Funktionsansvarlig Operativ Tjeneste

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Region Sjællands Akutberedskab søger Funktionsansvarlig til operativ tjeneste

Da en af vores dygtige medarbejdere har valgt at søge nye interne udfordringer, søger vi en Funktionsansvarlig til Operativ Tjeneste.

Vi står for Region Sjællands Akutberedskab, og dermed for borgernes sikkerhed og tryghed, når det handler om akutte ulykker og sygdom. Det er vores pligt og ansvar at udvikle, forebygge og handle. Samtidig er vi en virksomhed i rivende udvikling med nye opgaver og ansvarsområder.

Vi tilbyder en central rolle som Funktionsansvarlig for Operativ Tjeneste i Præhospitalt Center, hvor du sammen med gode kolleger vil få et medansvar for en række spændende projekter, samt selvstændige ansvarsområder. Du skal være med til at understøtte centerets tværfaglige arbejde, hvor du både skal være med til at definere de overordnede fokusområder, prioritere i de mangeartede opgaver, have blik for operative muligheder, sikre relevant afrapportering, motivere og samskabe, samt kunne navigere i en politisk styret organisation.

Der er mulighed for at vedligeholde sit operative virke som ambulancebehandler eller paramediciner på en ambulance, en præhospital visitationsenhed, samt som lægeassistent.

Du får et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre borgerne i Region Sjælland et kompetent og robust akutberedskab. Du får mange dygtige kolleger og ledelse, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer at du gør det samme ved dem. I Præhospitalt Center investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores medarbejdere.

Du vil modtage introduktion, oplæring og supplerende uddannelse ud fra din baggrund og erfaring. Du vil dele kontor med din nærmeste kollega, som også er Funktionsansvarlig for Operativ Tjeneste, og sammen med 10 Advanced Paramedic, 11 timelønnede Paramedicinere, 1 Teknisk Supervisor, 1 Servicemedarbejder, 1 Sektionsleder og AMK-Vagtcentralchefen, udgøre Operativ Tjeneste i Præhospitalt Center.

Vi forventer at du kommer med en solid beredskabsbaggrund fra akutberedskabet, brandvæsnet, politiet eller forsvaret, og evner at tænke i nye måder at operere på. Vi lægger endvidere vægt på din udadvendthed og dine særdeles gode samarbejdsevner.

For at lykkes i jobbet er det afgørende, at du er opsøgende, nysgerrig på de politiske samfundsmæssige forhold, der omgiver Præhospitalt Centers virke, og forstår at omsætte din viden i en operativ kontekst. Samtidig skal du trives med at arbejde i en ofte meget omskiftelig, og til tider hektisk hverdag, samt evne at holde et opdateret overblik over Operativ Tjenestes portefølje.

Du skal have kørekort til minimum kategori B, og efterleve retningslinjerne for straffe- og børneattest. Derudover er det en fordel, hvis du er, eller har følgende:

• Er uddannet projektleder eller har erfaring med projektledelse
• Kendskab til D4, DDKM, UTH, PPJ og IT på brugerniveau
• En stabil kollega med et positivt og motiverende sind
• Besidder en bred beredskabsfaglig viden
• Har gode kommunikations- og danskkundskaber
• Er uddannet instruktør eller har erfaring med undervisning
• Systematisk og struktureret i din tilgang til opgaveløsning
• Kendskab til det præhospitale setup i Region Sjælland

Præhospitalt Center har en ledelsesstruktur med medindflydelse og frihed under ansvar. Vi fejrer vores succeser, er blevet akkrediteret af IKAS i 2021 uden anmærkninger, har temadage, personalemøder, årlige medarbejderudviklingssamtaler, fælles fredagsmorgenmad, frugtordning, kollegastøtte med mulighed for psykologbistand, grøn smiley fra Arbejdstilsynet, har vundet Region Sjællands arbejdsmiljøpris i 2014, samt Arbejdsmiljørådets pris i kategorien ny teknologi i 2018.

Med udgangspunkt i ”One Call Does It All”, er vores grundværdier anerkendelse, professionalisme, engagement og handlekraft.

Du bliver ansat i Operativ Tjeneste, og får reference til Chefen for AMK-Vagtcentral og Operativ Tjeneste. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige Sektioner i Præhospitalt Center, samt myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Ansættelsesstedet er Præhospitalt Center, Ringstedgade 61, 13. etage, 4700 Næstved.

Præhospitalt Center har i alt ca. 120 medarbejdere, og er et virksomhedsområde på linje med hospitaler og psykiatri. Ledelsen af centeret består af Præhospital Direktør, Lægefaglig Vicedirektør, Sekretariatschef, Chef for AMK-Vagtcentral & Operativ Tjeneste, Kvalitets- og Udviklingschef, Befordringschef, Sektionsleder for IT & Teknik, samt Sektionsleder for Sundhedsfaglig Visitation.

Den Præhospitale Direktør sidder i Region Sjællands koncernledelse, og centeret har et selvstændigt budget på ca. 700 millioner kroner.

Yderligere information
Stillingen er en fuldtidsstilling på dagvagt. Til stillingen udleveres telefon og bærbar PC. Løn og vilkår sker efter gældende overenskomst.

Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer derfor alle der kan se sig selv i stillingen til at søge. Ansøgere skal kunne dokumentere relevant uddannelse, nuværende ansættelse og erfaring.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Chef for AMK-Vagtcentral & Operativ Tjeneste Brian Lindekilde på tlf. 40 222 777 eller via mail [email protected].

På www.regionsjaelland.dk/phc kan du læse mere om Præhospitalt Center.

Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV, uddannelsesbevis eller autorisation, samt relevante bilag hurtigst muligt, og senest den 19. december 2021.

Samtaler forventes gennemført primo uge 51, og med ansættelsesstart pr. 1. februar 2022.

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Næstved
  • Søndag den 19. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Næstved over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
15. september 2024 4
14. september 2024 4
13. september 2024 5
12. september 2024 4
11. september 2024 4
10. september 2024 4
9. september 2024 3
8. september 2024 3
7. september 2024 3
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 3
3. september 2024 3
2. september 2024 3
1. september 2024 3
31. august 2024 3
30. august 2024 2
29. august 2024 2
28. august 2024 2
27. august 2024 2
26. august 2024 2
25. august 2024 2
24. august 2024 2
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 1
19. august 2024 1
18. august 2024 1
17. august 2024 1
16. august 2024 1