Er du vores nye docent i digital medieledelse?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du være med til at udvikle fremtidens medier i stærke partnerskaber med forskere, undervisere og mediebranchens aktører? Og til at gennemføre praksisnær forskning, der kan pege på muligheder og løsninger i en tid, hvor medier spiller en stadig mere fremtrædende rolle i vores samfund, og hvor innovation og digitalisering både er et vilkår og et mulighedsrum? Så har du chancen nu.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ønsker fortsat være en vigtig aktør i debatten om mediernes udvikling og samfundsmæssige betydning gennem praksisnær og højt kvalificeret forskning. Medierne er mere end nogensinde til debat, og vi ønsker at bidrage til såvel debatten som den egentlige udvikling af medieformaterne. Vi søger derfor en docent i digital medieledelse, som med et organisatorisk perspektiv har erfaring og kompetencer til at udvikle vores forståelse af krydsfeltet mellem medier, (digital) teknologi og forretning.

Forskningen på DMJX har til formål at udvikle og formidle ny viden af betydning for højskolens uddannelser – fra professionsbachelor til diplom- og kandidatuddannelser, og desuden være til betydelig gavn for hele medie- og kommunikationsbranchen. Sammenhængen mellem forskning, uddannelse og branche sikres gennem forskningens relevans for højskolens uddannelser og ved at adressere medie- og kommunikationsbranchens udfordringer og behov for ny viden i praksisnær og anvendt forskning – forstået som eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder.

Stillingen som docent

Den nye docent i digital medieledelse vil blive tilknyttet Forsknings- og Udviklingsafdelingen og kommer til at spille en vigtig rolle i Center for Medier og Innovation, som er en forsknings- og udviklingsenhed med fokus på mediernes teknologiske udvikling og ændrede rammevilkår og på forbrugernes ændrede medieadfærd. Denne viden er nødvendig for at forstå hvilke faktorer, der påvirker medierne, samtidig med at det udgør en forudsætning for et velfungerende moderne demokrati. Som docent får du således et medansvar for at fastholde og udbygge vores allerede inspirerende og produktive forskningsmiljø i tæt samarbejde med forskere, undervisere og ledere på højskolen.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Planlægning, styring og evaluering af forsknings- og udviklingsaktiviteter med relevans for uddannelserne og for mediebrancherne
  • Udvikling af samarbejder med mediebrancherne
  • Samarbejder med relevante forskningsmiljøer både nationalt og internationalt
  • Undervisning og udvikling af undervisning inden for BA-uddannelserne i Medieproduktion og Ledelse (MPL) og TV- og medietilrettelæggelse samt vores efter- og videreuddannelser

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at du som ansøger har en stærk faglig profil og dokumenteret forskningserfaring (herunder publikationer på internationalt niveau) inden for krydsfeltet mellem medier, (digital) teknologi og forretning. Du bør derfor have forsknings- og publikationserfaring inden for mindst to og gerne flere af følgende områder: Medieledelse (media management), medieøkonomi, innovation, digital transformation af medievirksomheders forretningsmodeller, dataficering, AI og automatisering i mediebrancherne, nye medieformater og digital distribution, tværmedielle dynamikker og samspillet mellem sociale og traditionelle medier og/eller de internationale medie- og platformsaktørers betydning for de danske mediebrancher.

Vi forventer desuden, at du har:

  • en ph.d.-grad eller uddannelse på tilsvarende niveau;
  • forskningskompetencer på højt niveau (dokumenteret ved tidligere ansættelser, publikationer og evt. ledelse af forskningsprojekter);
  • omfattende erfaring fra den akademiske verden såvel som dokumenteret erfaring fra samarbejde med private og/eller offentlige aktører inden for analyse eller udvikling af nye medier, formater og deres betydning for brugere, virksomheder og samfund;
  • erfaring med at udvikle og gennemføre forskningsprojekter - gerne indenfor medier, innovation og forretningsudvikling;
  • er stærk analytisk og har omfattende kendskab til og dokumenteret erfaring med anvendelse af kvalitative og/eller kvantitative metoder (eksempelvis indsamling og arbejde med ”big data”);
  • omfattende undervisningserfaring og dokumenteret, kontinuerlig høj kvalitet i undervisning (dokumenteret ved såvel gode evalueringer som innovative og nyskabende tilgange til undervisning og erfaring med uddannelsesudvikling); og
  • lyst til forskningsformidling og inddragelse af praksis i form af kobling til mediebrancherne.

