Udviklingskonsulent til den bæredygtige indsats

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Udviklingskonsulent til den bæredygtige indsats


Udviklingskonsulent til at motivere og koordinere den bæredygtige indsats i Herning Kommune.



I Herning Kommune arbejder vi fokuseret på at omsætte ambitiøse bæredygtige visioner til konkrete indsatser gennem en integreret bæredygtighedskultur. Til det søger vi en udviklingskonsulent, der kan lede en forandringsproces samt motivere, koordinere og skabe sammenhænge mellem bæredygtige indsatser på tværs af hele koncernen.

Som vores nye udviklingskonsulent for bæredygtighed får du ansvaret for at integrere en bæredygtig arbejdskultur i Herning Kommune både bredt i forvaltningen over de forskellige fagområder, men også vertikalt ved at understøtte de politiske visioner og ambitioner. Derfor skal du kunne balancere bæredygtighed i alle dets facetter fra social til klimamæssig og økonomisk bæredygtighed.

Du skal brænde for at se, skabe og gøre en forskel – i samarbejder med andre. Og du skal være en dygtig koordinator, der kan skabe struktur og afrapportere på en bevægelse, der i sin natur er omskiftelig og svær at måle på.

Bæredygtighed som en motor for udvikling


I Herning Kommune tager vi udgangspunkt i den brede bæredygtighedsforståelse, der ligger bag FN’s 17 Verdensmål: økonomisk, social og klimamæssig bæredygtighed. Og vi ser arbejdet med bæredygtighed som et sympatisk ærinde, vi har en forpligtelse til at forfølge. Men også som en motor for udvikling, innovationer og en bæredygtig vækst i kommunen.

Som vores nye udviklingskonsulent for bæredygtighed bliver dine vigtigste opgaver at


  • levendegøre og realisere de politiske ambitioner om, at bæredygtighed skal være en integreret arbejdskultur i Herning Kommune
  • sekretariatsbetjene den politiske følgegruppe for bæredygtighed og understøtte realiseringen af de politiske visioner og ambitioner på den bæredygtige dagsorden
  • understøtte samskabelsesprocesser mellem den politiske følgegruppe og de politiske fagudvalg
  • have overblikket over bæredygtige indsatser på tværs af fagudvalg, den politiske følgegruppe og forvaltninger og afrapportere på den samlede indsats.
  • motivere og understøtte bæredygtige initiativer på tværs af forvaltninger, hvor de opstår, og sikre, at de foregår koordineret, og at indsatserne beriger hinanden. Blandt andet ved at etablere, udvikle og drive en tværforvaltelig SDG-gruppe, se bilag for opgavebeskrivelse
  • med det udgangspunkt kunne sikre momentum og udvikling, blandt andet ved at se nye muligheder og synergier på tværs af indsatser og ambitioner ved at stå på skuldrene af det, der allerede er. Og ved at sikre samspil mellem alle relevante aktører internt såvel som eksternt
  • engagere, motivere og skabe begejstring og ejerskab over den bæredygtige dagsorden på alle niveauer i organisationen, f.eks. gennem sparring, ved at facilitere workshops, holde oplæg samt bidrage til momentum i såvel cheflag som direktion
  • sikre et eksternt udsyn på den bæredygtige dagsorden og i det bæredygtige aktørlandskab, være ajour med aktuel lovgivning, muligheder og tematikker samt have en relevant ekstern berøringsflade såvel lokalt som nationalt.

Vi forventer, at du


  • har stærke projektlederegenskaber og kan implementere de politiske visioner, skabe overblik over og koordinere de mange bæredygtige initiativer på tværs
  • kan arbejde med bæredygtighed på forskellige niveauer, i forskellige tempi og med forskellige motivationer. Det er din opgave at understøtte den decentrale skaberkraft
  • kan skabe struktur i kaos, men samtidigt være tryg ved at navigere i ukendt farvand: Det er bæredygtighedsopgavens præmis, at vi bygger cyklen, imens vi kører på den. Du skal sikre farten, og at vi har alle med på turen
  • er en stærk relationsbygger, der kan inspirere samt skabe engagement og ejerskab, og som kan lide at lykkes sammen med andre
  • har politisk tæft og kan arbejde tæt på og med det politiske system
  • kan se synteser af eksisterende indsatser og facilitere, at de befrugtes på tværs
  • kan få relevant viden ud af rapporter, lovgivning og viden på området og omsætte det til nærværende og relevant kommunikation for flere målgrupper
  • har interesse for bæredygtig forretningsudvikling og forstår såvel de mange facetter som de iboende dilemmaer.

