To ph.d.-stipendiater i naturvidenskabsdidaktik i gymnasiet med særlig fokus på interesser, aspirationer og køn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE, Københavns Universitet søger toph.d.- stipendier med ansættelse 1. september 2022 (eller snarest derefter) for en studieperiode på indtil tre år.

Projektet GATE
Ph.d.-projekterne er begge en del af forskningsprojektet GATE (Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering), der er bevilliget af Poul Due Jensen Fonden. Projektet tager fat i udfordringen med at forstå, hvorfor unge kvinder der i gymnasiet har valgt en naturvidenskabelig studieretning, i begrænset omfang vælger at fortsætter ind på en videregående uddannelse inden for naturvidenskab og ingeniøruddannelserne. Projektet ønsker at følge de unge kvindes møde med fagene, undervisningen og deltagelsesmulighederne i stx og htx med særligt fokus på fagene fysik A, kemi A og teknologi A.

I begge ph.d.-projekter er fundamentet et empirisk kvalitativt arbejde herunder interviews og observationer med udvalgte elever gentagende gange over tid, interviews med lærere og deltagerobservationer.

I begge ph.d.-projekter undersøges in- og eksklusionsprocesser indlejret i fagene. Det ene ph.d.-projekt undersøger kemi og dets praksisser for eksempel i laboratoriearbejdet, undervisningen og studiekulturen, og hvordan dette interagerer med køn og særligt de succesfulde unge kvinders interesser og aspirationer mod naturvidenskab og ingeniørvidenskaberne. Det andet ph.d.-projekt undersøger fysik og dets praksisser for eksempel computional thinking gennem brug af MATLAB, undervisningen og studiekulturen, og hvordan dette interagerer med køn og særligt de succesfulde unge kvinders interesser og aspirationer mod naturvidenskab og ingeniørvidenskaberne. Begge projekter inkluderer desuden et fokus på Teknologi A.

Ph.d.-projekterne skal bidrage med foreløbige resultater, som skal danne platform for et tæt samarbejde med en gruppe gymnasielærere der skal udvikle, afprøve og implementere en Gender Aware Teaching for Equality-tilgang i deres undervisning. Denne del af projektet ledes af de to seniorforskere i samarbejde med internationale forskere.

Mere information om GATE kan tilsendes ved henvendelse til Henriette Holmegaard ([email protected]) eller Lene Møller Madsen ([email protected]).

Arbejdsindhold
  • Gennemføre selvstændig forskning under vejledning, herunder international og national publicering
  • Gennemføre ph.d.-kurser svarende til ca. 30 ECTS
  • Deltage og bidrage til forskningsmiljøer, inklusiv miljøskifte til anden forskningsinstitution, helst udenlands
  • Undervisning og vidensdeling
  • Producere og forsvare en ph.d.-afhandling på basis af forskning

Vejledere er Lene Møller Madsen og Henriette Holmegaard, Institut for Naturfagenes Didaktik. Disse er tilgængelige for yderligere oplysninger om stillingens indhold.

Hvem er vi på udkig efter?

Vi er på udkig efter kandidater, der kan kombinere erfaring med et eller flere af de udvalgte fag i projektet (fysik, kemi, teknologi) med viden om empirisk kvalitativt arbejde og interesse for unges (særligt unge kvinders) relation til de udvalgte fag samt deres valg af uddannelse. Derfor søger vi kandidater, der har erfaring med flere af nedenstående punkter:

  • Kendskab til gymnasiet.

Enten gennem har erfaring med gymnasiefeltet som forskningsfelt fra deres uddannelse eller som i en periode har arbejdet/eller arbejder i gymnasiet.

  • Kendskab til naturvidenskabelige fag.

Det er en fordel hvis kandidaterne har en baggrund i et af vidensområderne fysik, kemi og eller teknologi, men vi er også interesseret i ansøgere med tilstødende naturvidenskabelige uddannelser. Kandidater med andre uddannelser som fx pædagogik opfordres til at søge, men det er en fordel med erfaring inden for uddannelsesforskning i naturvidenskab og/eller ingeniøruddannelserne.

  • Planlægge og udføre kvalitative studier.

Det er en fordel hvis kandidaten har arbejdet med kvalitative studier, gerne etnografisk arbejde og det er en styrke hvis det inkluderer projektets målgruppe.

  • Kendskab til litteraturen omkring diversitet og særlig køn.

Derudover søger vi kandidater, der ønsker at arbejde i en forskningsgruppe om et fælles projekt. Kandidaten får individuel vejledning, men da ph.d.-projektet er en del af et større projekt, vil der være tæt samarbejde mellem projektets i alt fem deltagere. Projektet vil blive præsenteret ved åbnings- og afslutning konferencer ligesom det vil blive præsenteret ved nationale og internationale konferencer. Afhandlingen vil være baseret på engelsksprogede artikler, og derfor vil det være en fordel, hvis kandidaten er flydende på engelsk.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?
GATE er en del af forskningsgruppen SICS (Science Identity, culture and space): https://www.ind.ku.dk/forskning/nikr/. Gruppen består af otte forskere på forskellige trin, og huser flere forskningsprojekter. Institut for Naturfagenes Didaktik har en stærk forskningsforankring i gymnasiet, hvor GATE naturligt tilknyttes. Institut for Naturfagenes Didaktik tilbyder et stimulerende forskningsfællesskab, hvor kreativitet, fællesskab og engagement sættes højt. Instituttet er drevet af at kombinere forskning på det højeste internationale niveau, der ofte har stor betydning for praksis.

