Forskerstøttekonsulent til SCIENCE Forskning og Innovation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg C

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med ca. 4.000 ansatte fordelt på 12 institutter. Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer.

I fakultets centrale forskningsstøtteenhed søger vi en ny kollega til at understøtte fakultetets forskere i arbejdet med at hjemtage eksterne fondsmidler. Med fakultetets fokus på øget hjemtag af ekstern forskningsfinansiering og en langsigtet strategisk fundingindsats har vi brug for endnu en kollega, der kan bidrage til at løfte den professionelle støtte og sparring, vi tilbyder vores forskningsmiljøer på fakultetet. I SCIENCE Forskning og Innovation arbejder vi med forskningsfinansiering i mindre teams i et tæt samarbejde med kolleger på institutterne, på de øvrige fakulteter og centralt på KU. Kontoret varetager også en række administrative og strategiske opgaver relateret til innovation og entreprenørskab, forskningsinfrastruktur og ledelsesbetjening, ligesom vi også yder støtte og rådgivning til fakultetets forskere i forhold til en række forskellige post-award-opgaver som f.eks. kontraktforhandlinger, open acces, datamanagement og etik. Som ny medarbejder i kontoret får du din daglige gang i et dynamisk miljø med fantastiske udviklingsmuligheder og kompetente kolleger.

Om stillingen

Som ny kollega i SCIENCE Forskning og Innovation vil du primært skulle yde ansøgningsstøtte til forskere, som søger midler til samarbejdsprojekter med et tematisk afgrænset og strategisk eller innovativt fokus. Bevillingsgiverne kan være såvel danske som internationale fonde og råd, f.eks. Innovationsfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden, VILLUM Fonden og EU. I samarbejde med kolleger i kontoret og i dialog med ledelsen på fakultetets institutter skal du desuden medvirke til at opsøge og motivere potentielle ansøgere til at søge eksterne midler, udarbejde og analysere datamateriale til at understøtte informationen til ledelsen. I forbindelse med de nævnte opgaver vil du skulle holde oplæg på både dansk og engelsk til store og mindre møder, arrangementer og workshops.

Dine primære og konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte at:

  • Holde dig ajour med udvalgte opslag fra danske og internationale fonde
  • Rådgive ansøgere om relevante støttemuligheder fra danske og internationale fonde, inkl. regler og vilkår
  • Sparring omkring idégenerering, konsortiesammensætning og framing af forskningen ift. ansøgninger
  • Læse og kommentere på ansøgninger og hjælpe med fondenes elektroniske ansøgningssystemer
  • Kommunikere med bevillingsgivere mht. forestående opslag, kontraktforhandlinger, afrapportering, møder m.m.
  • Medvirke til løbende evaluering og forbedring af det opsøgende arbejde omkring ansøgninger og ansøgningsprocesser
  • Bidrage til ledelsesinformation f.eks. gennem indsamling af data om relevante bevillinger til rapporter og udarbejdelse af sagsnotater.

Om dig
Du har en relevant akademisk videregående uddannelse på kandidatniveau. Herudover ser vi gerne, at du:

  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Er åben og pålidelig
  • Er ambitiøs og initiativrig
  • Er god til at arbejde i og på tværs af teams
  • Kan håndtere arbejdspres, skiftende arbejdsopgaver og en uforudsigelig hverdag
  • Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Har viden om danske og internationale bevillingsgivere eller er videbegærlig på området

Vi tilbyder
SCIENCE Forskning og Innovation er en del af fakultetssekretariatet på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Kontoret har pt. 18 medarbejdere.

SCIENCE er en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Vi stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt.

Dit arbejdssted vil være KU, Frederiksberg Campus på Bülowsvej.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Ansættelsen er til besættelse pr. 1.december 2022 eller snarest derefter.

Ansøgning, proces og kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Trine Buhl Monty på e-mail: [email protected], telefon 21 84 96 11.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.

En ansøgning med bilag fremsendes elektronisk via Jobportalen (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget) under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Deadline for ansøgning er onsdag den 19. oktober 2022 kl. 23:59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i begyndelse af uge 43, og du kan forvente svar snarest herefter.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (SCIENCE) er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 fuldtids bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter (www.science.ku.dk).

SCIENCE er et forskningsintensivt og erhvervsrettet fakultet med et omfattende samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og forskningsinstitutioner nationalt og internationalt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg C.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Frederiksberg C
  • Onsdag den 19. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Frederiksberg C

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Frederiksberg C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Frederiksberg C over tid

Dato Alle jobs som forskere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0