Forsker til kortlægning og moniteringsopgaver ved hjælp af fjernanalyse til GEUS' Afdel...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) søger en ny medarbejder til en varig stilling, som kan styrke vores kompetence inden for fjernanalyse og monitering i projekter om f.eks. kortlægning af geohazards og lagring af CO2.

Jobindhold Du bliver en del af GEUS’ Afdeling for Geofysik, som er involveret i flere projekter, der omhandler kortlægning og monitering af overfladenære processer, f.eks. undersøgelse af skredprocesser i Grønland og Danmark samt monitering af bevægelser i forbindelse med lagring af CO2, geotermi og andre deponeringsopgaver i Danmark. Til disse og andre projekter søger vi en forsker med ekspertise inden for fjernanalyse.

GEUS arbejder med kortlægning af risikoen for større fjeldskred i Grønland. Arbejdet baseres i høj grad på fjernanalyse: optiske data fra satellit eller fly/helikopter til kortlægning af skredstrukturer og radarinterferometri (InSAR) til kortlægning af områder med aktiv bevægelse. Derfor søger vi en forsker med betydelig erfaring inden for processering og analyse af InSAR og gerne andre typer fjernanalysedata.

I tillæg til fjernanalysen i fjeldskredsprojektet udføres feltarbejde for at kortlægge strukturer, der relaterer sig til fjeldbevægelser. Der vil derfor blive lagt vægt på erfaring med feltarbejde fra ustabile fjeldpartier eller andre skredudsatte områder. Det forventes, at du kan deltage i feltarbejde, typisk 3-4 uger i sommerperioden i forbindelse med projekter i Grønland. Derudover kan der komme projekter vedrørende geohazards i Danmark, som også vil omfatte feltarbejde.

GEUS er desuden involveret i vurdering af potentialet for lagring af CO2 i den danske undergrund, undersøgelser vedrørende geotermisk energi og deponeringsopgaver. I den forbindelse er der behov for monitering af eventuelle menneskeskabte overfladebevægelser, hvorved der vil blive lagt vægt på erfaring med brug af satellitdata som InSAR og GNSS i moniteringsopgaver.

Dine kvalifikationer Ansættelsen vil ske på basis af videnskabelige kvalifikationer. Ved besættelsen lægges især vægt på følgende kvalifikationer:

  • En relevant ph.d.-grad inden for geofysik eller geologi
  • Dokumenteret erfaring med fjernanalyse, særligt InSAR
  • Erfaring med andre moniteringsmetoder, f.eks. GNSS eller seismiske data
  • Felterfaring fra skredudsatte områder
  • Forskningserfaring
  • Interesse for og erfaring med formidling

Det forventes, at ansøgeren kan bruge GIS (ArcGIS/QGIS). Der vil desuden blive lagt vægt på ansøgerens evne til at arbejde sammen med andre og til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale. Hvis ansøger ikke er dansktalende, må vedkommende være indstillet på at lære sig dansk på et passende niveau inden for de første 12 måneder af ansættelsen.

Afdeling for Geofysik Afdelingen er primært engageret i at løse geologiske opgaver inden for energiressourcer, natur og miljø. Aktiviteterne omfatter deltagelse i forskningsprojekter (både nationale og internationale), kortlægning og efterforskning i samarbejde med de danske og grønlandske myndigheder. Det gælder både i forbindelse med programmet for den udvidede kontinentalsokkel og med arbejdet på de atlantiske kontinentalrande samt eksternt finansierede forsknings- og konsulentopgaver specielt inden for CCS, geotermi og olie/gasefterforskning. Afdelingens medarbejdere deltager i tværfaglige projekter på GEUS, med universiteter og med andre forskningsinstitutioner. Avancerede modellerings- og kortlægningsværktøjer, som f.eks. bassinmodellering, kortlægning af geologiske strukturer bliver benyttet i forbindelse med konsulent- og forskningsopgaver. Afdelingen består af 28 specialiserede og dedikerede folk med høj international forsknings- og rådgivningsrenomé, som arbejder inden for en lang række af geofysiske og geologiske emner i relation til den dybe undergrund.

Vi tilbyder
  • Et kreativt og tværfagligt forskningsmiljø
  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for selv at få indflydelse på dem
  • Udviklingsmuligheder og adgang til kurser og anden efteruddannelse
  • Familievenlig arbejdsplads med flextidsordning
  • Et aktivt foreningsmiljø med personale- og kunstforening
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen

Løn og ansættelsesforhold I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Nina Skaarup på tlf. 22221676, e-mail: [email protected].

Udenlandske ansøgere kan læse yderligere om at bo og arbejde i Danmark på GEUS’ hjemmeside: http://eng.geus.dk/about/jobs/

Ansøgning Ansøgningen skal være vedlagt et CV, en publikationsliste med separat angivelse af artikler registreret i ISI Web of Science, eventuelt kopier af enkelte publikationer af særlig relevans for stillingen og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2). Ph.d.-bevis samt resume af ph.d. eller andet materiale, der kan dokumentere kvalifikationer på forskerniveau, vedlægges. Indleverede ph.d.-afhandlinger, som endnu ikke er forsvaret, kan fremsendes med ansøgningen og vil indgå i bedømmelsen. Ph.d.-afhandlingen skal godkendes af Universitetet inden ansættelsen.

Ansøgning sendes via GEUS hjemmeside www.geus.dk under Job og Uddannelse og skal være GEUS i hænde senest tirsdag den 14. april 2020 kl. 12.00.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Ansættelsesproceduren Et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bestående af to interne seniorforskere vil foretage en individuel evaluering af ansøgernes faglige kvalifikationer, hvor ansøgerne vurderes kvalificeret eller ikke-kvalificeret i forhold til den opslåede stilling. Herefter vil et ansættelsesudvalg beslutte, hvem af de fagligt kvalificerede kandidater de ønsker at indkalde til en ansættelsessamtale. Proceduren sker i henhold til ”Bekendtgørelse om ansættelse og bedømmelse af videnskabelige medarbejdere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland § 4 og 7.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K
  • Mandag den 13. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0
11. oktober 2024 0
10. oktober 2024 0