 55 engagerede og kompetente kolleger, der brænder for neurorehabilitering. Heraf 7 ergoterapeuter.
  • Et godt tværfagligt team-samarbejde med fokus på patienten.
  • Tilknytning til et af de 3 teams i afsnittet, hvor du sammen med 1-2 ergoterapeutkolleger samt fysioterapeut- og sygepleje/sosa-kolleger har ansvaret af neurorehabiliteringen af 3-4 patienter.
  • Et afsnit der arbejder med at kombinere ergonomi med behandlingskoncepter
  • En struktureret monofaglig såvel som tværfaglig introduktion. Som nyansat får du tildelt en mentor fra egen faggruppe.
  • Mulighed for at udvikle dine neuro-ergoterapeutiske kompetencer, bl.a. ved jævnlig sparring med kolleger, undervisning og kurser.
  • Et afsnit som samarbejder med vores forsknings- og udviklingsenhed


Om Sengeafsnit 2
Sengeafsnit 2 er en del af det sensomotoriske subspeciale og behandler patienter hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade overvejende er præget af svære sensomotoriske problematikker f.eks. føle- og sanseforstyrrelser, pareser, dysfagi og/eller dystoniske tilstande. Samtidig har mange patienter kognitive vanskeligheder som for eksempel bevidsthedsforstyrrelser, afasi, apraksi eller neglekt.

Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det nære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.

Som ergoterapeut er du ansat i afsnittet og dagen planlægges i samarbejde med dine tværfaglige kolleger med udgangspunkt i patienternes behov og målsætningerne for neurorehabiliteringen.

Den ergoterapeutiske indsats er kendetegnet ved:
  • Brug af aktivitets- og deltagelsesorienterede tilgange i udredning og behandling i forskellige kontekster. Aktivitetsanalyse i undersøgelse og som udgangspunkt for intervention er et vigtigt redskab.
  • Muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter og deltagelse samt inddragelse af aktuelle ressourcer.
  • Initiativer på kropsniveau som forudsætning for aktivitet og deltagelse, for eksempel bruger vi FOTT, Bobath og GTIT.
  • Målrettet og eksperimenterende tilrettelæggelse og graduering af aktivitet og omgivelser.
  • Arbejde med udfordringer, krav og hensyn med både udviklende og kompenserende hensigter i patientens nærmeste udviklingszoner.
  • At bidrage til udvikling af livslyst og motivation for genoptræning og rehabilitering.
  • Inddragelse og samarbejde med patient og pårørende.


Patientgruppen har komplekse problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.
Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 84 behandlingspladser og behandler årligt 700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 60 fysioterapeuter og 60 ergoterapeuter.

Se nærmere om Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overfysioterapeut Anne Præst, tlf. 2277 7310 / 784119266

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 27/3 2022

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 30. marts 2022

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 16.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Midtjylland
  • Søndag den 27. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
24. december 2024 5
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 8
7. december 2024 8
6. december 2024 8
5. december 2024 8
4. december 2024 9
3. december 2024 10
2. december 2024 11
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 11
28. november 2024 12
27. november 2024 13
26. november 2024 13
25. november 2024 13
24. november 2024 13