De to ph.d.-studerende vil blive en del af en ph.d.-gruppen på Institut for Naturfagenes Didaktik, der hver især har forankring i de forskellige forskningsgrupper på instituttet, men ligeledes har et stærkt fælles miljø.

Kvalifikationskrav
Forudsætningen for at ansøge om et stipendie er, at ansøgerne har en toårig kandidatgrad (120 ECTS) eller tilsvarende.

Ansøger skal på ansøgningstidspunktet have afleveret sit speciale, således at mindst en forhåndsgodkendelse af det indleverede speciale kan medsendes ansøgningen. Relevante publikationer kan vedhæftes, ligesom øvrige professionelle kvalifikationer kan fremgå af CV.

Ansøger med en ikke-dansk kandidatgrad vil få deres grad vurderet af Uddannelses- og Forskningsministeriet for at fastlægge, om ansøgerens uddannelse svarer til en dansk kandidatgrad. Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriet hjemmeside: https://ufm.dk/en/education/admission-and-guidance

I bedømmelsen af ansøgers kvalifikationer til stipendierne indgår både ansøgers uddannelse samt faglige forudsætninger. Det er eksamenskvotient, specialekarakter, publicerede arbejde og/eller andre akademiske aktiviteter i henhold til CV’et herunder længden af studietiden særligt på kandidatdelen.

Sprogkundskaber
Ansøger skal beherske akademisk engelsk på højt niveau i skrift og tale. Administrationen kan anmode ansøger om at dokumentere deres engelskfærdigheder på ethvert tidspunkt i rekrutteringsprocessen, hvis det skønnes nødvendigt.

Ansøgningskrav
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket ”Søg stilling” nederst på siden i Adobe PDF eller Word format. Der må ikke anvendes ZIP-filer. Vær opmærksom på at hvert felt i ansøgerformularen kun kan indeholde én fil af max 20 Mb.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

Motiveret ansøgning max 2 sider
Med tydelige begrundelse for hvordan kandidatens kvalifikationer passer ind i GATE.

CV
Med ansøgningen skal uploades et komplet CV inklusiv uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, samt eventuel publikationsliste.

Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser og karakterudskrifter)

Ansøger skal uploade følgende eksamensdokumentation på ansøgningen:

  • En kopi af bevis for kandidateksamen eller anden tilsvarende eksamen (såfremt bevis for kandidateksamen endnu ikke foreligger, skal der uploades en forhåndsgodkendelse af specialet)
  • En kopi af karakterudskrift fra kandidatgraden
  • En kopi af bachelorbevis
  • En kopi af karakterudskrift fra bachelorgraden

I tilfælde af at ansøger har en grad fra et udenlandsk universitet, der ikke er et engelsk- eller skandinavisksproget universitet, skal kandidatbevis og/eller eksamensudskrifter oversættes til et af følgende sprog: Engelsk, fransk, spansk, tysk, dansk, norsk eller svensk. Det kan ske enten via ambassaden eller konsulatet i det land, hvor originaldokumentet blev udstedt.

Derudover skal der medsendes en officiel beskrivelse af den pågældende karakterskala (evt. diploma supplement).

Andet relevant materiale
Anbefalinger, publikationer eller referencer hvis relevant.

Der kan ændres i den indsendte ansøgning frem til ansøgningsfristens udløb.

Rekrutteringsprocessen
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger instituttet med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere, der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsættes et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmelsesudvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Vi forventer, at bedømmelsesprocessen er afsluttet den 15. juni 2022 Bemærk venligst, at en positiv bedømmelse ikke automatisk medfører invitation til en samtale.

Udvalgte ansøgere vil herefter blive inviteret til første samtale. Ansøgere der inviteres til anden samtale vil blive inviteret til at aflevere en udførlig ph.d.-plan inklusiv en projektbeskrivelse på samlet max 5 sider. Denne skal baseres på ansøgningsmaterialet, der rummer de overordnede målsætninger, overvejelser over projektets metode og design samt en tidsplan. Vi forventer at afholde samtalerne inden sommerferieperioden starter.

Se venligst Københavns Universitets hjemmeside for yderligere information vedrørende ansøgningsprocessen: http://jobportal.ku.dk/videnskabelige-stillinger/rekrutteringsproces/

Indskrivning
Det er en forudsætning for ansættelsen, at de udvalgte kandidater indskrives ved Det Naturvidenskabelige Fakultets ph.d.-skole ved Københavns Universitet. Som indskrevet ph.d.-studerende skal man deltage i kurser i et omfang af 30 ECTS og der anbefales et miljøskifte ved et andet (og gerne internationalt universitet) i min. 3 måneder. Ph.d.-uddannelsen afsluttes med en ph.d.-afhandling og et offentligt forsvar. Der kan læses mere om ph.d.-uddannelsens opbygning via dettehttps://science.ku.dk/phd/

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse som ph.d.-stipendiat sker i henhold til overenskomstaftalen mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC).

Ansættelse som ph.d.-stipendiat indebærer i følge overenskomsten, at ph.d.-stipendiater har pligt til - uden yderligere løn - at udføre pålagte arbejdsopgaver i et omfang, der ved ansættelse i tre år ikke må overstige i alt 840 arbejdstimer. Arbejdsopgaverne vil primært bestå af undervisning, formidling, forskning eller andre faglige opgaver.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for ansættelse, at ansøger ikke i forvejen har en ph.d.-grad.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfristen er mandag den 6. juni 2022, klokken 23:59.

Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K
  • Mandag den 06. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0