Akademiker søges til internationale uddannelsesopgaver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du lyst til at arbejde med internationale uddannelsesprogrammer, og har du interesse for videregående uddannelser? Er du god til både at rådgive, administrere og kommunikere om tilskudsprogrammer? Så er du måske vores nye kollega i styrelsens Kontor for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingerne
Du skal arbejde i Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration i Svendborg. Kontoret arbejder med internationalisering på alle niveauer af det formelle uddannelsessystem og ungdomssektoren ved at varetage information, rådgivning og administration af en række nationale, nordiske og europæiske programmer og ordninger, der understøtter mobilitet og internationalt uddannelsessamarbejde. Kontoret arbejder tillige med bevillingsadministration og servicerer Uddannelses-og Forskningsstyrelsen og Danmarks Frie Forskningsfond.

Den ledige stilling er til området, der varetager internationale uddannelsesprogrammer for de videregående uddannelser.

Opgaverne omfatter bl.a.

  • Information om og promovering af Erasmus+ og Nordplus
  • Vejledning af ansøgere og tilskudsmodtagere
  • Administration og sagsbehandling
  • Deltagelse i nationale og internationale arbejdsgrupper og netværksmøder

Du vil komme til at samarbejde med de andre områder i kontoret, andre kontorer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, de videregående uddannelsesinstitutioner og andre organisationer samt med kolleger i nordiske lande, øvrige europæiske lande samt lande uden for Europa.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora, og det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsesforhold, administration, kommunikation og formidling.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forestiller os, at du:

  • både har gode kommunikative og administrative kompetencer
  • arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
  • har analytisk sans og et blik for nye muligheder
  • kan arbejde med budgetter
  • formulerer dig klart og præcist i skrift og tale – både på dansk og engelsk
  • har gode it-kompetencer
  • har gode samarbejdsevner.

Herudover er det en fordel, hvis du:

  • har erfaring med arbejde i et en politisk styret organisation
  • har kendskab til det danske uddannelsessystem og særligt den videregående uddannelsessektor
  • har god forståelse af digitale udviklingsprocesser.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. december 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Anne Mygind Brodersen på [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest tirsdag 5. oktober 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder i uge 41. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København Ø
  • Tirsdag den 05. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som forskere
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 10
11. december 2024 10
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 11
28. november 2024 14
27. november 2024 14
26. november 2024 13
25. november 2024 14
24. november 2024 14