Studieadjunkt i Grønlandsk sprog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Ved Instituttet for Tværkulturelle og Regionale Studier, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet opslås en stilling som studieadjunkt i grønlandsk sprog til besættelse fra 1. august 2021 eller snarest derefter.

Stillingen er tidsubegrænset 37 timer om ugen.

Stillingsindhold
Stillingen som studieadjunkt er en stilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver i samarbejde med det øvrige personale. Der skal varetages undervisning i grønlandsk som fremmedsprog på følgende niveauer: propædeutik, bachelor og kandidat. Hovedvægten lægges på den mundtlige sprogindlæring og kommunikation i grønlandsk, inklusivt grønlandsk grammatik, ligesom der også skal arbejdes med læse- og skrivefærdighed i grønlandsk samt med oversættelse mellem dansk-grønlandsk. Ud over dette skal studieadjunkten også afvikle og deltage i fagets eksaminer. Det er et krav, at studieadjunkten indgår i arbejdet med at tilrettelægge kurser, udvikler kursusmateriale i samarbejde med kollegaerne, deltager i sektionens og instituttets møder både de institutionelle og de fagligt-pædagogiske. Det forventes endvidere, at studieadjunkten deltager som en integreret og aktiv del af det faglige og pædagogiske miljø på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

På Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier arbejdes der med sprog, historie, samfund og kultur, først og fremmest i verdenen uden for Vesteuropa og USA. Tværkulturelle kompetencer og viden om kompleksiteten i verdenssamfundet er af stor vigtighed for instituttets arbejde i Danmark og med den større globaliserede verden – politisk, samfundsmæssigt, økonomisk og kulturelt.

Uddannelsen i Grønlandske og arktiske studier består af undervisning i grønlandsk sprog som fremmedsprog såvel som af undervisning i kultur- og samfundsforhold i Grønland specifikt og Arktis generelt.

Ansættelsesperioden for en studieadjunkt skal have en længde, der sikrer, at den ansatte kan kvalificere sig undervisningsmæssigt til studielektor. Senest 6 måneder inden udløbet af det 6. ansættelsesår skal der afgives en skriftlig vurdering af studieadjunktens kvalifikationer med henblik på at vurdere, om studieadjunkten er kvalificeret på studielektorniveau.

Yderligere information om stillingen kan fås hos studieleder Jesper Nielsen ([email protected])

Kvalifikationskrav
Ansættelse som studieadjunkt forudsætter en kandidatgrad i Grønlandske og arktiske studier eller tilsvarende.

Ansøger skal gennemføre et universitetspædagogikum.

Ansøger skal beherske grønlandsk i tale og skrift på modersmålsniveau eller nært modersmålsniveau.

Læs mere om kvalifikationskravene til studieadjunkter i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter 2019 her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212083

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket ”Søg online” nederst på siden i Adobe PDF eller Word format.

Vær opmærksom på at hvert felt i ansøgerformularen kun kan indeholde én fil af max. 20Mb.

Ansøgningen skal indeholde følgende bilag:

  • Ansøgning (max 1 side)
  • CV
  • Dokumentation for uddannelse (eksamensbevis)
  • Dokumentation af undervisningskompetencer og forskningsformidling. (Ansøgere opfordres til at læse KU’s vejledning om undervisningsportfolio: https://jobportal.ku.dk/videnskabelige-stillinger/rekrutteringsproces/undervisningsportfolio/)

Kun materiale på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk og fransk vil kunne forventes bedømt.

Ansættelsesprocedure
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsætter institutlederen fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgene i forhold til den konkrete stilling. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos Pernille Lykke Paulsen HR, e-mail: [email protected], angiv venligst ID nummer 211-0040/21-2P ved henvendelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2021 kl. 23:59

Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K
  • Fredag den 11. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0
11. oktober 2024 0
10. oktober 2024 0
9. oktober 2024 0
8. oktober 2024 0