Erfaren skadebehandler søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Vi leder efter en erfaren skadebehandler, som motiveres af at hjælpe både kunder og kolleger og vil gå langt for at give den bedste service til vores kunder.

Drømmer du om kombinationen af et spændende arbejdsliv, samtidig med at du får mere tid til familie, fritid eller andet, som betyder noget for dig? På Bornholm sparer du tiden i bilkøer, og vi har en sund arbejdskultur, hvor du samtidig har tid til det eller dem, du holder af.

Hos os vil du både bruge dine nuværende kompetencer, ligesom vi vil sikre, at du også løbende udvikles i jobbet. Vi har alle typer af skader indenfor privat og erhvervsforsikring (dog ekskl. arbejdsskade), og du vil komme til at arbejde med flere forskellige skadetyper, som vi nok skal klæde dig på til.

Derudover tilbyder vi nogle gode kolleger i nogle gode rammer, hvor du i højere grad bliver målt på kundens tilfredshed, fremfor antallet af besvarede opkald og gennemsnits samtaletid.

Hvem er vi i Bornholms Brandforsikring:
Vi er bornholmernes lokale forsikringsselskab. Vi kender øen og kunderne, og på den måde sikrer vi de bedste forsikringsløsninger til vores kunder. Vi er Danmarks største forsikringsselskab indenfor det geografiske område, som vi betjener, og har derfor et særligt fokus på kundeoplevelsen.

Vi tilbyder kun forsikringer på Bornholm, som vi har gjort de seneste 167 år, og selvom vi har en markedsandel på over 50 %, er vi fortsat i udvikling og har de senere år præsteret en flot vækst i antallet af nye kunder og omsætning. I 2021 blev vi kåret som årets kundeejede forsikringsselskab.

På vores kontor i Rønne sidder vi 37 engagerede og positive medarbejdere, der som et samlet team løfter i flok og sørger for en god arbejdskultur. Vi har en jævn fordeling af både alder og køn.

Godt kollegaskab, selvstændighed og udfordringer

Vores kundeservice er typisk kundens første kontakt, og de håndterer en række ukomplekse skader. De skader, som ikke håndteres i kundeservice, videregives til skadeafdelingen, hvor de derefter håndteres fra start til slut.

Du har særlig kompetence indenfor et eller flere fagområder indenfor skadeforsikring. Det vil du få mulighed for at fastholde og udvikle dig hos os. Alle medarbejdere har særlige fagområder, som de har ansvaret for, selvom de håndterer flere skadetyper.

Selvom vi ikke er så store, har du derfor fortsat mulighed for selvstændige opgaver og udfordringer i hverdagen.

Du bliver en del af et skadeteam bestående af 5 skadebehandlere og 3 taksatorer (to indenfor bygning og en på autoområdet). Vi har en uformel omgangstone og løser dagligdagens udfordringer med dialog og åbenhed. Vi arbejder alle tæt sammen for at sikre et højt fagligt niveau, og hele tiden udvikle vores processer, så de er til kundens bedste.

Hos os får du en normal arbejdstid fra mandag til fredag med flekstid.

Som person er du:
Nysgerrig og forandringsorienteret
Ansvarsbevidst, har styr på detaljerne og fokus på kvalitet
Nem at arbejde sammen med, positiv og har øje for fællesskab
Stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation
Indstillet på at udfordre vante regler og rammer, så vi udvikler os.
Din baggrund og færdigheder

Du har erfaring med skadebehandling
Du har relevant uddannelse fra Forsikringsakademiet
Du brænder for at hjælpe kunder, skadelidte og samarbejdspartnere, og kolleger naturligvis
Du har gode IT-kundskaber
Du bor på Bornholm, eller du er klar til at flytte hertil

Vi tilbyder dig et job
I en forsikringsvirksomhed, hvor vi er tæt på kunderne og har højt til loftet
Med fokus på arbejdsglæde og samarbejde
Fyldt med udfordringer, afveksling og selvstændighed
I en afdeling med stærkt sammenhold og godt humør
Med mulighed for uddannelse og udvikling
Med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, samt sundheds- og gruppelivsforsikring, tandforsikring – og andre personalegoder

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Skadechef Jakob Storm, [email protected] - tlf. 40 43 92 10. Du kan også læse mere om, hvem vi er på www.bornbrand.dk. Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Søg stillingen her.

Vi afholder samtalerne løbende, så vent ikke, med at sende din ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig - Ansøgningsfristen udløber 24. april 2022.

Vi er involveret i Bornholms tilflytterindsats. Bor du ikke på øen, men går med tanker om at flytte hertil, kan du kontakte Bornholms tilflytterkonsulent, Rune Holm på 31 21 88 80 eller [email protected]. Du kan også finde mere på www.næstestopbornholm.dk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsikringsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsikringsmedarbejder
  • Rønne
  • Søndag den 24. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forsikringsmedarbejdere i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsikringsmedarbejder i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forsikringsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forsikringsmedarbejdere i Rønne over tid

Dato Alle jobs som forsikringsmedarbejdere
23. september 2024 1
22. september 2024 1
21. september 2024 1
20. september 2024 1
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1