Tilbuds- og udviklingskonsulent – vil du facilitere teamsamarbejde og vinde projekter til fremtidens samfund?
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København
Har du kompetencer inden for samarbejdsfacilitering, og er du klar til at slippe dit skrivetalent løs?
Så bliv tilbuds- og udviklingskonsulent i NCC Renovering. Her får du muligheden for at gøre os til en af de skarpeste spillere i byggebranchen, når det kommer til at styre og lede projekter og processer. Du er med til at facilitere samarbejde på renoveringsprojekter, som kommer til at præge fremtidens samfund, og du giver vores renoveringsprojekter form gennem velformulerede tilbud til vores kunder. Vi tilbyder fri leg inden for rammerne, og dermed får du mulighed for at udfolde din kreativitet.
Du går forrest og driver vigtige processer på vores byggesager og i vores tilbudsafdeling
I denne stilling vil du lede og facilitere processer på udvalgte renoveringsprojekter, som understøtter samarbejde, fremdrift, kommunikation, konflikthåndtering samt tydelige og effektive processer. Skriftlig kommunikation i form af præsentationer, opsamlingsnotater samt tilbudstekster vil også være en vigtig del af jobbet.
Facilitering på byggesager og øvrige projekter
Du får ansvaret for at planlægge og udvikle tiltag og support til projektledere og teams i afdelingen, så de imødekommer projektlederne og -deltagernes behov for sparring, rådgivning og indbyrdes kommunikation og forståelse. Omdrejningspunktet er både NCC’s interne teams samt eksterne samarbejdspartnere som f.eks. bygherrer, rådgivere og fagentreprenører. Du er med hele vejen og følger projektteams i alle faser.
Konkret kommer du til at:
- facilitere workshops, teammøder, opfølgninger, evalueringsmøder samt øvrige processer
- medvirke til en høj grad af tillid, transparens, motivation, arbejdsglæde og læring fra projekt til projekt
- udvikle værktøjer og processer med fokus på produktionsfasen og implementere strategiske forandringer i samarbejde med de øvrige udviklingskonsulenter
- blive en uvurderlig sparringspartner for vores projektledere
- gå forrest og sikre engagement samt efterlevelse af NCC’s ledelsesgrundlag, værdinormer, forretningsetik og politikker gennem handling
- varetage mindre kommunikationsopgaver som opslag og plakater eller skrive små historier der kan bruges på sociale medier eller vores interne kommunikation.
Koordinering og udarbejdelse af vindende tilbud
På tilbudsprojekter er det vores tilbudsprojektleder, der varetager den overordnede tilbudsledelse og vores kalkulatører tager sig af prissætningen. Du får ansvar for besvarelsen og koordineringen af de kvalitative kriterier i de tilbud, vi skal afgive. Det er ofte større renoveringsopgaver, og de strækker sig fra alt til skole-, bolig- og erhvervsbyggeri. Du kan f.eks. skulle beskrive organisationens styrker, hvordan vi vil gribe opgaven an, eller hvordan vi håndterer risici på projektet. Du sørger for, at tilbuddet til bygherren er beskrevet klart og overbevisende. Du får ligeledes en koordinerende og en kreativ rolle, når du planlægger besvarelserne, indhenter teknisk viden fra forskellige fagfolk og omsætter dette til indbydende og letforståelige tekster, som bidrager positivt til vores vinderchancer.
Konkret kommer du til at:
- planlægge, koordinere og skrive tilbud
- lave research, indsamle og opsøge alle relevante oplysninger
- bidrage til udvikling og forbedring af måden, vi arbejder med tilbudsdesign på
- gerne udarbejde design og layout
Bliv en del af udviklingsteamet
Foruden de projekter, du bliver tilknyttet, vil du også blive en fast del af vores udviklingsteam hos Renovering Øst i Søborg, der pt. består af tre tilbuds- og udviklingskonsulenter. Herudover kan du se frem til et tæt parløb med tilbudschef og kalkulatører i tilbudsafdelingen, samt et godt samarbejde med projektledere, rådgivere og med de kolleger i produktionen, som udfører byggeprojekterne. Vi er på en rejse for at fastlægge en ny vækststrategi. Nu mangler vi dig, der kan bidrage til at få planen ud at leve på konkrete bygge- og tilbudsprojekter.
Udvikling og sparring med et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.
Du har fornemmelse for andre og kan skrive præcist og fængende
Som tilbuds- og udviklingskonsulent er du en kilde til god energi, overblik og klar kommunikation, og når du udfordrer projektlederen og teamet til at bruge kendte og nye procesværktøjer, gør du det med nysgerrighed, ærlighed og engagement. Du lykkedes gennem andre og kan få alle til at se værdien i de processer, du sætter i gang.
