Vikarstilling: Ergoterapeut vikar til Kognitiv Klinik, Afsnit S3, Neurocenter
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Vikar - Midtjylland
Engageret gruppe af ergoterapeuter søger en kollega til et vikariat. Vi ønsker os en kollega, som er nysgerrig på neurorehabilitering af kognitive dysfunktioner efter hjerneskade og fungerer godt i et teamsamarbejde.
Et vikariat som ergoterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Kognitiv Klinik, afsnit S3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse fra 01.11.2024 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen og varigheden er minimum frem til 01.04.2025.
Kan du nikke genkendende til nogle af følgende udsagn, er du måske vores nye kollega på S3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter:
- Du har kompetencer inden for det ergoterapeutiske felt, men også gode kommunikative og relationelle kompetencer
- Du har erfaring med neurorehabilitering (herunder neuropædagogik) af patienter med aktivitetsproblemer som følge af kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser
- Du har erfaring med pårørende samarbejde
- Du har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt teamsamarbejde
- Du ønsker at bidrage til et sundt arbejdsmiljø
- Du trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven og forløbet
- Du har faglige ambitioner, reflekterer over egen praksis og lyst til at specialisere dig indenfor neurorehabilitering .
Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.
I løbet af det ansættelsen vil du gennemgå et introduktionsforløb. Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.
Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over vores praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.
Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.
Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder stor ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager patienter med svære hjerneskader fra hele Vestdanmark, dvs Jylland og Fyn.
Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har ca. 100 behandlingspladser og behandler årligt ca. 800 patienter. Der er ca. 800 ansatte, heraf ca. 80 fysioterapeuter og ca. 80 ergoterapeuter.
Kognitiv Klinik S3, behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen.
Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Om løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v,. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Silkeborg, Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Jim Jensen tlf 31718138 eller mail [email protected]
Se nærmere om Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk .
Din ansøgning
Din ansøgning vedhæftet eksamensbevis og autorisationsID sendes elektronisk. Ansøgningen skal være os i hænde senest 28.10.2024
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 30.10.2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland
Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Ergoterapeut
- Midtjylland
Lignende jobs
-
Ergoterapeut eller pædagog til [xxxxx]
[xxxxx] søger dig til vores afdeling Satellitten!-Er du en engageret Ergoterapeut eller pædagog, som er passioneret omkring at skabe en meningsfuld hverdag for voksne med svære h..- Ergoterapeut
- Herning
-
Vikarstilling: Ergoterapeut (vikar) i Herning
Genoptræningsenheden, [xxxxx] søger:Ergoterapeut til vikariat (37 timer ugentlig) med ansættelse 1. marts 2025.Stillingen er en tidsbegrænset stilling (begivenhedsbestemt) ifm. bars..- Ergoterapeut
- Herning
-
Vikarstilling: Ergoterapeut til barsels vikariat, ...
Har du lyst til at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskadet i længere forløb samt have mulighed for at arbejde med en stor bredde inden for området? Så læs videre her.AfdelingenPå sengeafs..- Ergoterapeut
- Midtjylland
-
Udviklingsmedarbejder til Pilebakken, Specialområd...
Vil du være en vigtig medspiller i udviklingsarbejdet på Pilebakken og har du et drive for at udvikle potentielle nye tilgange, løsninger og ideer? Finder du det samtidigt interessant at opsøge ny .- Ergoterapeut
- Them
Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Midtjylland
Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter i Midtjylland.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Midtjylland over tid
Dato | Alle jobs som ergoterapeuter |
---|---|
21. december 2024 | 4 |
20. december 2024 | 3 |
19. december 2024 | 3 |
18. december 2024 | 3 |
17. december 2024 | 3 |
16. december 2024 | 4 |
15. december 2024 | 4 |
14. december 2024 | 4 |
13. december 2024 | 4 |
12. december 2024 | 4 |
11. december 2024 | 4 |
10. december 2024 | 4 |
9. december 2024 | 4 |
8. december 2024 | 8 |
7. december 2024 | 8 |
6. december 2024 | 8 |
5. december 2024 | 8 |
4. december 2024 | 9 |
3. december 2024 | 10 |
2. december 2024 | 11 |
1. december 2024 | 11 |
30. november 2024 | 11 |
29. november 2024 | 11 |
28. november 2024 | 12 |
27. november 2024 | 13 |
26. november 2024 | 13 |
25. november 2024 | 13 |
24. november 2024 | 13 |
23. november 2024 | 13 |
22. november 2024 | 13 |
21. november 2024 | 14 |