Rekrutteringsfirma

Researchkonsulenter til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Researchkonsulent, med en detektivs næse for at finde profilerne til erhvervslivet



Forestil dig at arbejde med erhvervslivets vigtigste ressource – medarbejdere. Et job med indflydelse på hvis sko, der betræder de bonede gulve, og hvilke nøglemedarbejdere virksomheder bør ansætte for at accelerere deres udvikling.  


Er du på udkig efter en stilling med en stejl læringskurve, hvor du får ansvar og involveres i hele rekrutterings-processen? Så har du klikket dig ind på det helt rigtige job.

Hos Konsulenthuset ballisager søger vi nemlig hele 2 Researchkonsulenter til at indgå i vores B2B team, der arbejder med HR ydelser til erhvervslivets virksomheder. Teamet består af 22 dygtige og inspirerende personligheder fordelt i hele landet. 


Vær med når vi sætter standarden for, hvad det vil sige at være Researchkonsulent  

Som Researcher er det din fornemmeste opgave at supportere Senior- og Chefkonsulenterne. Det gør du ved at bidrage når vi leverer professionelle rekrutteringsprocesser og rådgiver vores kunder. Det betyder, at du udover at finde, kontakte og motivere kandidater til at søge relevante stillinger, også kommer til at tage ansvar i kundedialoger og skrive fængende jobopslag.


Hvis vi skal fatte os i korthed, får du blandt andet ansvar for at: 


  • Udføre klassisk research-arbejde: Du finder og screener relevante kandidater på sociale medier, CV-databaser og kontakter dem via LinkedIn Recruiter, Jobindex, telefon mm. 
  • Hjælpe jobsøgende kandidater tilbage på arbejdsmarkedet: Du får ansvar for hjælpe kandidater med at udarbejde det gode CV og finde relevante jobs.
  • Udforme og nytænke jobopslag, så de skiller sig ud: Det betyder, at du afdækker vores kunders ønsker til en kommende profil, deres tone of voice og skriver stillingsopslaget. 
  • Deltage i kundemøder, kundepræsentationer og tilbudsafgivning: Møderne kan du deltage i via teams, hos kunderne eller hjemme på kontoret i Ballerup. Sammen med chef- eller seniorkonsulenterne finder du den bedste løsning for kunden. 


Konsulenthuset ballisager – viden frem for floskler og formodninger 
Hos Konsulenthuset ballisager er vi ambitiøse, og vil udvikle os hver dag. Derfor baserer vi altid vores rekrutteringsrådgivning på viden. En stor del af den viden får vi fra vores egne årlige udgivelser af Rekrutteringsanalysen og Kandidatanalysen.

I din nye hverdag kan du glæde dig til at møde Ene, der er direktør for vores HR-ydelser. Udover at have en sublim forretningsforståelse, trænger Ene til lidt konkurrence, når vi spiller HINT. Heidi, der bliver din nærmeste leder, sørger for at klæde dig på til rollen, da hun har mange års erfaring med rekruttering. Du er ikke i tvivl om, hvem hun er, for hun har det allerbedst med en kop te i hånden. Fælles for dine kolleger, både i Ballerup og i resten af landet er, at vi går op i mennesker. Vi lykkes sammen, og vi sidder på en masse viden om arbejdsmarkedet, som vi næsten ikke kan vente med at dele ud af.

Men tilbage til det vigtigste, dig 
Du har stor lyst til at lære, og du interesserer dig for rekruttering. Måske har du erfaring med research i LinkedIn Recruiter, databaser eller andet, måske drømmer du om at lære det. Du har en skarp pen, og kan formulere stillingsopslag, så de ikke ligner alle de andre. Med andre ord, du er glad for den skriftlige kommunikation - både på engelsk og dansk.

Du arbejder struktureret, motiveres af den servicerende rolle, og så er du god til at prioritere dine opgaver. I konsulentverdenen kan tingene gå stærkt, så vi håber at høre fra dig, der ikke lader dig slå ud, hvis planerne ændres – for det vil de med al sandsynlighed gøre i løbet af en dag.

Du har ambitioner om at udvikle dig, og få større andel i rekrutteringsprocesserne eller andre af de HR- ydelser, vi udbyder. Det kan vi tale mere om, når vi mødes.


Er du klar til at matche virksomhed og kandidat?
Så glæder vi os til at modtage dit motiverede CV. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende dit CV afsted. Vi har droppet ansøgningen i vores processer, men vil gerne vide hvad der motiverer dig til at søge stillingen. Din motivation skal du altså have med i CV’et.  

Hvis du har spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte Konsulent og teamleder for research teamet Heidi Nielsen [email protected] eller 30 63 12 90. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Ballerup

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 5
28. november 2024 9
27. november 2024 9
26. november 2024 9
25. november 2024 8