Ph.d.-stipendiat - Folketro i nyere tid

Nationalmuseet

Ph.d.-stipendiat

Folketro i nyere tid

Nationalmuseet opslår et treårigt ph.d.-stipendium tilknyttet nyere tids fagområde. Projektet skal, med afsæt i Nationalmuseets nyere tids-samlinger og arkiver, udforske folketro inden for nyere tid (1660-i dag).

Stillingsbeskrivelse

Formålet med Ph.d.-stipendiet er at genoplive et forskningsfelt, der i mange år har været slumrende, i det håb, at det kan rumme nye erkendelser såvel som genklang hos museets brugere. Derudover at berige og opkvalificere Nationalmuseets, og særlig Frilandsmuseets, viden og formidling, uanset om det kommer til udtryk gennem udstillinger, aktiviteter, undervisning eller besvarelser af henvendelser.

Ansøger skal selv motivere og formulere de centrale forskningsspørgsmål med angivelse af teori, metode og vigtigste kildegrupper. Forskningsspørgsmålene skal formuleres inden for en overordnet ramme, der betoner folketroens kulturhistoriske betydning og dens kontekstuelle placering i samfunds- og folkelivet.

Under stillingsopslaget kan du søge inspiration til dit projektforslag.

Kvalifikationer

Ansøgere, som har erhvervet kandidatgraden inden for et relevant fag fx etnologi, antropologi, historie eller lignende eller forventer at få det inden 21. maj 2021. Ansøgere til det 3-årige ph.d.-stipendium skal på ansøgningstidspunktet have afleveret speciale, således at dette kan vedlægges ansøgningen.

Den rette ansøger er nysgerrig, har gode samarbejdsevner og vilje til at indgå i kollegiale fællesskaber. Og så brænder vedkommende for museer, museumsindsamling og formidling.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset stilling. Ansættelsesperioden er 3 år, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til protokollat til overenskomst for akademikere i staten om ph.d.-stipendiater mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ph.d.-projektet rummer foruden forskningsdelen en forskeruddannelsesdel (svarende til et halvt årsværk) samt pligtarbejde (svarende til et halvt årsværk). Pligtarbejdet vil blive delt ligeligt mellem Nationalmuseet og det valgte universitet, som ansøgeren er indskrevet på. Det er hensigten, at projektets resultater skal munde ud i formidling på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark, og derfor vil Nationalmuseets del af pligtarbejdet (420 timer) være placeret i Frilandsmuseets formidlingsenhed.

Tjenestestedet er Nationalmuseet Prinsens Palæ, Nyere Tid og Verdens Kulturer, Frederiksholms Kanal 12, DK 1220 Kbh K, samt, under pligtarbejdet, Frilandsmuseet Det Gamle Danmark, Højskolevej 17-19, 2800 Lyngby.

Stipendiaten refererer til forskningschefen på Nyere Tid og Verdens Kulturer og har en bi-vejleder fra museet, seniorforsker, dr. phil. Mikkel Venborg Pedersen. Museumschef, dr. Phil. Peter Henningsen og museumsinspektør, ph.d. Christina Folke Ax fra Frilandsmuseet Det Gamle Danmark vil også udgøre faglige sparringspartnere for projektet. Projektet indskrives på et universitet, hvorfra også hovedvejleder kommer.

Stillingen ønskes besat fra 1. september 2021 eller snarest derefter.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen skal indeholde:

• En motiveret ansøgning (max 1 side)
• En projektbeskrivelse, der redegør for projektets videnskabelige problemstilling, teori, metode og formidling (max 5 sider ekskl. referencer/litteraturliste). Projektbeskrivelsen skal angive konkrete forslag til formidling på Frilandsmuseet
• CV inkl. uddannelsesforløb
• Kopier af relevante eksamensbeviser
• Evt. publikationsliste
• Kandidatspeciale eller lignede
• Et skriftligt tilsagn fra en hovedvejleder ved et relevant universitetsinstitut, hvor projektet kan indskrives

Skriftlige arbejder skal ikke medsendes, men rekvireres i det omfang, det findes nødvendigt.

Ansøgningen skal sendes via Nationalmuseets elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være modtaget af museet senest fredag den 21. maj 2021.

Efter ansøgningsfristens udløb vil der blive nedsat et prækvalificerende bedømmelsesudvalg, der skal vurdere ansøgerenes kvalifikationer i forhold til at opnå et ph.d.-stipendium.

Pga. covid-19-restriktioner er muligheden for adgang til museets samlinger, arkiver og biblioteker begrænset. Dette vil museet tage med i betragtning ved bedømmelse af din ansøgning. Din projektbeskrivelse vil i sagens natur være tentativ, hvad angår empiriske tilgange, og der vil kunne forekomme væsentlige ændringer ved projektstart, når adgangen til kilderne kan gives.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningschef Christian Sune Pedersen, telefon 41206200, [email protected].

