To underviser-profiler til datamatiker- og IT-arkitekturuddannelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Vi søger to forskellige profiler, som vil være med til at undervise på datamatikeruddannelsen og vores nye 3½-årige professionsbachelor i IT-arkitektur.

Efterspørgslen efter IT-medarbejdere er stor og stadigt stigende. Datamatikeruddannelsen er en af ’hovedleverandørerne’ af medarbejdere til IT-branchen og på KEA starter hvert år 240 studerende på uddannelsen. I sommeren 2023 startede KEA for anden gang et hold på IT-arkitekturuddannelsen - en uddannelse, som vi forventer vil vokse betydeligt de kommende år.

JOBBET SOM UNDERVISER

Teknisk profil: Vi søger en teknisk profil, som kan se sig selv som en del af underviserteamet, der dækker datamatikeruddannelsens kerneområder – programmering, teknologi og systemudvikling. Din baggrund kan fx være datamatiker, datalog, IT-ingeniør, Cand. IT, tidligere underviser eller professionel softwareudvikler.

Generalistprofil: En anden profil vi søger, er dig med IT-faglige generalist- eller kommercielle IT-kompetencer, herunder f.eks. erfaring indenfor forretningsudvikling, projektledelse, systemdesign, agil udvikling, IT-arkitektur, enterprise-arkitektur, DevOps eller softwareudviklingsmetoder.

Din kerneopgave bliver undervisning, men du vil også deltage i forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Hvis du har mange års erfaring som IT-professionel kan jobbet give dig en unik mulighed for at udvikle dine evner for formidling samt forny dine faglige kompetencer. Hvis du er nyuddannet er muligheden for at viderebygge kompetencer gennem undervisning, fordybelse, forskning og udviklingsarbejde.

Som underviser vil du indgå i et team af undervisere, som i fællesskab tilrettelægger de studerendes læringsforløb som et sammenhængende, meningsfyldt og motiverende forløb.

Du bliver bl.a. kollega med adjunkt Jaron Kahalani, om at vælge jobbet som underviser:

"Efter 25 år som IT-professionel oplever jeg, hvor meningsfyldt det er at hjælpe unge talenter til at realisere deres kreative og teknologiske potentiale. Jeg er stolt af at være underviser!"

Og adjunkt Nicklas Frederiksen, som siger følgende om jobbet som underviser:

"At blive underviser var et personligt og aktivt tilvalg. Som cand.IT og softwareudvikler har jeg længe haft en lille - men intens - lyst til at udvikle mennesker i stedet for software. Underviserrollen har været noget af det mest krævende jeg endnu har prøvet, men samtidigt også den sjoveste, mest tilfredsstillende og personligt udviklende proces jeg har været igennem."

ARBEJDSMILJØET PÅ KEA

På KEA bliver du en del af et visionært og primært teknisk erhvervsakademi, hvor der er plads til, at du både kan udvikle dig, og bringe din faglighed og erfaring i spil. Vores fornemmeste opgave er fortsat at udvikle uddannelsen i takt med branchen og har fokus på både de faglige og pædagogiske aspekter i undervisningen.

Din daglige arbejdsplads er på Nørrebro, hvor du bliver en del af KEA Digital med ca. 100 ansatte undervisere og ledere. Din primære beskæftigelse vil være på datamatikeruddannelsen med ca. 20 ansatte, men med mulighed for også at undervise på bl.a. professionsbachelor i IT-arkitektur og på efter- og videreuddannelse inden for informationsteknologi.

KORT OM UDDANNELSERNE

Datamatikeruddannelsen er en 2½ års Applied Science-uddannelse med fokus på uddannelse af IT-professionelle inden for design og programmering af IT-systemer.

IT-arkitektur-uddannelsen en professionsbacheloruddannelse, og med et år længe studietid bliver der - sammenlignet med datamatikeruddannelsen - mulighed for mere fokus på data, forretningsudvikling, brugerinddragelse og ledelse af IT-projekter.

Begge uddannelser er meget attraktive både blandt studerende og inden for IT-branchen.

Læs mere om uddannelserne IT-arkitektur og datamatiker.

OM DIG

De rette kandidater kan have forskellige baggrund, som er relevante for de ledige stillinger. Du kan være nyuddannet kandidat inden for IT-området eller du kan have arbejdet mange år inden for branchen som udvikler eller konsulent. Det afgørende er, at du synes, at det er motiverende og attraktivt at være med til at uddanne de næste generationer af IT-professionelle. Kommer du med begrænset praktisk erfaring er det afgørende for os, at du ønsker at omsætte teoretisk viden til praksisbaseret undervisning. Vi ser gerne, at du har erfaring med undervisning, men det er ikke et krav.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er passioneret i forhold til udvikling af studerende gennem praksisbaseret undervisning.
  • Befinder dig godt med og er god til at skabe motivation inden for et fagområde.
  • Kan lide at udfordre og udvikle dig selv inden for et fagområde i stadig bevægelse.
  • Ser diversitet hos studerende såvel som kollegaer som en styrke.
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsforløb sammen med kollegaer.

Er du også drevet af handlekraft? Se denne lille film om KEAs strategi ”Drevet af handlekraft” om, hvad der driver os – både i hverdagen og på lang sigt.

ER DU KLAR TIL NYE UDFORDRINGER HOS KEA?

Er du interesseret i jobbet som underviser, men vil gerne høre mere, opfordrer vi dig til at kontakte uddannelsesdirektør Katja Munch Thorsen på tlf. 51 81 11 51 for en fortrolig og uformel samtale om stillingen.

Søg via knappen senest den 5. november 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

ANSÆTTELSE SOM ADJUNKT ELLER LEKTOR

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. januar 2024.

Vi vil foretrække at ansætte i fuldtidsstilling, men deltidsansættelse eller som timelærer er også en mulighed.

Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.

Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og får rig mulighed for at udvikle dig i rollen. Ud over tæt samarbejde med erfarne kollegaer ifm. planlægning af undervisningsforløb, vil du deltage i KEAs adjunktforløb som en integreret del af dine daglige opgaver. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med fokus på din kompetenceudvikling, hvor du vil udvikle og styrke dine kompetencer som underviser. Forløbet omfatter bl.a. hvordan du udvikler dine teoretiske, faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning samt udvikling af kompetencer ift. at deltage i erhvervsakademiske forsknings- og udviklingsaktiviteter. I forløbet indgår løbende sparring og vejledning, og du gennemfører forløbet sammen med andre adjunkter på tværs af KEA.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København N
  • Søndag den 05. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København N over tid

Dato Alle jobs som forskere
22. november 2024 21
21. november 2024 21
20. november 2024 21
19. november 2024 19
18. november 2024 19
17. november 2024 19
16. november 2024 19
15. november 2024 20
14. november 2024 19
13. november 2024 17
12. november 2024 15
11. november 2024 17
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 14
7. november 2024 15
6. november 2024 15
5. november 2024 14
4. november 2024 16
3. november 2024 16
2. november 2024 16
1. november 2024 17
31. oktober 2024 20
30. oktober 2024 20
29. oktober 2024 20
28. oktober 2024 19
27. oktober 2024 20
26. oktober 2024 20
25. oktober 2024 5
24. oktober 2024 23
23. oktober 2024 23