Adjunkt/lektor med konsulentfunktioner på vejlednings- og uddannelsesområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

VIA University College, Efter- og videreuddannelse søger en adjunkt/lektor til varetagelse af underviser- og konsulentopgaver inden for karrierevejlednings- og uddannelsesområdet generelt.



Om stillingen


Vi søger en faglig kompetent og engageret kollega til området. Dine opgaver og ansvarsområder kan have fokus på vejledning, ungdomsuddannelse og voksenpædagogik i forhold til at skabe de bedste betingelser for kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder i uddannelses- og vejledningsorganisationer.

Størstedelen af dine arbejdsopgaver vil bestå af undervisning på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning - og konsulentopgaver, hvor du arbejder tæt sammen med ledere og medarbejdere i institutioner og organisationer om kompetenceudvikling i praksis. Herudover er det en forventning, at du kan indgå i mange samarbejdsrelationer, bidrage positivt til at hjemtage kompetenceudviklingsopgaver og indgå i projektudvikling inden for vejlednings- og uddannelsesområdet.

Dine opgaver


  • Undervisnings-, konsulent- og udviklingsopgaver på professionsbachelorniveau. Dette sker bl.a. gennem arbejde med uddannelser, kurser, temadage og sparring med udgangspunkt i lokale behov.
  • Designe og varetage (digitale) kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med vejledningsinstitutioner, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, kommuner og styrelser inden for vejledning.
  • Varierende opgaver inden for pædagogisk udvikling – herunder understøtte, rammesætte og facilitere møder med praksis og varetagelse af forandringsprocesser på skoler/institutioner og organisationer.
  • Proces og projektledelse samt koordineringsopgaver – herunder indgå i netværk og salgsprocesser.
  • Deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter samt udarbejdelse af tilbud og projektansøgninger.

Dine kompetencer


Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på kandidat- eller masterniveau. En ph.d. vil også være en relevant baggrund, så du kan understøtte faggruppens forsknings– og udviklingsopgaver.

  • Du kan undervise bredt inden for området og er en stærk formidler. Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og eventuelt diplomuddannelsen i erhvervspædagogik er for eksempel to af de uddannelser, du skal undervise på.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du er imødekommende, åben og kan tilgå studerende og kursister respektfuldt og fordomsfrit, og du har interesse for at arbejde med mennesker, der skal tilegne sig en ny professionsidentitet.
  • Du er nysgerrig på digitale tendenser og bæredygtighed samt har mod på at inddrage dette i din undervisning.
  • Du har erfaring med projektudvikling, projektledelse og udviklingsforskningsarbejde.
  • Du er udadvendt, og du kan lide at have mange forskellige samarbejdsflader i en hverdag, hvor du møder mange forskellige studerende, kollegaer og kunder.
  • Du har stor professionsfaglig viden og indsigt, og kan indgå aktivt i udvikling af (digital) kompetenceudvikling i en organisation, der skaber indtægtsgivende aktiviteter.
  • Du er en ansvarsfuld, engageret, samarbejdsorienteret og udadvendt holdspiller, der tænker i helheder.
  • Du ser værdien i at arbejde i teams og bidrager aktivt til videndeling.

Vi tilbyder


  • Et stærkt fagligt miljø med stor forandringshastighed og fortsatte udviklingsmuligheder.
  • Et fagligt og socialt sparringsmiljø på det kollegiale niveau og teamorganisering med fagkollegaer.
  • Et inspirerende og udviklende arbejdsfællesskab i en organisation, hvis speciale er videreuddannelse og kompetenceudvikling i samarbejde med praksis.

Vi har høje ambitioner og et stærkt fagligt miljø, hvor vi til stadighed stræber efter at blive dygtigere til kerneopgaven. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder selvstændigt samtidig med, at vi hjælper hinanden og bakker hinanden op.

Om VIA Efter- og videreuddannelse


I VIA Efter- og videreuddannelse er vi optaget af at være en del af løsningen på aktuelle samfundsudfordringer, organisationers kompetencebehov og den enkeltes ønsker for fremtiden. Derfor arbejder vi med at skabe bæredygtige uddannelser og sikre gode karrieremuligheder gennem et helt arbejdsliv.

Vi arbejder med videreuddannelse på diplom- og akademiniveau, kurser, konferencer og skræddersyede forløb, som alle sammen tager udgangspunkt i og matcher behovet hos vores aftagere og samarbejdspartnere. Vi er organiseret i stærke fagmiljøer, der er målrettet forskellige faggrupper og sektorer, hvilket sikrer, at vi kan bidrage med kompetenceudvikling og viden, der kan omsættes til handling i praksis.

Er du interesseret?


Vil du vide mere om stillingen og det konkrete indhold i de ovenfor nævnte fagområder, så er du velkommen til at kontakte Efter-og videreuddannelseschef Klaus Ernst Hansen på 8755 1802 eller e-mail [email protected].

Ansættelsesvilkår


Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 8. november og fredag den 22. november. Tiltrædelse er den 1. januar 2025.

Hovedarbejdssted er Campus N i Aarhus Nord, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Det forventes, at du har kørekort og bil til rådighed.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, kan vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i lektorkvalificeringsbekendtgørelsen.

VI er VIA


VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her. 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som forskere
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 10
19. december 2024 11
18. december 2024 9
17. december 2024 11
16. december 2024 9
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 8
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 8
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 8
28. november 2024 9
27. november 2024 7
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 6
23. november 2024 6
22. november 2024 7