DIIS søger en student til forskningsprojekt om Grønlandsk politik og samfundsudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København Ø



Har du interesse for udvikling og afkolonisering - og grundigt kendskab til grønlandske samfundsforhold? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper.

Opgaverne
Vi leder først og fremmest efter en selvstændig profil, der har lyst til at agere tovholder på større og mindre elementer i et mellemstort forskningsprojekt og en vifte af samarbejdsrelationer i og omkring Grønland. Du vil indgå i samarbejde med projektleder, projektdeltagere, interne og eksterne Arktis-forskere samt støttefunktioner på DIIS. Gennemgående vil du binde projekter og processer sammen ved at varetage en række rutiner først og fremmest i forbindelse med møde- og seminarrækker. Derudover vil du understøtte intern og ekstern kommunikation samt give konkret forskningsassistance i form af organisering af rejser og seminarer, dataindhentning, indledende analyse, transskribering, tematisering af interviews, korrekturlæsning, formatering, opstilling af referencelister, drafting af formidlingstekster, m.v. Opgavelisten er alsidig og arbejdsdagene ligner sjældent hinanden.

Afhængigt af dit studie, vil der være rig mulighed for at tilegne sig ny viden inden for arktiske studier, afkoloniseringsprocesser, komparativ politik, og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi sparrer meget gerne med dig om dine faglige interesser for at bidrage til din akademiske udvikling.

Går du med en forskerdrøm i maven, kunne denne stilling være første skridt til at lære forskningsverdenen at kende indefra, og under alle omstændigheder vil du få lejlighed til at følge politiske og akademiske processer på nært hold. Dine opgaver vil udspringe af projektet "Imagining Independence in the Arctic: Postcolonial Politics of Comparison", finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd, og udstrække sig til de netværk, projektet indgår i, og den forskningsinfrastruktur, projektet er afhængigt af. Læs mere om projektet på https://www.diis.dk/projekter/imagining-independence-greenlands-postcolonial-politics-of-comparison

Hvem er du?
Du er bachelor- eller kandidatstuderende på en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse - hellere med 2,5 end 1 år tilbage af dit studie. Du har fagligt overskud og indgående kendskab til Arktis og særligt grønlandske forhold. Det vil være en fordel, at du har substantiel interesse for forskning, men du skal først og fremmest være klar til at løfte praktiske opgaver på egen hånd. Vi ser derfor gerne, at du er proaktiv og har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt på dansk såvel som på engelsk. Grønlandsk sprog, aktivt eller passivt, vil være en stor fordel. Vi værdsætter fleksibilitet, og at du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst, da opgavemængden er ujævn, og rutinerne varierer alt efter hvilke samarbejdspartnere, der er involveret. Omvendt vil vi også være fleksible i forhold til dine skiftende rutiner og behov.

Hvem er vi?
DIIS er en selvstændig, offentlig forskningsinstitution sat i verden for at styrke uafhængig forsknings-, analyse-, udrednings- og informationsvirksomhed i Danmark om internationale forhold inden for det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område. I forhold til arktiske spørgsmål har DIIS et særligt ansvar for at samarbejde med grønlandske forskningsinstitutioner og praktikere. På DIIS vil du blive en del af et internationalt orienteret forskningsmiljø, hvor tonen er uformel, der er fleksible rammer og gode kollegaer. Du vil møde spændende meningsdannere og få indblik i, hvad der sker rundt om i verden. Som studentermedhjælper vil du blive en del af en aktiv studentergruppe på 14 studentermedhjælpere fordelt på husets enheder. Du vil organisatorisk blive tilknyttet forskningsenheden Udenrigspolitik & Diplomati, der studerer forholdet mellem stater og international magt, som den udøves i bilaterale og multilaterale sammenhænge. Fagligt vil du i den forbindelse referere til projektets leder, seniorforsker Ulrik Pram Gad.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er i gennemsnit 12 timer pr. uge, men tilrettelægges fleksibelt med hensyn til eksamener efter aftale med din leder. Tiltrædelse 16. januar 2023 eller snarest muligt.

Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende, og er i første omgang tidsbegrænset til 31. december 2024. Tilbud om forlængelse og eventuelt udvidelse af timetallet forventes under forudsætning af, at yderligere bevilling opnås.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (HK-Stat).

For yderligere spørgsmål angående stillingen henvises til videnskabelig assistent Sophie Rud [email protected] eller seniorforsker Ulrik Pram Gad [email protected].

Spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold eller selve ansøgningsprocessen kan rettes til HR på [email protected].

Ansøg senest 11. december 2022 via linket ved upload af ansøgning, CV og studiejournal.

Samtaler forventes afholdt 14. december 2022 (om nødvendigt virtuelt).

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København Ø
  • Søndag den 11. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som forskere
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 10
11. december 2024 10
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 11
28. november 2024 14
27. november 2024 14
26. november 2024 13
25. november 2024 14
24. november 2024 14