Du må gerne have erfaring med kulturforandringer i store organisationer og viden om og praktisk erfaring med bæredygtighed og verdensmål eller borgerinddragelse på nye måder. Det vigtigste er, at vi ansætter på personlighed fremfor faglighed.

Organisatorisk placering


Du bliver ansat under erhvervs- og borgerservicechefen og bliver en del af et team på 9 medarbejdere i afdelingen Erhverv & Udvikling under forvaltningen By, Erhverv og Kultur. I praksis får du samarbejdsflader med alle forvaltninger og afdelinger i Herning Kommune.

Du kommer til at sidde for bordenden for en tværforvaltelig SDG-gruppe, der skal hjælpe dig med at koordinere, understøtte og afrapportere på de mange bæredygtige initiativer. Og du får et tæt samarbejde med vores klimakoordinator, der er ansat i Teknik og Miljø og har til opgave at udarbejde og implementere den ambitiøse klimahandleplan DK2020.

Løn- og ansættelsesvilkår


Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Den ønskes besat hurtigst muligt og gerne fra 16. august 2021.

Lønindplacering sker efter principperne i Ny løn og efter aftale mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Kontakt og ansøgning


Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Erhvervs- og Borgerservicechef Henrik Kjeldsens sekretær, Maja Eg på mail [email protected].

Ansøgningsfrist er mandag den 24. maj 2021 kl. 12.00. Vi forventer at holde en første og en anden samtale henholdsvis i uge 23 og i uge 24.
Der vil være en mindre case mellem 1. og 2. samtale.

Du kan se By, Erhverv og Kulturs virksomhedsgrundlag samt BEK’s organisationsdiagram

Du kan ligeledes læse opgavebeskrivelsen for den tværforvaltelige SDG-gruppe

Du kan se Herning Kommunes budgetforlig

Du kan læse mere om det lokale bæredygtighedscenter Bæredygtig Herning

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Herning
  • Mandag den 24. maj 2021

Lignende jobs

  • PROJECT MANAGER

    Forretningsudvikler søges til organisation/virksomhed i 7430 Ikast
    • Forretningsudvikler
    • Ikast
    Få mere info
  • Junior Coordinator til GAME Streetmekka Viborg

    VIBORG: Junior Coordinator GAME Streetmekka Viborg GAME STREETMEKKA Viborg søger junior coordinator I GAME Streetmekka Viborg søger vi endnu en medarbejder til et ungt og dynamisk hold, der s..
    • Forretningsudvikler
    • Viborg
    Få mere info
  • Commercial Project Manager

    Kommercielt og økonomisk ansvar for kontraktstyring og projektledelse af store anlægsprojekter, der bidrager til vigtige områder i den grønne omstilling[xxxxx] er en markant aktør i energibranc..
    • Forretningsudvikler
    • Viborg
    Få mere info
  • Coor søger en afløsende servicemedarbejder til ren...

    Nu har du mulighed for at få et job i en af Nordens førende Facility Management virksomheder. I jobbet som afløsende servicemedarbejder hos vores kunde i Midt- og Vestjylland vil opgaverne, du komm..
    • Forretningsudvikler
    • Ikast
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Herning over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
15. september 2024 2
14. september 2024 2
13. september 2024 2
12. september 2024 1
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 2
7. september 2024 2
6. september 2024 2
5. september 2024 2
4. september 2024 2
3. september 2024 2
2. september 2024 2
1. september 2024 2
31. august 2024 1
30. august 2024 2
29. august 2024 2
28. august 2024 2
16. august 2024 1