Adjunkt/lektor til undervisning i socialt arbejde og psykologi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Har du en stor viden om og erfaring inden for det sociale arbejde, og har du viljen samt evnerne til at give din viden videre til kommende socialrådgivere? Så kan det være dig, vi har brug for på socialrådgiveruddannelsen på UC SYD.

Vi søger en underviser på socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg til et barselsvikariat i perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2026.

Du vil skulle varetage undervisning på grunduddannelsen indenfor fagene socialt arbejde og psykologi og, afhængigt af dine kompetencer, evt. også på UC SYDS efter- og videreuddannelser.

Da vi er sammenhængende med socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa, vil der lejlighedsvis kunne være undervisning på campus Aabenraa, ligesom en stor del af vores efter- og videreuddannelsesforløb gennemføres på campus i Kolding.

På socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg arbejder 20 undervisere og koordinatorer tæt sammen om uddannelsen, så de ca. 400 studerende, løbende udfordres og udvikles.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og afprøvninger på uddannelsen i et arbejdsmiljø, hvor fællesskabet i den travle hverdag prioriteres. Fagligheden er høj og der er fokus på at løse opgaven i et positivt fællesskab, så vi får uddannet de socialrådgivere, som vi selv vil mødes med, hvis vi får brug for hjælp og støtte i vores eget liv.

Vi forventer, at du vil indgå i faglig sparring og tværfagligt samarbejde omkring din undervisning og øvrige opgaver på uddannelsen.

Du kommer til at:

  • Udarbejde undervisnings- og semesterplaner selvstændigt og i teams
  • Undervise og vejlede via net-baserede læringsformer.
  • Vejlede studerende og afholde prøver
  • Undervise, vejlede og afholde prøver for studerende i praktik.
  • Deltage i såvel faglig/indholdsmæssig som pædagogisk udvikling af uddannelsen både i forhold til monofaglige som tværprofessionelle forløb
  • Undervise på og medvirke i udviklingen af efter- og videreuddannelsesforløb indenfor det sociale område.

Din profil og baggrund
Du skal indgå i vores undervisergruppe på socialrådgiveruddannelsen, som består af undervisere med baggrund indenfor undervisningens 4 hovedområder, nemlig socialt arbejde, samfundsvidenskab, jura og psykologi. Som en del af gruppen, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende:

Tydelig og engageret underviser og en stærk formidler. Det viser du bl.a. i det daglige samarbejde med studerende og kolleger. Du formår, med udgangspunkt i din erfaring, at koble teori og praksis i din undervisning, så̊ du fremstår som rollemodel for de studerende. Du eksperimenterer gerne for at finde nye veje til god undervisning.

Evner at sætte din viden og dine kompetencer i spil i uddannelsens undervisningsaktiviteter. Med afsæt i praksisrelevante problemstillinger formår du at skabe læringsforløb for de studerende, der bidrager til et højt læringsniveau og sammenhæng i uddannelsen.

Arbejder selvstændigt og skaber sammenhæng i et job med mange kasketter. Du kan holde kursen, så de studerende kan se den røde tråd i den måde undervisningen tilrettelægges på gennem uddannelsen.

Vi forestiller vi os at:

  • Du er uddannet socialrådgiver med relevant kandidat- eller masteroverbygning. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en psykologfaglig overbygning, som f.eks. cand.pæd.psyk eller andre psykologfaglige master- eller kandidatoverbygninger.
  • Du har erfaring med undervisning af voksne.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har praksiserfaring fra børne- og ungeområdet.
  • Du er udviklingsorienteret og kan være med til at udvikle uddannelsen
  • At du både kan arbejde selvstændigt og i teams.
  • Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for undervisning på digitale uddannelsesformater, da vi i disse år udruller den digitale socialrådgiveruddannelse hos UC SYD.

Dine kolleger
Du bliver en del af et uddannelsesmiljø med dygtige teoretikere og skarpe praktikere, i en gruppe af engagerede og hjælpsomme kollegaer. Vi løfter opgaven i et fagligt fællesskab på tværs af fagområder med målsætningen om værdifuld læring for uddannelsens studerende.Samtidig er vi en del af et stort tværprofessionelt miljø på UC SYD.

Socialrådgiveruddannelsen hos UC SYD har udbud af uddannelsen både i Esbjerg og Aabenraa, som drives under én samlet studieledelse. Du bliver en del af en underviser- og koordinatorgruppe på tværs af de to udbud, som pt. er på 28 personer. Vi driver i dag socialrådgiveruddannelsen i tre formater, nemlig som almindelig fuldtidsstudie, som åben uddannelse og som digital uddannelse.

Sådan ansøger du

  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest 22. november 2024 kl. 12.00.
  • Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. januar 2025.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. november 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Camilla Moesgaard på
    7266 2936 eller mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår
Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som midlertidig adjunkt eller midlertidig lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.
Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering eller positiv bedømmelse efter reglerne i kap. 5 i bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.
Hvis du allerede er ansat som lektor ved UC SYD, kan du rokere til stillingen, uanset hvilken bekendtgørelse, du er bedømt efter.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Esbjerg Ø
  • Fredag den 22. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Esbjerg Ø over tid

Dato Alle jobs som forskere
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0