Analyse- og dataudviklingsmedarbejder til Byggesager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Genopslag

Er driftsanalyse, udarbejdelse af ledelsesinformation og forretningsforståelse lige noget for dig – så har vi jobbet.


Ledelsesinformation og drift ved hjælp af data er højt prioriteret hos os, og vi søger derfor en kollega til vores eksisterende medarbejder på området. I Område for Bygninger har vi fokus på at understøtte vores drift med den rette information på rette sted, og vi er p.t. i gang med at implementere en ny driftsstyringsmodel og tavlemøder.

Opgaverne

  • Analysere, opdatere og udvikle driftsdata fra vores fagsystemer og databaser
  • Kvalitetssikre og validere driftsdata
  • Automatisere rapporter og processer
  • Forfatte tydelig og kommunikerbar ledelsesinformation
  • Sparre med chefteam om driftsstyring og tolkning af data
  • Sidst men ikke mindst – forstå og navigere i det komplekse forretningsområde, som byggesagsbehandling er

Om dig
Du skal

  • være analytisk stærk
  • have evnen til at udtrække og sætte dig ind i komplekse data
  • have programmeringserfaring. Vi anvender MS-SQL databaser og SQL-querys, MS Excel og Power BI. Det er ikke afgørende, at du kan alle disse værktøjer, men at du har interesse i at programmere og arbejde med Power BI
  • kunne gennemskue afledte effekter af tiltag rundt omkring i organisationen
  • kunne formidle kompliceret teknisk information til ikke-tekniske kolleger
  • være nysgerrig på at forstå forretningen, registreringspraksis og generelt, hvordan de mange trin i byggesagsbehandlingsflowet hænger sammen

Som vores nye analyse- og dataudviklingsmedarbejder er du en nøglemedarbejder, og dit arbejde er det centrale omdrejningspunkt for forretningskritiske beslutninger og driftsledelse af vores område. Dine nærmeste samarbejdspartnere vil udover din kollega på området være chefteamet samt ressourcepersoner i andre dele af forvaltningen.

Du skal kunne håndtere en omskiftelig hverdag med mange typer af bestillinger på dataudtræk. Og det vigtigste er, at du kan se dig selv i en rolle, hvor du er omdrejningspunkt for driftsanalyser og ledelsesinformation om byggesager. Som person er du engageret og positiv, overholder deadlines og holder dine 'kunder' orienteret under processen.

Vi tilbyder
Du får et udfordrende og varieret job med mange typer af opgaver inden for et spændende arbejdsområde, hvor du får mulighed for at præge udviklingen. Vi tilbyder at udvikle dine datakompetencer indenfor SQL-programmering og Power BI. Du behøver således ikke at kunne det hele i forvejen, men du skal være nysgerrig på at lære og have flair for tal.

Arbejdspladsen er præget af engagement, høj faglighed, mange samarbejdsrelationer, seriøsitet i arbejdet samt en åben og humoristisk omgangstone i hverdagen.

Om os
Område for Bygninger er en myndighed under Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi sagsbehandler byggeansøgninger og sørger for, at der træffes lovlige afgørelser og udstedes tilladelser til at igangsætte og ibrugtage byggeri. Vi sagsbehandler desuden oplysninger i BBR og i adresseregisteret, og vi er ansvarlige for et stort byggesagsarkiv, digitalt som fysisk.

Vi er ca. 220 medarbejdere – arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, landinspektører, administrative og jurister – der servicerer de mere end 13.000 byggende kunder, vi årligt har i Københavns Kommune.

Københavns Kommune er i konstant forandring og udvikling. Der er stor byggeaktivitet, og mange nye borgere og virksomheder flytter til byen. Samtidig skal udviklingen ske på en måde, der sikrer, at hovedstaden fortsat udvikler sig som en attraktiv, unik europæisk metropol med et godt miljø og plads til forskellighed. Det stiller høje krav til medarbejderne i Område for Bygninger – også i en tid, hvor antallet af ansøgninger om byggetilladelser er højt og stigende, og hvor der sættes fornyet fokus på at koble faglighed og effektiv sagsbehandling med en høj oplevet kvalitet i byggesagsbehandlingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer ugentlig og ønskes besat snarest muligt. Arbejdsstedets adresse er Njalsgade, København S.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at enhedschef Pernille Svenstrup på 2184 8246. Hvis du vil vide mere om kommunen og Område for Bygninger, så besøg os på www.kk.dk.

Ansøgning vedlægges CV, eksamensbeviser og evt. referencer.

Søg via nedenstående link senest mandag den 2. august 2021
Vi forventer at holde samtaler den 11. august 2021.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • København NV
  • Mandag den 02. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i København NV over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0
11. oktober 2024 0
10. oktober 2024 0
9. oktober 2024 0
8. oktober 2024 0
7. oktober 2024 0
6. oktober 2024 0
5. oktober 2024 0