Der lægges ligeledes vægt på, at du indgår i såvel nationale som internationale forskningsnetværk, og har potentiale til at trække eksternt finansierede forsknings- og udviklingsprojekter til DMJX i samarbejde med partnere inden for den akademiske verden.

Om Forskning og Udvikling på DMJX. Hvem er vi?

Forsknings- og Udviklingsafdelingen på DMJX er en central enhed, der går på tværs af organisationen, og som skaber værdi for højskolens ni BA-uddannelser, Kursus- & Videreuddannelsesområdet samt kandidat- og diplomuddannelserne.

Forskningsgruppen består af ti forskere ansat inden for hver deres forskningsfelt samt tre ph.d.-studerende. Docenten referer til forsknings- og udviklingschefen.

Vores tilgang til forskning er anvendelses- og samarbejdsorienteret. Alle vores forskere underviser, deltager i fælles forskningsprojekter og indgår i udviklingsprojekter med eksterne aktører. Vi har høje ambitioner – ikke mindst i forhold til at gøre en forskel i de brancher, vi uddanner til.

Vi har etableret fire forsknings- og udviklingscentre indenfor journalistik, medier, kommunikation og visuel formidling og design. Centrene har til formål at skabe en tydelig profilering og samling af DMJXs faglige kernekompetencer blandt såvel forskere som undervisere indenfor de respektive fagområder. Derudover sikrer centrene en tydelig forskningsunderstøttelse af alle uddannelser på DMJX.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en 5-årig stilling som docent med mulighed for forlængelse, som ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsstedet vil primært være på vores campus i Emdrup (som i løbet af en kortere årrække flytter til et nybygget campus i Ørestaden). Der skal dog påregnes jævnlig rejseaktivitet til vores campus i Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår som docent sker efter gældende overenskomst med Finansministeriet og den relevante faglige organisation og i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole BEK nr. 1065 af 04/07/2016.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller bedømmelsesproceduren eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte forsknings- og udviklingschef Helle Kryger Aggerholm ([email protected]) eller docent Aske Kammer ([email protected]).

Ansøgning- og bedømmelsesproces

Til brug for bedømmelsen, er det obligatorisk at vedhæfte følgende materiale:

  • Motiveret ansøgning
  • CV indeholdende publikationsliste, dokumentation for uddannelse samt oplysninger om undervisningserfaring, forskningsformidling og praksiserfaring fra relevante brancher eller innovationsprojekter.
  • Kopi af eksamensbevis
  • Mindst tre og højest fem publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen.

Publikationerne vedhæftes den elektroniske ansøgning.

Til bedømmelse af kvalifikationerne hos ansøgere til en stilling som docent sammensætter rektor for højskolen et eksternt bedømmelsesudvalg på tre personer, der ikke er ansat eller er bestyrelsesmedlem ved højskolen. Rektor fastsætter samtidig en frist for afgivelse af udvalgets bedømmelse.

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg. Du kan læse mere om ansættelsesproceduren i bekendtgørelse BEK nr.1227 af 23/10/2018, som blandt andet omhandler docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler.

Ansøg elektronisk via vores rekrutteringssystem senest mandag den 20. september kl. 12.00.

Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) uddanner fremtidens talenter inden for bl.a. reklame, design, journalistik, foto, kommunikation og medieledelse - og videreuddanner dem, der allerede arbejder inden for områderne.

DMJX samarbejder med ledende uddannelses- og forskningsinstitutioner i hele verden samt med virksomheder og organisationer for at sikre uddannelser, der er praksisnære og målrettet en verden i forandring. Desuden huser DMJX flere videnscentre og bedriver forskning inden for de områder, der undervises i.

DMJX har domicil i både Aarhus og København og har omkring 2000 indskrevne fuldtidsstuderende, knap 2.000 deltidsstuderende/kursister hvert år, 160 fuldtidsansatte undervisere og forskere, administrativt personale samt et større antal eksterne undervisere.

Læs mere om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på www.dmjx.dk.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København NV
  • Mandag den 20. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København NV over tid

Dato Alle jobs som forskere
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1