Skadebehandler til Retshjælpsafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Skadebehandler til Retshjælpsafdelingen

Sjælden mulighed for at arbejde inden for et nicheområde i en afdeling med meget høj trivsel og faglighed.


En af vores gode kolleger går på pension, og vi søger derfor en ny, som vil være en del af vores helt specielle afdeling. Er du faglig stærk, og kunne du tænke dig at arbejde i en velfungerende afdeling som vægter samarbejde og humor meget højt. Så er det dig der skal være vores nye kollega!

Retshjælpsafdelingen er en stærkt specialiseret afdeling. Vi vejleder, og hjælper vores kunder med sagsomkostningerne, hvis de bliver involveret i en retstvist. Vi hjælper også hinanden, deler viden og dyrker fagligheden.

Selvstændigt ansvar for skadebehandling med de bedste muligheder for sparring

Glade kunder, der føler, at de har fået en kompetent og professionel behandling. Det er grundlæggende det jobbet handler om.

Din primære arbejdsopgave bliver at skadebehandle egne retshjælpssager fra start til slut, herunder vurdere dækning og om sagen er rimelig at føre. Du kommer til at vejlede vores kunder om retshjælpsdækningen, samt forholde dig til sagsomkostninger og salær til advokater. Både i vejledningen og i behandlingen af de konkrete sager, vil du have dialog med vores kunder, deres advokater og mæglere.

Alt efter erfaring og i takt med at du kommer godt om bord, får du mulighed for at håndtere stadigt mere komplekse sager.

Sagerne vil være af meget forskellig karakter, og sparring med kollegerne udgør en naturlig del af det daglige arbejde, både hen over bordet og ved jævnlige fagmøder. Alle bidrager efter evne, og det faglige prioriteres ud fra devisen om; at sammen gør vi hinanden dygtigere.

Holdspiller, gerne med erfaring inden for retshjælpssager

Når man som dig arbejder med kunder, skal man selvfølgelig kunne lide at hjælpe andre mennesker. Vi regner derfor med, at du kan sende et smil gennem telefonrøret og vise, at du er der for vores kunder når de står i en svær situation.

Der er to oplagte indgange til jobbet. Enten er du forsikringsuddannet med flere års erfaring i skadebehandling af komplekse sager eller har en juridisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at behandle retshjælpssager, men det er ikke et krav. Vi forventer dog, at du har både lysten og evnen til at sætte dig hurtigt ind i det faglige område. Derudover kan du sætte kryds ved følgende:

  • evner at omsætte jura til et sprog, der giver mening for vores kunder
  • har gode formuleringsevner i tale og skrift
  • har et positivt, rummeligt og åbent mindset
  • kan arbejde selvstændigt, er stabil og ansvarsbevidst
  • tager medansvar for afdelingens daglige arbejde, trivsel og den retning vi skal udvikle os i
  • tror på, at man kommer længst med holdindsats, og søger fælles resultater frem for individuelle

Dine nye kolleger

Din nye arbejdsplads er Topdanmarks hovedsæde i Ballerup, hvor vi har fleksible vilkår i forhold til hjemmearbejde.

Her får du 6 dedikerede kolleger i et godt og stabilt arbejdsmiljø. Fagligheden dyrkes med tæt sparring, for der er aldrig to retshjælpssager der er ens. Lysten til at levere kvalitet går hånd i hånd med ønsket om, at det skal være sjovt og givende at gå på arbejde. Vi er her for hjælpe. Det gælder kunderne, og det gælder kollegerne.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via linket her på siden den 17. marts 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Dahl Ljungman på tlf. 5183 9008.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Et stærkere ståsted for vækst
I Topdanmark får du mulighed for at udfolde dig. Vi driver en sund forretning i den finansielle sektor, og vi har ressourcer og vilje til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det giver bedre rum til dig og dit job. Hos os er du med til at udvikle, og du har mandat til at løse dine opgaver. Du får lov til at tage ansvar af ledere, der anerkender dig og din professionalisme. Og så tager vi hensyn til dit liv under planlægningen af vores arbejde. Det gør Topdanmark til en anderledes finansiel arbejdsplads.

Læs mere her


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsikringsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsikringsmedarbejder
  • Ballerup
  • Fredag den 17. marts 2023

Lignende jobs

  • Forsikringsmæglere til ambitiøse forsikrings- og p...

    Forsikring & Pension/Söderberg & Partners er i kraftig vækst, og vi søger derfor forsikringsmæglere til vores ambitiøse forsikrings- og pensionsteam. Har du stærke kompetence og viden på forsikr..
    • Forsikringsmedarbejder
    • Brøndby
    Få mere info
  • Autoskadebehandler til konsulentopgave i internati...

    Fri kontakt
    Har du god erfaring med behandling af autoskader? Er du interesseret i en konsulentopgave i en virksomhed med et stort internationalt netværk? Så læs endelig videre her; Vi søger en erfaren autoskadebehandler til vores kunde. Vores kunde er en virksomhed beliggende i Storkøbenhavnsområdet.
    • Forsikringsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Skadebehandler bygning- og løsøre

    Deadline: 30.11.24Brænder du for at behandle skader inden for erhverv? Lige nu leder vi efter en skadebehandler til et voksende skadeteam. Du vil få ansvar for behandling af bygning- og løsø..
    • Forsikringsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Skadebehandler til bilskade

    Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omv..
    • Forsikringsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forsikringsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsikringsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forsikringsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forsikringsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som forsikringsmedarbejdere
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1