Fagleder for ergoterapi til retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vil du være med til at sikre kvalitet og målrettet udvikling af den ergoterapeutiske faglighed i retspsykiatrien? Vi søger en erfaren ergoterapeut, der vil være en del af den spændende proces, vi står overfor, når vi lige om lidt udvider og samler retspsykiatrien i en helt ny bygning.

Specialisering i retspsykiatri

Psykiatrisk Center Sct. Hans er, som en del af Region Hovedstadens Psykiatri, beliggende i naturskønne omgivelser ud til Roskilde Fjord og Boserup skov.

Centeret yder højt specialiseret behandling og pleje indenfor specialfunktionerne retspsykiatri (Afdeling R) og dobbeltdiagnoser (Afdeling M). Du vil som fagleder dække hele centret, men vil være tilknyttet og have et særligt fokus på den retspsykiatriske specialfunktion. Afdeling R modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.

Det overordnede formål med indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling er at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats, dvs. at reducere symptomer, forebygge tilbagefald og hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne. Det sker med afsæt i afdelingens principper for retspsykiatrisk rehabilitering, der inkluderer en recovery-orienteret tilgang.

Dine arbejdsopgaver og hverdag

Du får ansvaret for den faglige ledelse af ergoterapi. Du bliver hermed faglig leder for alle afdeling R’s ergoterapeuter. Opgaverne er mangeartede, men vil blandt andet indebære:

  • at sikre den faglige udvikling i faggruppen og hos den enkelte medarbejder
  • at sikre faglig vejledning samt faggruppespecifik supervision på rehabiliterings- og behandlingsarbejdet.
  • at initiere og gennemføre faglige arrangementer (møder, temadage, kurser mv.), der bidrager til at sikre et attraktivt og udviklende monofagligt miljø.
  • at yde faglig vejledning og rådgivning til centerledelsen, afdelingsledelserne og afsnitsledelserne
  • at bistå afsnitsledelsen ved rekruttering, introduktion og kompetenceudvikling af nye ergoterapeuter

Sammen med afdelings- og afsnitsledelserne får du et medansvar for at udvikle det tværfaglige terapeutiske miljø med fokus på rehabilitering og recovery.

Vi tilbyder – nye faciliteter, indflydelse og et øget fokus på ergoterapi

Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans er i rivende udvikling. Vi udvider og samler den lukkede retspsykiatri i en helt ny bygning. Udsigten er den første bygning af sin slags i Danmark og er særligt designet til at opfylde behovet hos retspsykiatriske patienter. Som ergoterapeut ved du jo at omgivelserne har betydning for aktivitet. Her kommer der til at være helt nye muligheder for patienten, og sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.

I forbindelse med flytningen øger vi antallet af ergoterapeuter på alle lukkede afsnit. Du får dermed en særlig rolle ift. at bistå afsnitsledelserne med at sikre en arbejdstilrettelæggelse for ergoterapeuterne, der sikrer en integration i det tværfaglige behandlingsarbejde under hensyntagen til patienternes behov, lang indlæggelsestid og de fagspecifikke forhold. Hertil vil du få ansvaret for at opbygge et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er mange nye.

Om dig

Vi søger en stærk faglig ergoterapeut med psykiatrisk erfaring samt relevant videreuddannelse (diplom-, master- eller kandidatniveau) indenfor ergoterapi, rehabilitering eller lignende.

Vi forventer, at du:

  • er en dygtig formidler og vejleder, der lægger vægt på facilliteringen af gode læringsprocesser og har en motiverende og anerkendende tilgang
  • er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer
  • er visionær og udviklingsorienteret, og interesserer dig for forandringsledelse og implementering
  • er fagligt velfunderet, søger ny viden og holder dig opdateret indenfor den seneste forskning

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du have ledererfaring. Dertil vil vi ved udvælgelse lægge vægt på erfaring med længerevarende rehabiliteringsforløb og projektledererfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på 37 timer om ugen som udgangspunkt i dagtimerne. Der kan forekomme enkeltstående arrangementer om aftenen, hvor vi forventer, at du deltager.

Tiltrædelse 1. juli 2021 eller efter aftale.

Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har vi fanget din interesse? Så søg via linket her på siden senest den 16. maj 2021. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi afholder samtaler d. 20. maj 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om retspsykiatrien, er du velkommen til at kontakte udviklingschef, Marianne Friis Lindegaard på 38 64 20 86 eller [email protected].

Er du blevet nysgerrig på retspsykiatrien, kan du læse mere om specialet samt finde medarbejderfilm og -interviews på: www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Roskilde
  • Søndag den 16. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 1