Vikarstilling: Barselsvikariat fysio- eller ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit SL10, Psykiatrien Slagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Slagelse

Barselsvikariat (fysio- eller ergoterapeut) på Retspsykiatrisk afsnit SL10 med start fra 1. juni 2021

Du vil blive fast fysio- eller ergoterapeut på SL10 og en del af vores veletablerede teapeutteam på afsnit SL8, SL9 og SL11 som er under hver sin afsnitsledelse, men har et tæt samarbejde.

I afsnittene er der bl.a. ansat læger, socialrådgiver, psykologer og udviklingssygeplejerske, der støtter plejegruppen i at løse opgaven.

Stillingen er et barselsvikariat på ca. 1 år.

Du må godt være nyuddannet eller tæt på at være færdiguddannet. Du skal selvfølgelig have interesse for psykiatri, samt mod på at arbejde selvstændigt, men du indgår også og arbejder sammen med dit fagteam. Du skal brænde for dit fag, være fagligt velfunderet og skal kunne se dig selv i arbejdet med retspsykiatriske patienter samt deltage i udviklingen af din funktion.

Det nye Psykiatrisygehus i Slagelse byder på nogle helt exceptionelle rammer i forhold til fysisk aktivitet, herunder træning og særligt genoptræning.
Dette indebærer bassin, træningssal med maskiner, idrætssal og udendørs baner.

Beskrivelse af arbejdsgange for fysioterapeuter Regional Retspsykiatri (RAR):

  • Som fysio- eller ergoteraeput i RAR er du tilknyttet et afsnit, hvor din nærmeste ledelse vil være afdelingssygeplejersken.

  • Arbejdstiderne vil primært være mandag-fredag kl. 8-15.30, en af dagene er dog en senvagt med mødetid 10-17.30. Derudover arbejdes der hver 4. weekend og nogle helligdage i løbet af året.

  • Du vil skulle deltage i tværfaglige konferencer ugentligt.

  • Ugentlige møder med de andre fys- eller ergoterapeuter, hvor der både vil være faglig sparring og drøftelser af praktisk gøremål.

  • Du skal stå for morgengymnastik i afsnittet hver morgen.

  • Du skal lave individuelle træningsprogrammer til patienter, hvor du tilgodeser patientens ønsker, er du ergoterapeut vil du skulle varetage aktiviteterne på afsnittet, her i blandt den fysiske træning.

  • Deltage i andre aktiviteter på afsnittet, samt hjælpe til med dagligdagen.


Vi tilbyder:

  • Du vil indgå i et ungt og motiveret team.

  • Mulighed for at videreudvikle fys- eller ergoterapien i retspsykiatrien.

  • Adgang til nye og flotte faciliteter, f.eks. varmvandsbassin, idrætssal, fitnessrum, udendørssportsanlæg m. kunststofbane, behandlingsrum osv.

  • Mulighed for stort tværfagligt samarbejde på tværs af mange faggrupper f.eks. musiklærer, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, og mange flere.

  • Arbejde med en spændende patientgruppe.


Vi tænker at:

  • Du har erfaring indenfor psykiatrien, og gerne erfaring med genoptræning af patienter med fysiske og psykiske problemstillinger, men dette er ikke et krav.

  • Du kan tage en bassinlivredderprøve og have funktionen som livredder ved varmvandsbassinet.

  • Du skal deltage i Tryg træning, hvor du bl.a. vil lære om sikkerhedsprocedure på en psykiatrisk afdeling, fastholdelses- og frigørelsesgreb, samt en forståelse for at sikre egen sikkerhed.

  • Du skal være deltagende i fysisk aktivitet sammen med patienter, både individuel og ved holdtræning.

  • En af dine største opgaver vil være at motivere patienterne til fysisk aktivitet, samt guide dem til en sundere livsstil, her bruges især KRAMS faktorer.

  • Du vil blive tilbudt supervision.


Nøgleordene hos os er rehabilitering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Vi håber, du vil være med til at udvikle og bane vejen for en relativ ny faggruppe i retspsykiatrien i Region Sjælland.

Vores personalegruppe består af:

  • Sygeplejersker
  • Social og sundhedsassistenter
  • Sygehjælpere
  • Pædagoger
  • Plejere
  • Psykologer
  • Læger
  • Socialrådgivere
  • Sekretærer
  • Ergoterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Musiklærer

Retspsykiatrien
Retspsykiatrien Region Sjælland består p.t. af fire lukkede afsnit med hhv. 12-14 pladser og Sikringsafdelingen med tre afsnit af 10 pladser samt et Retspsykiatrisk Opsøgende Team.
Patienter kan være indlagt af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.

Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, der bl.a. er det bærende element i behandlingen. Vi stiler mod mere Mentaliseringsbaseret Miljøterapi.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores fysioterapeut Kia eller afdelingssygeplejerske Lotte Mertins-Jørgensen på tlf. 58 53 62 80

Ansøgningsfrist 3. juni 2021 – men bemærk, at vi holder ansættelsessamtaler løbende!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Slagelse
  • Torsdag den 03. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1