Videnskabelig assistent til Projektet ABC for Mental Sundhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

På Statens Institut for Folkesundhed, SDU, søger vi en videnskabelig assistent til den forskningsbaserede indsats ABC for mental sundhed. Stillingen er ledig fra d. 1. maj 2020 eller snarest derefter og indtil 31. august 2021.

ABC for mental sundhed er den første forskningsbaserede indsats, som har til formål at fremme mental sundhed i hele befolkningen. Indsatsen anlægger en ressourcebaseret tilgang til mental sundhed, så der er fokus på det, som styrker og opbygger os som mennesker. ABC for mental sundhed bygger på en partnerskabstankegang, hvor indsatsen løftes i fællesskab af forskere, foreninger, organisationer og kommuner. Læs evt. mere om projektet på http://abcmentalsundhed.dk/.

Forskningsgruppen omkring ABC for mental sundhed, som du vil blive en del af, består på nuværende tidspunkt af én ph.d.-studerende, fire post docs samt én administrativ medarbejder. Vi har en sekretariatsfunktion i partnerskabet og varetager projektledelsen af indsatsen, herunder kontakt til de mange partnere omkring stort og småt. Desuden varetager vi evalueringen, gennemfører følgeforskning og sikrer det videnskabelige fundament for indsatsen bl.a. gennem produktion af videnskabelige artikler.

Stillingsbeskrivelse

Du vil komme til at indgå i det daglige arbejde i projektgruppen og deltage i de forskellige relevante møder bl.a. ugentlige statusmøder. Dine opgaver vil bl.a. omfatte støtte til projektledelse, herunder planlægning og afholdelse af diverse møder i partnerskabet, i samarbejde med projektlederen. Der vil også være mere praktiske opgaver som fx referatskrivning samt opfølgning og udsendelse af materialer efter afholdelse af møder. Du vil desuden blive inddraget i kontakten med eksisterende og potentielt nye partnere, både ift. at håndtere henvendelser pr. mail men også på lidt længere sigt ift. at holde oplæg om ABC for mental sundhed i forskellige fora.

Vi evaluerer ABC for mental sundhed løbende. I den forbindelse vil du også komme til at bidrage med udarbejdelse af evalueringsværktøjer i samarbejde med resten af forskningsgruppen samt være med til at indsamle og bearbejde evalueringsdata.

Ved bedømmelse af ansøgere bliver der lagt vægt på følgende kvalifikationer:

  • Relevant sundheds- eller samfundsvidenskabelig kandidatgrad (fx i folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi, psykologi, sundhedsfremme eller lignende)
  • Interesse for mental sundhedsfremme, interventioner og evaluering
  • Erfaring med kvalitativ dataindsamling og analyse er en fordel
  • Er samarbejdsorienteret og har lyst til at indgå aktivt som en del af projektgruppen
  • Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på både dansk og engelsk
  • Interesse i tværfagligt samarbejde mellem kommuner, civilsamfund, praktikere og forskere
  • Gerne erfaring med projektstyring og/eller videnskabeligt arbejde

Desuden forventer vi, at du er engageret, ambitiøs og struktureret, at du er en person, der kan indgå i et interdisciplinært forskningsmiljø og at du er god til at arbejde selvstændigt såvel som en del af et team.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i et inspirerende forskningsmiljø i hjertet af København, hvor du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige og engagerede kollegaer. Du får desuden mulighed for at blive en del af et stort partnerskab og derigennem få et stort netværk blandt kommuner, foreninger og organisationer.

Ansøgning, løn, ansættelsesforhold mv.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til projektleder for ABC for mental sundhed Charlotte Meilstrup ([email protected]) eller Forskningschef Anna Paldam Folker ([email protected]).

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter.

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" nederst på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ansøgningen skal indeholde (som pdf.- eller docx.-filer):

  • motiveret ansøgning
  • curriculum vitae
  • kopi af eksamensbeviser
  • evt. øvrigt relevant materiale, som underbygger kvalifikationer

Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.

Bedømmelsesudvalget vil få mulighed for at shortliste ansøgere.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K
  • Onsdag den 15. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0