Ergoterapeut til tværfagligt rehabiliteringsteam i den nye retspsykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vil du understøtte retspsykiatriske patienters rehabilitering og recovery med fokus på en tværfaglig og aktivitetsbasseret indsats?

Vi søger en ergoterapeut, der brænder for det tværfaglige samarbejde omkring rehabilitering af retspsykiatriske patienter.

Du bliver en del af den største retspsykiatriske afdeling i Danmark og du får din daglige gang i ”Udsigten”. Mere præcist bliver du tilknyttet vores Tværfaglige Rehabiliteringsteam (TRT), hvor vi arbejder ud fra en rehabiliterings- og recovery orienteret tilgang, i et tæt og koordinerende samarbejde med patient og sengeafsnit.

En tværfaglig rehabiliteringsindsats

Vi arbejder helhedsorienteret, hvilket betyder at teamet er bredt sammensat med kompetencer indenfor ergoterapi, fysioterapi, psykomotorisk terapi, recovery og pædagogik.

Rehabiliteringen er målrettet patientens individuelle behov, ressourcer og livssituation, herunder de begrænsninger den enkelte oplever i hverdagslivet, i relation til sin fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktionsevne. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med aktivitet, deltagelse, mestring og livskvalitet.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

I samarbejde med teamet, bliver det din opgave at planlægge og varetage trænings- og behandlingsaktiviteter i fællesområderne i den retspsykiatriske bygning ”Udsigten”.

Vi arbejder på at udvikle en recovery kultur i områderne samt understøtte at miljøet er tillidsbaseret, inddragende, og med respekt for patientens ønsker og behov. Vi arbejder primært med grupper af patienter og ind imellem med individuelle forløb.

Dine opgaver som en del af teamet spænder bredt og indebærer bl.a. at:

  • Støtte patienten i mestring af eget liv og klæde dem på til mødet med samfundet
  • Hjælpe patienten til at opdage iboende ressourcer og støtte til fastholdelse og videreudvikling af disse
  • Skabe et trygt rum, hvor patienten får mulighed for at styrke sin identitet og genvinde tillid til sig selv og omverdenen
  • Arbejde med relationer og træning af sociale færdigheder – fx i et cafemiljø
  • Medvirke til at udvikle øget kropsbevidsthed og sansestimulering

Teamet har ansvaret for sikkerheden i områderne og vi samarbejder om, at alle områder altid er bemandet sikkerhedsmæssigt. Vi forventer derfor, at du kan bruge din faglige viden bredt og arbejder kreativt med din faglighed indenfor de rammer og faciliteter, der er. Du skal f.eks. både kunne indtænke din faglighed i et cafe- og parkmiljø, samt i et kreativt værksted, en multisal, et varmtvandsbassin, et musikrum eller et fitnesslokale. Dertil indgår esport også som en del af behandlingsaktiviteterne.

Hvem søger vi?

Vi søger en ergoterapeut, der kan og vil medvirke til at skabe muligheder i fællesområdet for patienter med komplekse problemstillinger. Vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatri og rehabiliterende indsatser.

Vi ser desuden gerne at:

  • Du er god til at skabe tillidsfulde relationer
  • Du er god til at se patientens ressourcer og få dem i spil
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som bringes i spil både i forhold til patienter og kolleger
  • Du kan se dig selv arbejde reflekteret i et tværfagligt team, herunder lære af andre og formidle egen monofaglige viden og erfaring
  • Du udviser medansvarlig for afvikling af alle typer behandlingsaktiviteter

Hvad tilbyder vi dig?

Du får daglig gang i ”Udsigten”, som er den første bygning af sin slags i Danmark og som er særligt designet til at opfylde behovet hos retspsykiatriske patienter. Mange nye fællesarealer og aktiviteter, skal bringes i spil og sammen med resten af teamet er du med til at sikre, at faciliteterne inddrages i patientbehandlingen.

Vi tilbyder dig et introduktionsforløb, der er sammensat ud fra din erfaring og kompetencer. Du bliver tilknyttet en mentorkollega og deltager i vejledning og teoretisk undervisning indenfor retspsykiatri og kognitive metoder.

Du bliver en del af et stort monofagligt miljø med faste ergo-møder (1 gang om måneden), og der er mulighed for individuel faglig sparring med fagleder for ergoterapien.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Din arbejdstid ligger fortrinsvis i dag og aftentimerne hhv. 9.00-17.00 eller 14.00-22.00. Der vil være weekendarbejde hver anden weekend, hvor arbejdstiden er 10.00-17.00.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.

Tiltrædelsesdato aftaler vi sammen.

Har vi vakt din interesse?

Søg via linket her på siden senest den 4. februar 2024. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, teamet eller patientgruppen, er du velkommen til at kontakte ledende ergoterapeut Pernille Behnke på 29 44 90 11 eller [email protected].

Er du blevet nysgerrig på retspsykiatrien, kan du følge med i hverdagen på Instagram @psykiatrisk.center.scthans.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Roskilde
  • Søndag den 04. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1