Rekrutteringsfirma
Projektudvikler/leder, Wind Estate

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Projektudvikler med erfaring med projektledelse til vind– og solprojekter


Brænder du for et renere miljø med vindmøller og solceller i højsædet og vil du være med til at skabe og bygge fremtidens energiløsninger i en ekspanderende virksomhed med mange projekter i støbeskeen? Er du dygtig til at håndtere relationer med mange samarbejdspartnere, og besidder du godt købmandskab? Så er det dig, vi står og mangler til at bygge og udvikle nye vind- og solprojekter i Danmark.

Denne stilling vil appellere til den fleksible projektleder, der udover den overordnet projektledelse af byggeprojekter også kan se en udfordring i at udvikle nye vind- og solprojekter fra start til slut.

Ansvarsområder som projektleder

Som projektleder skal du stå for gennemførelsen af vores byggeprojekter i Danmark med entreprisesummer på mellem 100 og 500 millioner kroner. I Danmark vil du få det overordnede ansvar for vores byggeprojekter og skal sikre det gode, værdiskabende samarbejde med lodsejere, rådgivere, leverandører og underentreprenører.

Dine daglige opgaver vil bl.a. indeholde følgende:

  • Udbud af entrepriser og kontraktforhandlinger med fabrikanter, leverandører og underentreprenører i Danmark
  • Projektledelse i Danmark, herunder planlægning, styring, tilsyn, koordinering og gennemførelse af projekter
  • Økonomistyring og opfølgning
  • Rapportering til ledelsen

Ansvarsområder som projektudvikler

Som projektudvikler er du ansvarlig for kvalitetssikring- og facilitering af egne vindmølle-og solcelleprojekter gennem hele værdikæden. Det indebærer hele processen fra screening og analyse af velegnede vindmølle- og solcelleområder til forhandling og indgåelse af lodsejeraftaler, lokal forankring gennem informationsarbejde og aftaler med naboer og lokalforeninger, samt koordination med de lokale myndigheder gennem hele planprocessen frem til endelig byggetilladelse til de enkelte projekter.

Dine daglige opgaver vil bl.a. indeholde følgende:

  • Screening og analyse af egnede vindmølle- og solcelleområder
  • Forhandling og indgåelse af aftaler med lodsejere, naboer mv.
  • Indsendelse af projektansøgninger
  • Møder om projekterne med de lokale myndigheder og politikere
  • Koordinering med konsulenter om udarbejdelse af planmateriale til fordebat og VVM høring
  • Ansøgning om byggetilladelse

Profil og Kvalifikationer

  • Du har flere års projektledererfaring fra anlægsprojekter -fordelagtigt med erfaring indenfor projektledelse og udvikling af tilsvarende infrastrukturprojekter indenfor eksempelvis ejendomme, energianlæg, solceller mv.
  • Du har erfaring fra ansættelse hos eller samarbejde med kommuner, myndigheder eller lign.
  • Du har en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne
  • Du er god til at sætte dig i andres sted, er løsningsorienteret og forstår samspillet mellem de forskellige interesser
  • Du er ikke bange for at tage fat og have mange bolde i luften på en gang
  • Du er IT kyndig med stor erfaring med office-pakken
  • Udover dansk taler og skriver du flydende engelsk

Den rette person er forhandlingsvant, udadvendt og vedholdende. Uagtet om modparten er fabrikant, entreprenør, lodsejer, nabo, lokalforening, myndighed eller tilsvarende skal du være løsningsorienteret med god fornemmelse for at indgå de rette kompromisser.

Vi lægger vægt på en person med stort engagement, højt humør og et positivt livssyn, som har en praktisk og systematisk til tingene. Af natur skal personen være handlingsorienteret med evnen til at løse problemstillinger hurtigst og bedst muligt set ud fra en teknisk og økonomisk helhedsbetragtning. For den rette person er intet arbejde hverken for stort eller for småt.

Med reference til vores projektchef vil du blive uddannet i brugen af relevant software, standardaftaler og -servitutter. Vi forventer ikke, at du har nogen erfaringer som projektleder eller udvikler i vindmøllebranchen, men det vil være en fordel med erfaringer fra energibranchen eller lign. brancher med projektledelse af større bygge- og udviklingsprojekter.

Vi tilbyder

For den rette person er der tale om et særdeles spændende job med stor berøringsflade overfor fabrikanter, underleverandører, rådgivere, lodsejere, naboer og de lokale myndigheder. Jobbet er en god afveksling mellem forberedende arbejde på kontoret med efterfølgende forhandlinger i marken. Wind Estate er en spændende virksomhed i vækst og jobbet vil give dig rig mulighed for at udvikle dig og på sigt bruge dine tillærte erfaringer med arbejde på bygge og udviklingsprojekter offshore eller i udlandet.

Om Wind Estate

Wind Estate er et af Danmarks førende energiselskaber med salg af miljørigtig energi. Vi udvikler, finansierer, opfører og driver nye vindmølle-og solcelleprojekter i hovedsageligt Danmark. Selskabet ejer i dag 400 vindmøller i Danmark med en samlet kapacitet på 300 MW. Vores strategi er ganske enkelt at fortsætte udbygningen af selskabets kapacitet gennem opkøb, drift og vedligeholdelse af ældre vindmøller, samt udvikling, finansiering, opførelse og drift af nye vindmølle-og solcelleprojekter i Danmark og udland.

Wind Estate er et organisatorisk lille selskab med vidtrækkende kompetencer hos den enkelte medarbejder. Vi sætter værdier som troværdighed, nytænkning og godt humør højt på dagsordenen, hvor lysten og viljen til at gå det ekstra stykke er den drivende kraft.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 30.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
22. november 2024 278
21. november 2024 284
20. november 2024 286
19. november 2024 282
18. november 2024 281
17. november 2024 289
16. november 2024 290
15. november 2024 292
14. november 2024 287
13. november 2024 286
12. november 2024 287
11. november 2024 280
10. november 2024 281
9. november 2024 289
8. november 2024 277
7. november 2024 270
6. november 2024 264
5. november 2024 257
4. november 2024 257
3. november 2024 263
2. november 2024 264
1. november 2024 270
31. oktober 2024 277
30. oktober 2024 270
29. oktober 2024 266
28. oktober 2024 265
27. oktober 2024 271
26. oktober 2024 275
25. oktober 2024 268
24. oktober 2024 273
23. oktober 2024 269