Adjunkter eller lektorer til sygeplejerskeuddannelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Er du en engageret underviser med lyst og kompetencer til at bidrage til udvikling af landets største sygeplejerskeuddannelse samt af sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye adjunkt eller lektor, hvor du sammen med engagerede kolleger skal bidrage til realiseringen af KP’s nye strategi ”Fælles om fremragende undervisning”.

På sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) Uddannelsesrum, 1 København søger vi adjunkter/lektorer til faste stillinger og et barselvikariat, der har følgende profil:

  • Naturvidenskabelig underviser til sygdomslære og farmakologi - fast stilling.
  • Sygeplejefaglig underviser til grundlæggende sygepleje inden for kirurgi/medicin og onkologi, samt videnskabsteori/forskningsmetodologi og filosofi/etik - fast stilling og barselsvikariat.

Om jobbet
Som adjunkt eller lektor vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Afhængig af din kompetenceprofil vil du desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til simulationsbaseret undervisning, innovation- og tværprofessionelle uddannelsesforløb, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsmiljøer.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt give individuel vejledning og eksamination.

Såvel undervisnings-, forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis. Du kommer dermed også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri samt i regionens kommuner.

Om dig
Til stillingen som naturvidenskabelig underviser skal du have en baggrund som kandidat i medicin, cand.scient. eller tilsvarende.

Til stillingen som sygeplejefaglig underviser skal du have en baggrund som professionsbachelor i sygepleje og master eller kandidatgrad - cand.cur. eller tilsvarende.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har indsigt i professionspraksis og sundhedsvæsenet
  • har stærke formidlingskompetencer, lyst til at undervise og gerne undervisningserfaring
  • er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • ser en vigtig opgave i at bidrage til den evidensbaserede sygeplejepraksis
  • har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen
  • værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.

Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • at være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse.

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og 5 uddannelsesledere. Du refererer til en uddannelsesleder, men vil også arbejde på tværs af den samlede sygeplejerskeuddannelse.

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på, at:

  • der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • vi i undervisergruppen kontinuerligt arbejder sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er med start den 1. december 2022.

For stillingen som adjunkt eller lektor:
Du bliver fastansat som adjunkt eller lektor. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

For stillingen som adjunkt- eller lektorvikar:
Du bliver ansat som adjunkt- eller lektorvikar. Der er tale om en vikaransættelse fra 1. december 2022 - 30. juni 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden. Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Din primære arbejdsplads er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N .

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Grisja Vorre Strømstad på tlf.: +45 41898854.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 05-10-2022.

Er du lektorbedømt eller tillagt merit inden 2013-ordningen om lektorkvalificering, har du mulighed for, sammen med din ansøgning, at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i bekendtgørelsen. Anmodningen skal vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser, samt kopi af bedømmelsen efter CVU-stillingsstrukturen. Du kan læse mere i vejledning til anmodningen.

Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København N
  • Onsdag den 05. oktober 2022

Lignende jobs

  • Deltids Researcher til RCKT Talent Acquisition, Aa...

    Er du nysgerrig på erhvervslivets brancher og er du udadvendt og serviceminded? Kan du se dig selv i en lille konsulentvirksomhed og får du energi af at netværke og skabe relationer? Så er du måske..
    • Forsker
    • København N
    Få mere info
  • Scientist, QC Lab

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Forsker
    • København
    Få mere info
  • Adjunkt/lektor med lægefaglig- eller fysioterapeut...

    Vil du være med til at sætte retningen for fremragende undervisning af fremtidens fysioterapeuter på [xxxxx] (KP)? Og vil du være med til at uddanne fysioterapeuter, som me..
    • Forsker
    • København N
    Få mere info
  • Senior Clinical Research Scientist

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Forsker
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forskere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København N over tid

Dato Alle jobs som forskere
30. januar 2025 23
29. januar 2025 23
28. januar 2025 22
27. januar 2025 22
26. januar 2025 22
25. januar 2025 22
24. januar 2025 23
23. januar 2025 23
22. januar 2025 23
21. januar 2025 22
20. januar 2025 23
19. januar 2025 23
18. januar 2025 23
17. januar 2025 23
16. januar 2025 21
15. januar 2025 22
14. januar 2025 24
13. januar 2025 24
12. januar 2025 25
11. januar 2025 25
10. januar 2025 25
9. januar 2025 25
8. januar 2025 24
7. januar 2025 24
6. januar 2025 24
5. januar 2025 24
4. januar 2025 25
3. januar 2025 25
2. januar 2025 26
1. januar 2025 26
31. december 2024 26