Business Development Director
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Danmarks nationale sikkerhedsklynge søger en erfaren Business Development Director
I takt med et stigende fokus på den nationale sikkerhedsklynges rolle i det forsvars- og sikkerhedsindustrielle økosystem søger vi en Business Development Director til en nyoprettet stilling, der med base i København kan være med til at styrke og udvikle klyngens strategiske position.
Som Business Development Director vil du komme til at indgå i ledelsen af sekretariatet, og du vil i vid udstrækning selv være med til at designe detaljerne af indholdet i din stilling. Dette fordrer en åben og visionær tilgang, gode samarbejdsevner og en proaktiv indstilling til muligheden for at være med til at løfte sekretariatet og derigennem klyngen. Du vil blive en del af et dynamisk sekretariat i vækst, hvor alle – unge som erfarne – understøtter og hjælper hinanden på tværs af opgaverne.
CenSec er Danmarks nationale innovationsklynge inden for forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien. Sekretariatets ansatte har som deres primære opgaver at facilitere innovation, forretning, events, samarbejdsprojekter og netværk.
CenSec blev grundlagt i 2004 og har gennem årene opbygget et omfattende dansk og internationalt anerkendt netværk, som skal vedligeholdes og udvikles gennem et professionelt og tillidsbaseret netværksarbejde inden for sikkerhedsområdet.
Jobbet
Som Business Development Director vil du indgå i et ledelsesteam, der fastsætter retningslinjerne for sekretariatet, deltager i udvikling af klynges forretningsmodel og strategi, og samarbejder med andre interessenter på tværs af det forsvars- og sikkerhedsindustrielle økosystem.
En væsentlig del af jobbet bliver at identificere og evaluere potentielle partnerskaber og samarbejdsmuligheder. Du skal prioritere at udvikle og vedligeholde relationer med kunder, partnere og andre interessenter. Du skal overvåge og rapportere på virksomhedens forretningsudviklingsaktiviteter – indledningsvist primært nationalt.
Stillingen refererer til CenSecs direktør, og opgaverne løses både selvstændigt og i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Udvikling og synliggørelse af CenSec strategiske position
- Indgå aktivt i sekretariatets ledelsesteam
- Samarbejde med relevante aktører på ledelses- og embedsmandsniveau i økosystemet, herunder styrelser, universiteter, teknologiske institutter, brancheforeninger, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Nationalt Forsvarsteknologisk Center m.fl.
- Udvise synlig aktiv deltagelse i relevante arrangementer og møder
Din profil og kompetencer
Du har en baggrund i forsvaret som tidligere fastansat eller reserveofficer (evt. tilsvarende fra politiet) med et solidt indblik i det brede sikkerhedspolitiske felt, både nationalt og internationalt.
Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, er god til at netværke og har erfaring med at samle og engagere forskellige aktører. Du er en god sparringspartner, som evner at operationalisere visioner og strategiske tanker.
Du er ansvarsbevidst, har stærke analytiske evner og et strategisk overblik.
Du taler og skriver engelsk på forretningsniveau.
Vi tilbyder
En betydningsfuld rolle i en internationalt anerkendt netværksorganisation, som skaber innovation, vækst og arbejdspladser. Du får opgaver og muligheder, der medfører faglig og personlig udvikling i et internationalt miljø med ansvar efter evner og ambitioner.
Dine kollegaer er ambitiøse, humoristiske og uformelle, og trods forskellige ansvarsområder, arbejder vi sammen som et team og hjælper hinanden.
Vi opererer under fleksible arbejdsvilkår, idet vi primært arbejder ud fra hovedkontoret i Viborg og satellitkontoret i København. Forventningen til denne stilling er, at du bor indenfor rimelig afstand fra København.
Arbejdstid og løn m.m.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på funktionærvilkår.
I forbindelse med netværksmøder og konferencer m.m. i Danmark og udlandet vil der være nogen rejseaktivitet, som altid aftales på forhånd og i god tid.
Forudsætningen for at komme i betragtning til stillingen er, ar du kan sikkerhedsgodkendes til HEM.
Løn efter kvalifikationer og evner til at skabe værdi for CenSec.
CenSec
CenSec er Danmarks nationale innovationsklynge for forsvar, rum og sikkerhed. CenSec har over 200 medlemmer (virksomheder, videninstitutioner og myndigheder), der arbejder inden for de tre domæner: forsvar, rum, og sikkerhed. Formålet med vores arbejde er at skabe innovation, vækst og arbejdspladser hos medlemmerne.
Vi hjælper vores medlemmer med at udvikle forretning og innovation inden for de tre domæner. Det gør vi blandt andet ved at drive netværk og afholde arrangementer samt ved at dele relationer fra vores meget store internationale netværk.
CenSec har lige nu hovedkontor i Silkeborg, men flytter snart til Viborg. Derudover har vi et satellitkontor i København – samplaceret med Nationalt Forskningsteknologisk Center ved AAU, samt kontorfaciliteter ved Erhvervshusene i Aarhus og Vojens.
Se mere her
Ansøgningsfrist den 8. januar 2024.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Jobbet er oprettet på vores service den 14.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Forretningsudvikler
Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere
Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere over tid
Dato | Alle jobs som forretningsudviklere |
---|---|
23. december 2024 | 327 |
22. december 2024 | 320 |
21. december 2024 | 319 |
20. december 2024 | 316 |
19. december 2024 | 296 |
18. december 2024 | 269 |
17. december 2024 | 265 |
16. december 2024 | 270 |
15. december 2024 | 266 |
14. december 2024 | 264 |
13. december 2024 | 274 |
12. december 2024 | 253 |
11. december 2024 | 246 |
10. december 2024 | 243 |
9. december 2024 | 231 |
8. december 2024 | 237 |
7. december 2024 | 236 |
6. december 2024 | 244 |
5. december 2024 | 242 |
4. december 2024 | 240 |
3. december 2024 | 232 |
2. december 2024 | 237 |
1. december 2024 | 245 |
30. november 2024 | 258 |
29. november 2024 | 269 |
28. november 2024 | 277 |
27. november 2024 | 270 |
26. november 2024 | 267 |
25. november 2024 | 262 |
24. november 2024 | 269 |
23. november 2024 | 272 |