Ergoterapeuter med flair for sanseprofiler og tværfagligt samarbejde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Vi er optaget af dig og din faglighed og mangler dig på Bocenter for borgere med særlig behov


Vi er godt i gang med at implementere sanseprofiler på Bocentret. Derfor søger vi to dygtige ergoterapeuter til Hus A på Følstruphusene i Nødebo. Opgaven i dette bliver at udarbejde og implementere resultater fra SP2, inddrage kollegaer og pædagogiske koordinatorer i udfyldelse og brugen af redskabet, samt at skabe forståelse for værdien af den skabte viden hos kollegaerne.

På den måde kan vi drage den ergoterapeutiske viden om sansebearbejdningsproblematikker ind i det tværfaglige samarbejde.

Her kan du se en film om ergoterapi på Bocentret.

Hvem er vi?


Hus A danner rammen for syv voksne borgeres hjem og liv – borgere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne, du møder i Hus A er vidt forskellige. Du vil møde nogle som sidder i kørestol, nogle er dårligt gående og andre løber stærkt. Én har Downs syndrom med demens; en del af borgerne befinder sig inden for autismespektret, men alle borgere har udfordringer som kræver noget særligt at os – og af dig.

Det kan du se mere om i denne lille film.

Ud over borgerne, vil du i Hus A møde en god personalegruppe, som glæder sig til nye kolleger og står klar med åbne arme. Vi tager hensyn til hinanden i planlægning og varetagelse af dagens opgaver, og støtter og hjælper hinanden. Vi bruger hver vores faglighed til at bidrage til livsglæden og livskvaliteten – vi tror på, at det er forudsætning for udvikling.

Sådan arbejder vi


Forudsigelighed, visuel struktureret pædagogik og kommunikation er nøglebegreber for os. Det betyder at miljøet og dagligdagen er tilrettelagt på baggrund af dette, for at skabe et trygt hjem for borgerne, hvor der er god mulighed for selvbestemmelse. Fælles for alle borgerne er, at de har brug for, at du er empatisk, nærværende og lyttende. Du skal kunne se det enkelte menneskes ressourcer og understøtte disse for at sikre borgernes livskvalitet.

Vi arbejder systematisk med borgernes indsatsmål, med faglige metoder og dokumentation, og med hver vores faglighed er vi fælles om kerneopgaven. Det betyder, at uanset hvilken faglig baggrund du har, så deles vi om de samme opgaver.

Kerneopgaven i Hus A


  • Vedligehold og udvikling af borgernes færdigheder samt grundlæggende omsorg og pleje.
  • Totalkommunikation – også med velfærdsteknologiske hjælpemidler KnowMe og MemoAssist.
  • Vi lægger vægt på systematisk dokumentation af den faglige indsats og dokumenterer i Sensum Bosted. Vi arbejder desuden med VUM og FSIII i vores dokumentationspraksis

Hvem er du?


Du er empatisk, nærværende og lyttende, for det har borgerne her brug for. Du skal kunne se det enkelte menneskes ressourcer og understøtte disse for at sikre mest mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Som medarbejder med ergoterapeutisk baggrund, vil det være en fordel, hvis du har erfaring indenfor
  • Sanseprofiler
  • ADL-taksonomi
  • ADL-I
  • SMART-mål
  • Velfærdsteknologi eksempelvis: IBG og Memoassist

Du kan være nyuddannet og have lyst til at lære specialområdet at kende men du må også meget gerne have erfaring fra vores område i forvejen.

Hos os får du


  • godt individuelt tilrettelagt introforløb
  • kontaktpersonsrolle for 1-2 beboere
  • fokus på faglighed
  • mulighed for at arbejde med borgerinddragelsen i hverdagen
  • et arbejde hvor du skaber relationer og du får mulighed for at arbejde med længere borgerforløb
  • deltagelse i Bocentrets netværk af ergoterapeuter
  • gode mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, tilegne dig nye kompetencer og præge udviklingen på Bocentret
  • et dynamisk tværfagligt samarbejde med andre ergoterapeuter, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere

Hvor og hvornår?


Vi har skiftende arbejdstider med arbejde hver anden weekend og på nogle helligdage. Det betyder til gengæld, at vi har en del hverdagsfridage. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og 23.

Følstruphusene ligger her meget smukt i Nødebo på bredden af Esrum Sø, ca. 7 km fra Hillerød.

Den unikke beliggenhed med fortælleskulptur og nye musikinstrumenter giver muligheder for masser af sansestimuli i hverdagen.

Vi er fleksible med hensyn til ugentligt arbejdstid – dvs. du kan vælge at arbejde mellem 30 og 37 timer om ugen.

Er det dig?


Kan du se dig selv i alt dette - så søg flere oplysninger på vores hjemmeside eller ring til mig, afdelingsleder Kirsten Ryborg Jensen på telefon 72 32 60 09 og få en snak om muligheder.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Nordsjælland
  • Tirsdag den 19. marts 2024

Lignende jobs

  • Ergoterapeut

    Ergoterapeut søges til organisation/virksomhed i 2850 Nærum
    • Ergoterapeut
    • Nærum
    Få mere info
  • Ergoterapeut til [xxxxx]

    Ergoterapeut søges til [xxxxx] (TRC) med kompetencer og interesse for geriatrisk døgnrehabiliteringHar du stærke relationelle kompetencer og brænder du for at være..
    • Ergoterapeut
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • Ergoterapeut til Trænings- og Rehabiliteringscentr...

    Har du stærke relationelle kompetencer og brænder du for at være en del af et større tværfagligt fællesskab, som skaber værdi for borgerne? Så læs videre!En af vores kollegaer har søgt andre ud..
    • Ergoterapeut
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • ADHD/ASF konsulent til [xxxxx]

    - Vil du gøre en forskel i hverdagen for voksne med ADHD og autisme? Vi søger en engageret ADHD/ASF-konsulent med stærk faglighed og lyst til at arbejde med voksne med ADHD og autisme. Dine pri..
    • Ergoterapeut
    • Hillerød
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
22. november 2024 6
21. november 2024 6
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 6
10. november 2024 5
9. november 2024 6
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2