Børneergoterapeut til Børnehuset Svanereden, specialtilbuddet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svaneke

Børnehuset Svanereden søger børneergoterapeut til specialtilbuddet

Til en nyoprettet stilling som børneergoterapeut søger vi en ny kollega og kan tilbyde en fast stilling i Specialtilbuddet på 27 timer pr. 1. september 2024.

Specialtilbuddet er et §83 tilbud efter Barnets lov. De børn som visiteres til Specialtilbuddet har betydelige og varigt nedsatte psykiske og fysiske udfordringer. Vi er normeret til 10 børn og har 4 pædagoger, en pædagogstuderende samt en pædagog med koordinerende funktion ansat og ligger i udkanten af Svaneke tæt på skov og klipper.

Specialbørnehaven Mælkebøtten og Svaneke Børnehus blev 1. april 2023 lagt sammen på Mælkebøttens matrikel og er nu Børnehuset Svanereden. Vi er derfor fortsat i gang med en spændende proces, hvor vi sammen er nysgerrige på hvilke børnefællesskaber der på kryds og tværs af huset kan give udviklingsmuligheder for alle børn.

Vi arbejder med Nest pædagogik som en fælles pædagogisk tilgang ud fra følgende værdierne:

  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn gør det bedste, de kan; lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet
  • De professionelle bliver aldrig færdige med at øve sig
  • Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik

I Specialtilbuddet arbejder vi ud fra børnenes perspektiv og er nysgerrige på deres invitationer. Vi skal kunne se bag om barnets adfærd og møde barnet der hvor det er. Børnenes udvikling og trivsel er det vigtigste i vores arbejde. Lykkes børnene ikke, skal de voksne gøre noget andet. Med Nest har vi fokus på at flytte vores opmærksomhed fra inklusion til relationer mellem børnene, mellem børn og voksne og ikke mindst relationerne mellem de voksne. Dette kræver at vi sammen udvikler en stærk vi-kultur.

Jobbet som børneergoterapeut i Specialtilbuddet:

Du vil som børneergoterapeut i Specialtilbuddet blive en del af et fagligt pædagogisk miljø på det specialpædagogiske område. Dit arbejde bliver sammen med dine kollegaer at arbejde med børn med forskellige diagnoser blandt andet indenfor autismespektret. Børnene der visiteres til Specialtilbuddet kan have meget forskellige behov og udfordringer qua deres diagnoser. Som ergoterapeut vil du indgå i det pædagogiske arbejde på lige fod med dine pædagogkollegaer og samtidig kunne bruge din ergoterapeutiske viden relevant i forhold til vores børn. Du skal kunne være med til at sætte en ramme for det enkelte barn og for fællesskabet, så vi skaber trivsel, udvikling, læring og dannelse for børnene. Det er alt afgørende for børnene at du som pædagogisk personale kan rumme hele barnet – også når det er svært.

Vi reflekterer sammen over praksis og sammen skaber vi gode og udviklende læringsrum for børnene. Som ergoterapeut i Specialtilbuddet har du i samarbejde med dine kollegaer ansvaret for at koordinere og organisere læringsmiljøer omkring børnene hvor dit blik på barnets sansemæssige udvikling og stimulering kommer i spil. Det kan være i forløb med barnet/børnene samt som sparring med dine kollegaer ex. om måltiderne. Du vil skulle deltage i netværksmøder, udarbejde handleplaner og kommunikere og samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Vi arbejder med Nest pædagogik, Den styrkede pædagogiske læreplan og Neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring og kendskab til sanseintegration og special pædagogik inden for børneområdet og brænder for og vil engagere dig i det specialpædagogiske arbejde.
  • Har viden/interesse indenfor det specialpædagogiske område, gerne indenfor autismeområdet.
  • Arbejder ud fra at det er barnet der skal lykkes.
  • Møder børnene lige som de er med de udfordringer de kommer med.
  • Kan arbejde med relationer og give nærvær og omsorg.
  • Kan arbejde selvstændigt og arbejde som et team.
  • Bidrager med anerkendende kommunikation, åben dialog og aktiv deltagelse i fællesskabet som en nødvendighed for udviklingen af det gode kollegaskab.
  • Har overblik i hverdagen, kan arbejde struktureret og være en tydelig voksen.
  • Kommer med et roligt nervesystem og stor tålmodighed.

Vi tilbyder dig:

  • Faglige og reflekterende kollegaer, der arbejder sammen mod fælles mål.
  • Kollegaer der skaber pædagogiske læringsmiljøer, som fokuserer mere på processen end på målet.
  • Et professionelt læringsfællesskab hvor vi er optaget af at udvikle Nest pædagogikken, den daglige pædagogiske praksis og at børnene skal lykkes.
  • Tværfagligt samarbejde med dygtige eksterne samarbejdspartnere.
  • En kultur med engagerede kollegaer og ledelse, som sammen skal opbygge en specialpædagogisk praksis.
  • De mest fantastiske og livsbekræftende børn.

Arbejdstiden vil ligge mandag – fredag i tidsrummet kl. 8.30 – 15.30, som er Specialtilbuddets åbningstid. Hver torsdag har vi møde fra kl. 15.30-17.30. Derudover er der et månedligt fælles personalemøde fra kl. 17-19.30. Herudover kan arbejdstiden indeholde 1-2 personalelørdage om året samt månedlige aftentimer til møder og lignende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 27 timer pr. uge.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.

Ansøgningsfrist

05-08-2024

Samtaletidspunkt

i uge 33

Ansættelsesdato

01-09-2024

Kontaktperson

faglig pædagogisk leder
Lisbeth Teilmann Dahl
56924541 / 29210898
eller

pædagog

Mille Dam Jensen

56924540 / 30182044

Arbejdssted

Børnehuset Svanereden special
Møllebakken 26, 3740 Svaneke

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads.

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Svaneke.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Svaneke
  • Mandag den 05. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Svaneke

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Svaneke over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Svaneke over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0