Adjunkter eller lektorer til Sygeplejerskeuddannelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Er du en engageret underviser med lyst og kompetencer til at bidrage til udvikling af landets største sygeplejerskeuddannelse samt af sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye adjunkt eller lektor, hvor du sammen med engagerede kolleger skal bidrage til realiseringen af KP’s nye strategi ”Fælles om fremragende undervisning”.

På Sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi tre adjunkter eller lektorer – en fast stilling og et barselsvikariat i vores afdeling i Hillerød samt et vikariat på Nørrebro.

Om jobbet
Som adjunkt eller lektor vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Afhængig af din kompetenceprofil vil du desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til tværprofessionelle uddannelsesforløb, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsmiljøer.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt give individuel vejledning og eksamination.

Såvel undervisnings- som forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis, og du kommer derfor også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri samt i regionens kommuner.

Din profil
Til vores afdeling i Hillerød søger vi faglige profiler, der er stærke på et eller flere af disse områder:

  • Farmakologi
  • Sygdomslære
  • Psykiatrisk sygepleje

Til vores afdeling på Nørrebro søger vi en faglig profil, der kan dække undervisning inden for området Klinisk beslutningstagen i relation til mennesker med hjerte/kredsløbslidelser og tilstødende områder.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har en sundhedsfaglig, gerne sygeplejefaglig, uddannelse og relevant kandidat/masteruddannelse.
  • har stærke formidlingskompetencer, lyst til at undervise sygeplejestuderende og gerne undervisningserfaring
  • har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen
  • er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • har klinisk erfaring – eller solid indsigt i professionspraksis og sundhedsvæsenet
  • ser en vigtig opgave i at bidrage til, at aktuel forskning kommer i spil i uddannelsen og i professionspraksis
  • værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og arbejdsfælleskaber, men kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.

Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfælleskab
  • at være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelse, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og 6 uddannelsesledere. Du refererer til en uddannelsesleder, men vil også arbejde på tværs af den samlede sygeplejerskeuddannelse.

På Sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på, at:

  • der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • vi i undervisergruppen kontinuerligt arbejder sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Alle tre stillinger er på 37 timer om ugen. Den faste stilling i Hillerød er med tiltrædelse 1. januar 2020. Vikariatet i Hillerød er med tiltrædelse 1. januar 2020, og vikariatet på Nørrebro er med start hurtigst muligt. Begge vikariater varer til udgangen af 2020.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, samt deltage i vores ambitiøse adjunktuddannelse. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse ved en professionshøjskole. jf. Bekendtgørelse nr. 1227 af 23. oktober 2018 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner.

For stillingerne i Hillerød er dit hovedarbejdssted Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød, og for vikariatet på Nørrebro er hovedarbejdsstedet Tagensvej 86, 2200 København N.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om visionen og ambitionen for Københavns Professionshøjskole samt om vores sygeplejerskeuddannelse på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Merete Brædder (Hillerød) tlf. 4189 8083, mail [email protected] eller uddannelsesleder Mette La Cour Sell (Nørrebro) tlf. 5138 0304, mail [email protected].

Interesseret?
Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. publikationsliste via ansøgerknappen senest 11. november 2019. I overskriften på den motiverede ansøgning må du gerne angive hvilken/hvilke stilling/-er du søger.

Vi forventer at holde samtaler i uge 47 og 48.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Hillerød
  • Mandag den 11. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som forskere
24. november 2024 2
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 1
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1