Inspiration:

Formål og relevans

Fantasygenren er et af de mest slagkraftige elementer i nutidens populærkultur. Fantasygenren rummer mere end blot eskapisme – den søger, når den er bedst, nye perspektiver på temaer som tro, samfund, magt og køn ved at skabe forskudte universer, der tillader os at se virkeligheden og hverdagen fra nye vinkler. Måske det kan hænge sammen med vor tids søgen i mange retninger efter åndelige ståsteder? På museerne opleves i disse år en stigende interesse for og efterspørgsel af folketro – både i før-kristen og nyere tid samt i andre kulturer.

Der savnes dog i høj grad nyere forskning på området. De ældre studier er ofte nærmest befængt med forestillinger om ælde, overlevering af ritualer og forestillinger fra den grå hedenold gennem kristningen af Danmark til i dag, nærmest som en art urdanskhed. De ældre studier benyttes således med forsigtighed og forbehold; nye er påkrævet.

Nationalmuseet ønsker derfor at genoplive et forskningsfelt, der i mange år har været slumrende, i det håb, at det kan rumme nye erkendelser såvel som genklang hos museets brugere. Formålet med genoplivningen af folketro er desuden at berige og opkvalificere Nationalmuseets, og særlig Frilandsmuseets, viden og formidling inden for folketro/dette område, uanset om det kommer til udtryk gennem udstillinger, aktiviteter, undervisning eller besvarelser af henvendelser.

Forskningsspørgsmål

Ansøger skal selv motivere og formulere de centrale forskningsspørgsmål med angivelse af teori, metode og vigtigste kildegrupper. Forskningsspørgsmålene skal formuleres inden for en overordnet ramme, der betoner folketroens kulturhistoriske betydning og dens kontekstuelle placering i samfunds- og folkelivet.

Det kan f.eks. være spørgsmål som: Hvordan spillede folketroens forestillinger og praksisser sammen med henholdsvis kirkelige og verdslige (videnskabelige, lærdomsmæssige, folkeligt overleverede mm.) forestillinger og praksisser? Hvilke problemstillinger adresserede folketroen, og hvordan udførte og begrundede folk de folketrosforankrede handlinger? Hvor og hvordan stødte folketroen på modstand?

Det er en fordel, hvis projektet også kan levere perspektivering til vor tid, f.eks. med et spørgsmål som: Kan nutidige former for alternativ tro ses som en (evt. populærkulturel) nyskabelse, en forlængelse eller en genoplivning af ældre folketro? – og, i givet fald, på hvilken måde?

Forskningstradition og teoretisk-metodisk inspiration

Folketroen er et af de grundlæggende og dermed gamle emner i etnologien og folkloristikken. Siden en opblomstring i 1970’erne har det dog ikke været det store slagnummer i forskningen, ligesom selve faget folkloristik i 2002 blev nedlagt som selvstændigt universitetsstudium. Til projektet kan der samles inspiration fra både etnologien/folkloristikken, antropologien og kulturhistorien; her skal blot nævnes enkelte muligheder for teoretisk-metodisk inspiration til projektet.

Inden for den overvejende ældre etnologi/folkloristik har emnet en solid forskningstradition. I disse studier har man beskæftiget sig meget med generiske spørgsmål, der har ledt til teorier om folketroens ælde og permanens som næppe svarer til en nutidig tilgang. Et eksempel er de banebrydende studier i folkelige skikke af J. S. Møller, overvejende udgivet i mellemkrigsårene, om emner som kvaksalvere, fødsler, årsfester og hans store samleværk Fester og Højtider i gamle Dage. Skildringer fra Nordvestsjælland med Forsøg på Tydninger fra 1929/33, hvor f.eks. påskens skikke om ægget tolkes i retning af urgamle fertilitetsritualer og frugtbarhedsskikke – en opfattelse, som der ikke afgørende rokkes ved så sent som i George Nellemanns Bogen om Påsken fra 2001. Ind i 1950erne og frem blev også dette emne søgt studeret med kartografisk metode og i funktionalistisk sammenhæng; det er inden for feltet særlig tydeligt ved den svenske professor i Lund Nils-Arvid Bringeus mange studier i folketro og -skik, blandt andet samlet i hans introduktion til etnologistudiet Människan som Kulturvarelse fra 1976. Tilgangen havde nær tilknytning til den tyske etnologi, særligt inspireret af de bayerske studier i katolsk Volksfrömmigkeit, blandt andet omkring professor Wolfgang Brückner i Würzburg, og studier som professor i München Helge Gerndts over sangtraditioner, der inkluderer dansk materiale, i Fliegende Holländer und Klabautermann. Sagensgestalten der See fra 1966. Den franske strukturalisme leverede inspirationen til den danske folklorist Carsten Bregenhøis studier over Helligtrekongersløb på Agersø. Socialt, statistisk og strukturelt fra 1974, blandt hans mange andre studier i felten. For nu blot at nævne enkelte studier i folkloristisk tradition.