Du er både den, der kan skære igennem over for et team på 20+ personer og tør bringe konflikter i spil, og den, der kan trække sig tilbage, analysere situationen og sætte strukturen og rammerne – også når alt ikke forløber efter planen.
Du er god til at skrive og har evnen til at formidle fagteknisk indhold på en letlæselig og overskuelig måde til andre modtagere. Du har evnen til at sætte dig i modtagerens sted uanset emnet. Derudover er det vigtigt, at du føler dig hjemme i en opsøgende rolle og har evnen til at stille de rette spørgsmål, så du får den viden, du har brug for.
Vi forventer, at du:
- har procesforståelse og erfaring med at drive processer, f.eks. planlægge workshops, guide teams igennem udviklingsforløb eller lignende.
- gerne har minimum 1-3 års erfaring med at facilitere processer for større grupper.
- er en god formidler på både mundtlig og skriftlig dansk og kan begå dig på engelsk.
- har erfaring med tekstformidling, koordinering og planlægning fra en lignende stilling.
- har evnen til at arbejde målrettet med tekstens udformning og layout ift. at få budskabet frem.
- teknisk forståelse eller evnen til at formidle teknisk viden, bl.a. ved hurtigt at sætte dig ind i nye ting og områder gennem tæt dialog med fagfolk.
Du er desuden et skridt foran, hvis du har:
- erfaring med ledelse af teams og forståelse for teamdynamikker
- kendskab til byggebranchen
- erfaring med visuel formidling og flair for layout
- erfaring med grafiske værktøjer såsom InDesign
Interesseret?
NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere. Du kan se mere om os på www.NCC.dk.
Kontakt:
Christina Prip
Senior tilbudschef
+45 41 70 42 51
[email protected]
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i København
Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Forretningsudvikler
- København
- Onsdag den 05. maj 2021
Lignende jobs
-
Business Development Intern - Internship at DI Acc...
Fri kontaktJob description: DI Acclime is currently recruiting an ambitious and commercially minded student for an exciting internship at our office in Downtown Shanghai. The main task is to assist management in locating and developing new potential business areas, lead-generation and SoMe marketing activities.- Forretningsudvikler
- København V
-
HR-udviklingskonsulent til [xxxxx]
Brænder du for at udvikle og [xxxxx]ive strategiske HR-projekter, der skaber værdi for både organisation og medarbejdere? Har du solid erfaring med projektledelse og lyst til at stå i spidsen for komp..- Forretningsudvikler
- København S
-
Service Design and Research Intern
Opportunity As a Service Design & Research Intern, you will work with a dynamic team of Developers, designer and product managers to map, analyze, and enhance service experiences. You will focus .- Forretningsudvikler
- København K
-
Project Manager til installationsprojekter i Techn...
Har du erfaring med at lede renoveringsprojekter med fokus på installationer? Har du en baggrund som VVS tekniker, VVS-installatør eller relevant erfaring indenfor området? Så læs videre her, måske..- Forretningsudvikler
- Valby
Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i København
Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere i København.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i København over tid
Dato | Alle jobs som forretningsudviklere |
---|---|
13. januar 2025 | 71 |
12. januar 2025 | 74 |
11. januar 2025 | 76 |
10. januar 2025 | 73 |
9. januar 2025 | 70 |
8. januar 2025 | 71 |
7. januar 2025 | 69 |
6. januar 2025 | 68 |
5. januar 2025 | 71 |
4. januar 2025 | 72 |
3. januar 2025 | 74 |
2. januar 2025 | 76 |
1. januar 2025 | 77 |
31. december 2024 | 77 |
30. december 2024 | 75 |
29. december 2024 | 76 |
28. december 2024 | 75 |
27. december 2024 | 76 |
26. december 2024 | 77 |
25. december 2024 | 76 |
24. december 2024 | 75 |
23. december 2024 | 76 |
22. december 2024 | 75 |
21. december 2024 | 73 |
20. december 2024 | 72 |
19. december 2024 | 70 |
18. december 2024 | 61 |
17. december 2024 | 65 |
16. december 2024 | 65 |
15. december 2024 | 68 |
14. december 2024 | 68 |
Værd at vide når du søger job som forretningsudvikler i København
Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.
Bydele i København
København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:
Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.
Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.
Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.
Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.
Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.
Find ledige jobs i Valby
Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.
Mere information om København
Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer