Adjunkter/lektorer til faste stillinger på sygeplejerskeuddannelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Brænder du for at uddanne kommende sygeplejersker? Har du lyst til at bidrage til at udvikle landets største sygeplejerskeuddannelse? Så er du måske en af vores nye kollegaer, som, sammen med en engageret medarbejdergruppe, skal uddanne kommende sygeplejersker og bidrage til udvikling af sygeplejerskeprofessionen.

På sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) i henholdsvis Uddannelsesrum 1 København og Uddannelsesrum 3 Hillerød søger vi to adjunkter/lektorer.

Om jobbet
Som underviser vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Du vil desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til simulationsbaseret undervisning samt innovations- og tværprofessionelle uddannelsesforløb.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre.

Såvel undervisnings-, forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis. Du kommer dermed også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri samt i regionens kommuner.

Om dig
Til den ene profil (København) søger vi:

  • Kompetencer inden for grundlæggende sygepleje
  • Kompetencer inden for psykiatrisk sygepleje, sårbare og udsatte borgere
  • Kompetencer i forhold til undervisning i ulighed i sundhed
  • Tværprofessionelle kompetencer, herunder indsigt i professionspraksis og det samlede sundhedsvæsen.

Til den anden profil (Hillerød) søger vi:

  • Kompetencer inden for grundlæggende sygepleje
  • Kompetencer inden for sårbare og udsatte borgere
  • Kompetencer i forhold til undervisning professionsrettet teknologiforståelse
  • Tværprofessionelle kompetencer, herunder indsigt i professionspraksis og det samlede sundhedsvæsen.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har sygeplejefaglig baggrund med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • har stærke formidlingskompetencer og undervisningserfaring
  • er visionær og engageret i at undervise og udvikle i tæt kontakt med professionspraksis
  • har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen
  • værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger
  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • At være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • Et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og 5 uddannelsesledere.

På sygeplejerskeuddannelsen på KP, lægger vi bl.a. vægt på, at:

  • der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • vi i undervisergruppen kontinuerligt arbejder sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. november 2024 eller efter aftale.

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Afhængig af hvilken profil du søger, vil din primære arbejdsplads være Tagensvej 86, 2200 Københavns N eller Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Grisja Vorre Strømstad på tlf.: +4522801226.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 17-09-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 (25/9 kl. 16-19 på Carlsbergvej 14 i Hillerød og 26/9 kl. 16-19 på Tagensvej 86, København N).

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København N
  • Tirsdag den 17. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København N over tid

Dato Alle jobs som forskere
22. december 2024 25
21. december 2024 25
20. december 2024 25
19. december 2024 25
18. december 2024 26
17. december 2024 23
16. december 2024 23
15. december 2024 23
14. december 2024 22
13. december 2024 22
12. december 2024 22
11. december 2024 21
10. december 2024 21
9. december 2024 20
8. december 2024 20
7. december 2024 20
6. december 2024 21
5. december 2024 20
4. december 2024 21
3. december 2024 19
2. december 2024 18
1. december 2024 22
30. november 2024 22
29. november 2024 17
28. november 2024 19
27. november 2024 20
26. november 2024 20
25. november 2024 22
24. november 2024 22
23. november 2024 21
22. november 2024 21