Seniorforsker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

På Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU er en treårig stilling som seniorforsker ledig til besættelse snarest muligt med mulighed for forlængelse.

Seniorforskeren vil få til opgave at udvikle, udføre og lede forskningsprojekter på folkesundhedsområdet på børne- og ungeområdet med et særligt fokus på vægtudvikling, social ulighed i sundhed, monitorering af børn og unges sundhed samt interventionsforskning. Særligt vil seniorforskeren få som ansvar at gennemføre effektevalueringen på Projekt VÆKST, som er et igangværende interventionsprojekt på SIF med formål at fremme sund vægtudvikling tidligt i livet. Derudover vil seniorforskeren bidrage til udvikling og gennemførelse af Skolebørnsundersøgelsen, som ligeledes gennemføres på SIF. Seniorforskeren vil tillige skulle bidrage til udviklingen af instituttets forskningsfelt inden for disse forskningsområder.

Det forventes derudover at seniorforskeren videreudvikler sin egen forskningsprofil blandt andet gennem videnskabelig publicering og fundraising. Derfor forventes erfaring med at udvikle projekter og med at hjemhente midler. Desuden vil der i stillingen være mulighed for at bidrage mere generelt til instituttets forskning, forskningsbaserede rådgivnings- og evalueringsopgaver.

Seniorforskeren forventes at kunne varetage undervisning og vejledning på BA, KA og ph.d.-niveau indenfor børn og unges sundhed og i særdeleshed områderne vægtudvikling, sundhedsadfærd, social ulighed i sundhed, interventioner og forskning med og om børn og unges sundhed. Seniorforskeren forventes at kunne formidle sin forskning bredt, herunder i medierne, gennem oplæg og foredrag i praksisnære sammenhænge samt ved internationale konferencer.

Kvalifikationer:

  • Relevant ph.d.-grad
  • Solid erfaring med forskning i børns og unges sundhed, i særdeleshed vægtudvikling, sundhedsadfærd og social ulighed i sundhed.
  • Solid erfaring med udvikling og gennemførelse af moniteringsundersøgelser af børn og unges sundhed
  • Solid viden og erfaring med forskning i folkesundhedsinterventioner blandt børn og unge
  • Stærke metodemæssige kompetencer og erfaringer med særligt kvantitativ forskning
  • Dokumenteret projektledelseserfaring af såvel store som små forskningsprojekter
  • Indgående erfaring med forskningsledelse
  • Solid erfaring med at formidle forskningsresultater i praksissammenhænge, herunder gennem foredrag, workshops, seminarer m.m. og viamedier, herunder TV, radio, aviser
  • Undervisningserfaring og studieledelse
  • Dokumenteret succes med at hjemhente forskningsmidler
  • Bred erfaring med at samarbejde med praksis og andre danske og internationale forskningsmiljøer

Bemærk at det er et krav at man taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau.

Vi kan tilbyde et spændende job i et inspirerende forskningsmiljø med mulighed for at sparre med kollegaer fra mange forskellige forskningstraditioner, herunder folkesundhedsvidenskab, epidemiologi, antropologi, sociologi og filosofi.

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til forskningsleder og seniorforsker Katrine Rich Madsen [email protected] eller direktør Morten Hulvej Rod, [email protected]

Ansættelsesforhold:

Ansættelsessted er Statens Institut for Folkesundhed (SIF), der ligger i København. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden eller tilsvarende
  • En komplet og nummereret publikationsliste
  • De op til 6 videnskabelige publikationer, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Der skal uploades en pdf-fil for hver publikation.
  • Forskningsplan
  • Undervisningsportefølje
  • En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Uploadede filer skal være i Adobe PDF (ulåst) eller Word format. Ansøgninger sendt pr. e-mail accepteres ikke. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ved tekniske problemer kontakt [email protected].

Bedømmelsesproces:

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Bedømmelsesudvalget forbeholder sig retten til at træffe beslutning udelukkende baseret på det indsendte materiale. Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin bedømmelse, vil ansøgerne få tilsendt den del af bedømmelsen, som angår dem selv. Ansøgninger som ikke opfylder de formelle krav i forhold til stillingsopslaget vil ikke blive bedømt af bedømmelsesudvalget.

Shortlisting kan blive anvendt i bedømmelsesprocessen.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K
  • Onsdag den 12. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0