Docent i social innovation til VIA University College - Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Er du optaget af at nytænke professionsfaglighed og arbejde med praksisudvikling i et globalt forskningsperspektiv? Så kunne stillingen som docent i social innovation ved Center for Innovation og Entreprenørskab ved VIA University College være noget for dig.

Hvad skal du arbejde med?
Vi søger en docent med forskningsfaglig tyngde relateret til social innovation, bæredygtig (global) dannelse, social transformation samt community traditioner, gerne forankret i en stærk filosofisk- samt professionsfaglig profil. Du skal have en interesse for at nytænke sociale sammenhænge og fællesskaber i lyset af aktuelle samfundsmæssige udviklinger, global dannelse og i relation til fagprofessionelles rolle i fremtiden. Her lægger vi særlig vægt på interkulturelle forskningsperspektiver og erfaring med internationalt forskningssamarbejde. Du skal også have en interesse i at forbinde forskning med VIAs grund- og efter/videreuddannelse samt forskningsledelse, projektledelse og for organisatorisk udvikling.

Du skal som docent indgå i et nystartet forskningscenter for innovation og entreprenørskab, hvor du skal indgå i den forskningsfaglige opbygning af forskningsprogrammet Social Innovation, i tæt samarbejde med forskningslederen. Du skal bidrage til den faglige ledelse af programmet og selvstændigt stå for at drive og udvikle forsknings- og udviklingsprojekter samt fondsansøgninger inden for området - i samspil med VIAs uddannelser og professionsfaglig praksis. Det forventes, at du som docent indgår i projektledelsen af forskningsprojekter, og at du kan vejlede centerets øvrige medarbejdere i deres forsknings- og projektarbejde. Du skal også selv forske og deltage i udviklingen af centrerets samlede forskningsprofil.

Du skal som docent have lyst til at indgå i de organisatoriske opgaver, der er centrale for et forskningscenter på en professionshøjskole og det vil sige orientere dig imod, bygge på og indgå i netværk med uddannelsernes arbejde med entreprenørskabsdidaktik. Både samarbejde internt med grund- og efteruddannelser, med undervisere og studerende samt eksternt med en bred gruppe af samfundsaktører er en central del af stillingen.
Der er særligt væsentligt, at du trives med, og gerne har erfaringer med, at omsætte forskningsviden til praksis (og fra praksis) i samarbejde med eksterne aktører. Både nationalt og internationalt. Det er omdrejningspunktet i centerets forskningsarbejde at sætte viden i spil.

Du forventes derudover at kunne indgå som underviser og konsulent i VIAs grund- samt efter/videreuddannelse svarende til 50% af stillingen.

Hvem er du?
Vi søger en docent som har
  • En stærk faglig profil inden for social innovation, bæredygtig (global) dannelse, bæredygtig social transformation, community traditioner og filosofi.
  • Erfaringer med forskningsarbejde og forskningskompetencer på ph.d.-niveau
  • Erfaring med forskningsledelse og vejledning
  • Erfaring med projekter, der skaber samspil mellem forskning og praksisudvikling
  • Engagement i udviklingen af faglige fællesskaber og profilerede faglige miljøer
  • Evne til at skabe resultater sammen med andre – og få andre til at skabe resultater sammen
  • Lyst til at koble forskning og uddannelsesudvikling og til at inddrage undervisere og studerende i den proces
  • Erfaring med projektudvikling og med at søge ekstern finansiering
  • Erfaring med deltagelse i relevante nationale og internationale netværk

Mere om centret
Forskningscenter for Innovation og Entreprenørskab (CIE) er målrettet VIAs strategiske mål om at sætte aftryk på omverdenen (og få aftryk fra verden) samt at skabe anvendelsesorienteret forskning, der bidrager til at løse udfordringer i omverdenen. Centerets forskning i social innovation har som mål at udvikle videngrundlag for VIAs grund- samt efter/videreuddannelse og lave forskningsprojekter i samarbejde med praksis. Det forskningsmæssige fokus ligger på social innovation, der er forbundet med bæredygtig (global) dannelse, social transformation, filosofiske- og community traditioner.
Overordet anskuer centeret innovation og entreprenørskab som veje til at skabe flere livs- og handlemuligheder for flere typer af mennesker samt at skabe bæredygtige løsninger og global sammenhængskraft.
Centeret bygger på allerede eksisterende forsknings- og udviklingsarbejde i VIA inden for social innovation og indgår i et stærkt tværfagligt og strategisk fokus i VIA på innovation og entreprenørskab. Centerets forskningsmiljø indgår desuden i tæt samarbejde med VIAs øvrige uddannelsesudvikling og med VIAs studentervæksthuse.

Arbejdssted
Docentens arbejdssted er VIA’s Campus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som docent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen er tidsbegrænset i 6 år med mulighed for forlængelse. Der vil ved udløbet af den tidbegrænsede ansættelse som docent være mulighed for en tilbagegangsstilling som lektor
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med besættelse af stillingen. Beslutning om besættelse af stillingen træffes af et internt ansættelsesudvalg på baggrund af ansøgerens samlede kvalifikationer.

Du kan læse mere om ansættelsesproceduren i Bekendtgørelse nr. 990 af 28. august 2015, som blandt andet omhandler docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler.
Se venligst link til stillingsstruktur https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358
og link til bedømmelsesbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174119

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen eller ansættelsesproceduren, er du velkommen til at kontakte forskningschef for Innovation og Entreprenørskab Helle Munkholm Davidsen på mail [email protected] eller på telefon 87552967 eller forskningsleder MSO Jeppe Kiel Christensen [email protected] 87551014

Ønsker du at søge stillingen?
Ansøgning, CV, publikationsliste og andre relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 12. januar 2020 klokken 12.00.
Ønsker du at søge stillingen, vedhæft da følgende materialer til din ansøgning:
  • CV indeholdende dokumentation for uddannelse samt forskningsmæssig, erhvervs- og undervisningsmæssig erfaring.

  • Publikationsliste inkl. 3 udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Disse publikationer skal fremgå tydeligt på side 1 på publikationslisten. Ansættelsesudvalg og bedømmelsesudvalget vil inddrage publikationerne i bedømmelsen. Publikationerne vedhæftes så vidt muligt i den elektroniske ansøgning. Eventuelt fysisk materiale kan sendes i fem eksemplarer til VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, att. HR.

Det forventes at rekrutterings- og bedømmelsesprocessen tager 4-5 måneder efter ansøgningsfristens udløb.
Vi skal have din ansøgning senest den 12. januar 2020

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Århus N
  • Søndag den 12. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. december 2024 11
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 10
19. december 2024 11
18. december 2024 9
17. december 2024 11
16. december 2024 9
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 8
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 8
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 8
28. november 2024 9
27. november 2024 7
26. november 2024 7