Ergoterapeut som klinisk underviser til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

En fast stilling som Klinisk underviser i ergoterapi ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, Ergo- og fysioterapien, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. februar 2020. Stillingen er på 32 timer/uge.

Om stillingen
Den primære opgave i denne stilling er at varetage den kliniske undervisning for ergoterapeutstuderende fra VIA i Århus. Vi modtager ergoterapeutstuderende på 1. 4. og 5. semester i ca. 40 uger om året, der kommer 2-3 studerende ad gangen.
Sideløbende med vejlederopgaven vil der forekomme klinisk ergoterapeutisk arbejde ca. 5 timer om ugen

I de 5 timer om ugen og i de perioder hvor der ikke er studerende, kommer du til at indgå i det daglige arbejde på lige fod med de andre 4 ergoterapeuter, som i tæt samarbejde fordeler de indlagte patienter imellem sig. Det drejer sig om patienter indlagt på akutafdelingen, de medicinske og kirurgiske afdelinger, børneafdelingen og intensivafdelingen. Opgaverne med disse patienter er skitseret nedenfor.
Derudover ambulante vurderinger af børn, f.eks. børnetest i samarbejde med fysioterapeut.

Arbejdsopgaver
  • Klinisk vejleder for ergoterapeutstuderende
  • Vurdering af børn, udføre børnetest i samarbejde med fysioterapeut
  • Undersøgelse/vurdering af patientens funktionsevne
  • Dysfagivurderinger
  • ADL vurderinger
  • Vurdering af hjælpemiddelbehov og hjemlige forhold
  • Udarbejdelse af genoptræningsplan
  • Tværfaglig planlægning/samarbejde med henblik på velkoordinerede patientforløb
  • Samarbejde med patientens hjemkommune
  • Dokumentation i Midt-EPJ.

Vi søger en ergoterapeut som
  • Har erfaring med klinisk undervisning af ergoterapeutstuderende
  • Ser udviklingspotentialer i arbejde med studerende i et stort hus, inkl. et tæt samarbejde med den kliniske underviser for fysioterapeutstuderende.
  • Faciliterer de studerende til at omsætte teori til praksis og hjælper dem med at opnå en høj grad af selvstændighed.
  • Indgå i det kollegiale samarbejde med energi og godt humør
  • Kan planlægge, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde
  • Det er en fordel hvis du har interesse for og erfaring med børnebehandling.
  • Har erfaring med vurdering af dysfagi
  • Trives med korte, intensive og akutte patientforløb med stort flow
  • Er dygtig til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde
  • Har et dokumenteret stabilt fremmøde

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om akutafdelingens terapeuter:
Du kommer til at indgå i en gruppe på 5 ergoterapeuter og 13 fysioterapeuter, 2 kliniske undervisere og 1 funktionsleder. Vi er organiseret under akutafdelingen, og dækker foruden det akutte speciale også de kirurgiske og medicinske sengeafdelinger, kvinde- og børneafdelingen samt ambulant behandling af lymfødempatienter og brystopererede.
Vi er et godt hold, som har en oprigtig interesse i hinandens trivsel. Vi har et godt humør og en uformel tilgang til hinanden. Dette fællesskab vil vi gerne byde dig velkommen i, men forventer også at du bidrager til det.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 78 44 38 01 / 61 33 54 06.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest fredag d. 6. december 2019 kl. 09.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 50.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Viborg
  • Fredag den 06. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Viborg over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 3