Historiske studier over hekse har også været et stort tema, i Danmark særligt forbundet med historikeren Gustav Henningsens navn i 1984 med de samlede studier i Fra Heksejagt til Heksekult. Hekse og antikirkelige ritualer spiller en ikke lille rolle i den franske historiker Emmanuel Le Roy Laduries berømte Montaillou. En middelalderlandsby og dens mennesker, oprindelig fra 1975, der netop tager udgangspunkt i inkvisitionens forhør over ukristelig ageren, og også den italiensk-tyske mikrohistorie har haft et vågent øje for folketroen, f.eks. i Carlo Ginzburgs Osten og Ormene. Kosmos ifølge en 1500-tals møller, oprindelig fra 1975 og også med udgangspunkt i inkvisitionsforhør, og sammes The Night Battles. Witchcraft and the Agrarian Cults in the Sixteenth and Seventeenth Centuries fra 1983, der bygger på retsmateriale. En decideret og ny kulturhistorisk-etnologisk dansk tilgang til folkelige trosforestillinger om nattens væsener finder man i Mikkel VenborgPedersens I søvnens Favn. Om søvn og sovevaner på landet 1600-1850 fra 2009, som samler både materielle og immaterielle studier i nattens væsen, og i 2011 kom Palle Ove Christiansens fornyede forståelsesorienterede og både arkivalsk og feltarbejdsbaserede studier i indsamleren og folkemindeforskeren Ewald Tang Kristensens materiale på Dansk Folkemindesamling De forsvundne. Hedens sidste fortællere.

I nyere forskning har emnet også tiltrukket antropologer, og ganske særligt dels som en uomgængelig del af de mange community-studier fra 1950erne og frem, dels i 1990erne og frem med performance-studier, hvor teatermanden Richard Schechner og den britisk-amerikanske antropolog Victor Turner fandt fælles interesse i strukturerende og strukturerede forløb, f.eks. i Schechners Performance Theory fra 1986 og Turners The Antropology of Performance fra samme år, begge interesserede i skabelsen af særlige comunitas gennem ritualer og trosforestilinger.

Kilder

Nationalmuseets samlinger i det oprindelige Dansk Folkemuseum, i dag dels Nyere Tid, dels Frilandsmuseet, rummer grundige samlinger af folketroens genstande inden for de fleste emner.
Ligeledes er erindringsstoffet i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser og det righoldige materiale i Dansk Folkemindesamling oplagte kilder, der kan sammenlignes med kilder såsom præsteindberetninger, visitatsbeskrivelser mv. fra kirkeligt hold, der ofte i detalje beskriver de folkelige skikke (om end med henblik på at afskaffe dem). Retsmateriale fra både lavere og højere domstole kan også tænkes at være oplagte kilder i projektet.

Samarbejde og netværk

Nationalmuseets forskningsstrategi rummer ambitionen om øget tværfagligt samarbejde på tværs af museets fagområder, såvel som med andre institutioner. Stipendiaten vil indgå i et stærkt fagligt miljø på Nationalmuseet, hvor forskere fra mange enheder beskæftiger sig med religion og kosmologi. Projektet er tilknyttet den multifaglige forskningsenhed på Nationalmuseet Nyere Tid og Verdens Kulturer, som både rummer danske etnologiske samlinger og forskning inden for nyere tid (1660-i dag) og betydelige etnografiske og arkæologiske Grønlands-samlinger og –forskning. Særligt inden for den arktiske arkæologi og etnografi er kosmologi og shamanisme vedvarende væsentlige temaer, således fx inden for forskningsprojekter som The Carpenter-Meldgaard Endowment Project og The North Water Project. Inden for Nyere Tids-forskningsområdet har seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen i sin monografi I søvnens favn behandlet folketroen. Desuden finder der på Nationalmuseet relevant forskning sted i middelalderlige blyamuletter samt Tanken bag tingene, et kollektivt forskningsprojekt om bl.a. kosmologi og religion i vikingetiden. Yderligere vil stipendiaten kunne indgå i ph.d.-gruppen på Nationalmuseet, der består af 6 stipendiater. Af relevante eksterne forskningsmiljøer kan nævnes fx Dansk Folkemindesamling, LUMEN - Center for Lutherstudier på AU eller Nordiska Museet i Stockholm, der i disse år planlægger ny fast udstilling samt publikation om emnet.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Kilde: Jobnet.dk