Skadebehandler – arbejdsskadeforsikring i et godt team

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Skadebehandler – arbejdsskadeforsikring i et godt team

Har du mod på en karriere i forsikring med kvalificeret oplæring og masser af kundekontakt?


Forsikring er langt mere interessant, end de fleste tror. Hver dag handler om at yde hjælp og gøre en mærkbar forskel for andre mennesker med en god portion empati når de har været udsat for en ulykke.

Du kan se frem til at være blandt rigtig gode dygtige og erfarne kolleger, der både kan og vil hjælpe dig godt på vej – i en kendt og succesrig virksomhed, der er en fantastisk arbejdsplads.

Synes du det lyder interessant – skulle du måske læse videre …

Du hjælper kunder med telefonen som dit primære arbejdsredskab

Dit nye job handler om arbejdsskadeforsikring. Det kan være knæet, ryggen eller andet der sker på arbejdspladsen, og det er her vi har en særlig vigtig opgave, når vi taler med de skaderamte. Der sker også alvorlige arbejdsulykker, hvor vores kunder har brug for, at du sætter krisehjælp i gang.

Uanset hvad, er du den der taler med de skaderamte og viser omsorg, og du hjælper med udgangspunkt i dækningen på arbejdsskadeforsikringen. Du kommer til at bruge ca. 70% af din tid på at tale med de skaderamte i telefonen og 30% på at håndtere det administrative i systemerne. Dine primære opgaver bliver at:

  • Tale med kunderne i telefonen
  • Modtage anmeldelser og få dem lagt i systemerne
  • Indhente samtykker og efterfølgende yderligere oplysninger fx journaler fra læger og sygehuse
  • Tage stilling til om der er dækning efter Arbejdsskadesikringsloven
  • Udbetale erstatninger i mindre komplekse sager samt dække briller og tandskader

Arbejdstiden er 37 timer per uge i tidsrummet 08.00-16.00. Din primære arbejdsopgave vil være at tale i telefon med vores kunder og håndtere anmeldelser og mindre komplekse skadetyper. Du har hver uge en fast eftermiddagsvagt til kl. 16.00. Når du er kommet godt på plads, kan du også arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, hvis du ønsker dette.

Erfaring med direkte kundedialog og stor lyst til at hjælpe andre mennesker

I dette job, skal du interessere dig for andre mennesker og derfor have lyst til at hjælpe. Du skal kunne vise forståelse og omsorg, for det er bare aldrig sjovt at være udsat for en arbejdsulykke. Afdelingen er præget af høj fart og godt humør – så det vil være en stor hjælp, hvis du generelt har et godt humør. Du må selvfølgelig gerne have erfaring fra et lignende job, men det er ikke et krav, da det er din motivation for at lære nyt og hjælpe, der skaber din succes. Vi sørger under alle omstændigheder for, at du får en god og grundig oplæring.

Derudover kan du sætte kryds ved:

  • Solid erfaring med kundeservice evt. direkte kundedialog
  • Måske sundhedsfaglig baggrund og mod på et karriereskift, hvor du kan bruge din viden
  • Motivation for at lære om forsikring
  • Motivation for at arbejde med telefonen som primært arbejdsredskab

Dit nye team

Din nye arbejdsplads er Topdanmarks hovedsæde i Ballerup. Vi er 13 gode kolleger i et afslappet miljø, hvor der er plads til at have det sjovt, selv om der kan være fart på. Du får som nævnt både en grundig oplæring og din egen mentor, så du bliver klædt på til at kunne klare opgaverne. Derudover er du omgivet af nogle af Danmarks skarpeste og mest erfarne profiler, når det kommer til ulykker efter en arbejdsskade, og de vil selvfølgelig også gerne hjælpe dig.

Vi tilbyder

  • God pensionsordning
  • Mulighed for at købe kvalitetsforsikringer med personalerabat
  • Betalt sundhedsforsikring samt tand- og ulykkesforsikring
  • Fleksible arbejdstider
  • God kantineordning
  • Massageordning
  • Mange medarbejderklubber – 13 underklubber med alt lige fra fodbold og floorball til fiskeri, dykning og golf

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside senest den 19. februar, 2024.

Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Vær også opmærksom på, at du skal vise straffeattest til 1. første samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skadechef Søren Vestergaard på 2141 0552.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Et stærkere ståsted for vækst
I Topdanmark får du mulighed for at udfolde dig. Vi driver en sund forretning i den finansielle sektor, og vi har ressourcer og vilje til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det giver bedre rum til dig og dit job. Hos os er du med til at udvikle, og du har mandat til at løse dine opgaver. Du får lov til at tage ansvar af ledere, der anerkender dig og din professionalisme. Og så tager vi hensyn til dit liv under planlægningen af vores arbejde. Det gør Topdanmark til en anderledes finansiel arbejdsplads.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsikringsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsikringsmedarbejder
  • Ballerup
  • Mandag den 19. februar 2024

Lignende jobs

  • Forsikringsmæglere til ambitiøse forsikrings- og p...

    Forsikring & Pension/Söderberg & Partners er i kraftig vækst, og vi søger derfor forsikringsmæglere til vores ambitiøse forsikrings- og pensionsteam. Har du stærke kompetence og viden på forsikr..
    • Forsikringsmedarbejder
    • Brøndby
    Få mere info
  • Autoskadebehandler til konsulentopgave i internati...

    Fri kontakt
    Har du god erfaring med behandling af autoskader? Er du interesseret i en konsulentopgave i en virksomhed med et stort internationalt netværk? Så læs endelig videre her; Vi søger en erfaren autoskadebehandler til vores kunde. Vores kunde er en virksomhed beliggende i Storkøbenhavnsområdet.
    • Forsikringsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Skadebehandler bygning- og løsøre

    Deadline: 30.11.24Brænder du for at behandle skader inden for erhverv? Lige nu leder vi efter en skadebehandler til et voksende skadeteam. Du vil få ansvar for behandling af bygning- og løsø..
    • Forsikringsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Skadebehandler til bilskade

    Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omv..
    • Forsikringsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forsikringsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsikringsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forsikringsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forsikringsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som forsikringsmedarbejdere
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1