Udviklingskonsulent til projektledelses- og implementeringsopgaver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Sjælland

Familieretshuset søger en erfaren udviklingskonsulent til projektledelses- og implementeringsopgaver


Har du en ambition om at arbejde med implementering af metoder og arbejdsgange tæt på borgerne? Så har du muligheden for at blive en del af Familieretshusets Implementeringsenhed på det familieretlige område. Du vil blive en del af en specialiseret enhed, som er dedikeret til at implementere og udvikle kvaliteten af det arbejde, vores godt 300 børnesagkyndige og jurister laver med børn og forældre i brudte familier.

Vi er en organisation med vokseværk. I 2021 har vi budt velkommen til ca. 120 nye medarbejdere på området for Børn og forældreansvar, hvor hovedparten af dine opgaver skal løses.

Jobbet

Som udviklingskonsulent får du mulighed for at understøtte, at vores ledere og medarbejdere, som primært er børnesagkyndige og jurister, arbejder i samme retning med vores kerneydelser. Du vil være involveret i alle projektfaser fra planlægning til gennemførelse og opfølgning, og du vil få ansvaret for en række selvstændige projekter og varetage rollen som projektleder.

Du skal bidrage til at løse et bredt felt af opgaver som f.eks.

  • Understøtte implementeringen af arbejdsgange og socialfaglige metoder i driften.
  • Udvikle materialer og processer, som støtter vores ledere i deres rolle som forandringsledere i implementeringsprocesser.
  • Facilitere og sikre udvikling og vedligeholdelse af det materiale, som understøtter vores hovedprocesser, som er forskellige sagsforløb til børn og forældre.
  • Udarbejdelse og udvikling af implementeringsanalyser og kvalitetsmålinger på vores hovedprocesser.
  • Mindre undersøgelser af brugerbehov hos de børn og forældre, som bruger Familieretshuet.

Det er vigtigt, at du kan holde overblikket i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du skal være god til selv at skabe fremdrift i og prioritere dine arbejdsopgaver. Du skal være indstillet på at samarbejde tæt om en række opgaver med andre udviklingskonsulenter, ledere og medarbejdere, som leverer vores kerneydelser i driften. Du skal synes det er sjovt, at dine opgaver hele tiden er forskellige og ændrer sig. Du kan godt lide at planlægge og følge opgaven helt til dørs og motiveres af at sætte det sidste punktum.

Du skal varetage implementeringsprojekter på tværs af landet og må derfor påregne en del rejseaktivitet. De fleste møder vil foregå enten i København, Aabenraa eller Odense, men der vil også være besøg til de øvrige afdelingskontorer, som er fordelt i hele landet.

Dine kompetencer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende, når blot du har mindst et par års erfaring med lignende opgaver som fx konsulent eller har arbejdet med udviklingsopgaver i offentligt styrede organisation eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Projektledelse
  • Kvalitetssikring og udvikling af velfærdsservices
  • Facilitering af workshops og processer
  • Forandringsledelse
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale i notater og præsentationer
  • Implementering af procesledelse eller andre styringstilgange
  • Udarbejde borgeranalyser.

Vi tilbyder

  • At blive en del af en specialiseret enhed, hvor vi har det til fælles, at vi er dedikerede til at skabe brugbare implementeringsforløb, som gør en forskel for børn og forældre.
  • Spændende og varierede opgaver.
  • Et job med mulighed for i høj grad at præge dine enge opgaver og høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
  • God mulighed for at være med til at udvikle, hvordan vi arbejder med implementering.
  • Aftale om flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.
  • Muligheden for at blive en del af en organisation, hvor vi gennem høj faglighed og dialog arbejder for at skabe ro, retning og tryghed for børn og forældre i ændrede livssituationer.

Om Familieretshuset

Den 1. april 2019 åbnede vi dørene til Familieretshuset, hvor alle opgaver for brudte familier løses i et nyt, enstrenget system. Forældrenes ansøgninger bliver screenet og visiteret til det forløb, som passer til den enkelte families behov. Her er der øget fokus på at styrke forældrenes samarbejde om barnets trivsel med en konflikthåndterende tilgang. Barnets trivsel er det bærende hensyn, og der er derfor oprettet en særlig børneenhed med en kontaktperson for barnet.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet vil være Social- og ældreministeriet med tilhørende institutioner.

Stillingen er 37 timer om ugen. Du har mulighed for kontorbase i Familieretshusets afdeling i København.

Ansættelse og aflønning vil ske i overensstemmelse med vilkårene i gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder for Implementeringsenheden, Maja Rakka Meyer Olesen, på tlf. 91 33 46 66.

Du kan læse mere om Familieretshuset på www.Familieretshuset.dk

Ansøgningsfristen er fredag d. 24. september 2021

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag d. 27. september og tirsdag d. 28. september.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personligbaggrund, til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Sjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 17.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Hele Sjælland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Hele Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Hele Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere i Hele Sjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Hele Sjælland over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
26. december 2024 214
25. december 2024 211
24. december 2024 214
23. december 2024 214
22. december 2024 209
21. december 2024 208
20. december 2024 205
19. december 2024 188
18. december 2024 166
17. december 2024 162
16. december 2024 160
15. december 2024 157
14. december 2024 155
13. december 2024 161
12. december 2024 153
11. december 2024 147
10. december 2024 146
9. december 2024 137
8. december 2024 144
7. december 2024 143
6. december 2024 148
5. december 2024 149
4. december 2024 149
3. december 2024 142
2. december 2024 142
1. december 2024 155
30. november 2024 158
29. november 2024 167
28. november 2024 172
27. november 2024 167
26. november 2024 164