Adjunkter eller lektorer til læreruddannelsen og videreuddannelsen – i geografi, biologi og/eller natur/teknologi
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København
På Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse og i Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse, Afdelingen for Skole, Undervisning og Læring søger vi dygtige og ambitiøse kolleger til at varetage undervisning på læreruddannelsen og til undervisning og konsulentopgaver i videreuddannelsen.
Læreruddannelsen har i forbindelse med fusionen fået ny studieordning, og derfor er vi optaget af at udvikle uddannelse og undervisning med sigte på at uddanne kompetente lærere, der brænder for fag og didaktik og den udfordrende og alsidige opgave, det er at undervise i folkeskolen. Vi er desuden optaget af at etablere en kultur med fokus på at skabe en fælles tilgang til undervisning, hvor omdrejningspunktet er Københavns Professionshøjskoles strategiske retning ”Fælles om fremragende undervisning”.
I Videreuddannelsen er vi optaget af at understøtte skoleledelser, teams, naturfagsvejledere og lærere på naturfagsområdet i grundskolen. I øjeblikket fordrer den nationale naturfagsstrategi, at vi yder en stor indsats for kompetenceudvikling indenfor naturfagsområdet. Vi søger derfor en ny kollega til konsulentopgaver og undervisning med kendskab til kompetence- og problembaseret naturfagsundervisning i skolen og med interesse for at facilitere processer for både store og små grupper.
Om jobbet
Vi søger et antal adjunkter eller lektorer til faste fuldtidsstillinger.
I læreruddannelsen søger vi en adjunkt eller lektor til undervisning, vejledning og eksamen i fag inden for det naturfaglige område. Den ene stilling er i faget biolog og/eller natur/teknologi og den anden i faget geografi og/eller natur/teknologi. Undervisningen i biologi, geografi og natur/teknologi består af 3 moduler i hvert fag, med fokus på fagets indhold i skolen og elevernes erkendelse i det pågældende fag. Du vil sammen med kolleger fra andre fag varetage undervisning og vejledning i bachelor- og praktikmoduler. Der kan være tale om undervisning, der ligger om aftenen. Udover undervisning på læreruddannelsen, vil der være opgaver i samarbejde med vores afdeling for videreuddannelse, ligesom du forventes at blive involveret i forsknings- og udviklingsaktiviteter på instituttet.
I videreuddannelsen søger vi en adjunkt eller lektor til varetagelse af undervisnings- og udviklingsopgaver inden for det naturfaglige område, gerne biologi og/eller natur/teknologi eller geografi og/eller natur/teknologi. Arbejdsopgaverne i videreuddannelsen omfatter undervisning på diplomuddannelsen Naturfagsvejleder og konsulentopgaver vedr. didaktisk kompetenceudvikling på naturfagsområdet, understøttelse af naturfaglige praksisfællesskaber og udviklingsopgaver indenfor feltet. Udover undervisning i videreuddannelsen vil der være undervisningsopgaver på læreruddannelsen, ligesom du forventes at blive involveret i forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Din profil
For begge stillinger gælder, at vi lægger vægt på, at du har en stærk faglig profil inden for mindst ét af fagene geografi og biologi, kombineret med et tydeligt professionsrettet sigte.
For stillingen på læreruddannelsen
Vi lægger vægt på, at du har en profil inden for mindst ét af fagene, kombineret med et tydeligt professionsrettet sigte. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for et af de naturvidenskabelige fag eller i naturfagsdidaktik, gerne suppleret med en uddannelse på ph.d.-niveau eller andre kompetencer inden for udviklingsopgaver.
For stillingen i videreuddannelsen
Vi forventer, at du har kendskab til praksisfeltet og en relevant uddannelse på kandidatniveau, gerne en folkeskolelæreruddannelse med en overbygning i naturfagsdidaktik. Vi forventer, at du har viden om og erfaring med kompetence- og praksisudvikling, eventuelt også med udviklingsopgaver.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er bekendt med og holder dig opdateret på den nyeste udvikling og viden inden for fagområdet
- har undervisningserfaring og lyst til at uddanne eller efteruddanne fremtidens folkeskolelærere
- har kendskab til undervisning i relation til den lærerfaglige praksis og kan gøre din undervisning praksisrelevant
- har erfaringer med og kompetence inden for forskning og/eller udvikling
- har interesse for teknologi og digitalisering, som kan anvendes i den didaktiske praksis
- har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende.
Din arbejdsplads
Københavns Professionshøjskole blev etableret i marts 2018 gennem en fusion mellem professionshøjskolerne UCC og Metropol, og vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet. Vi har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.
Ved Institut for Læreruddannelse har vi ca. 3.500 studerende og knap 250 ansatte. Stillingerne er organisatorisk placeret på den del af læreruddannelsen, der vedrører naturfag, hvor vi er ca. 19 ansatte i faggruppen. Læreruddannelsen har adresse på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V og på Nyelandsvej, 2000 Frederiksberg C.
I Videreuddannelsen i Området Pædagogik og skole har vi ca. 1500 studerende og kursister pr. halvår og er 65 ansatte. Stillingen er organisatorisk placeret i Afdelingen Skole, Undervisning og Læring, hvor der er 26 ansatte. Videreuddannelsen, Området Pædagogik og Skole, Afdelingen Skole, Undervisning og Læring har adresse på Tagensvej 18, 2200 København NV.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen/stillingerne er med start d. 1. januar 2021. Du bliver ansat som adjunkt eller lektor og stillingerne er på 37 timer om ugen.
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, samt deltage i vores ambitiøse adjunktuddannelse.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. BEK nr. 673 af 13/05 2020.
Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte videreuddannelsesleder Helle Marstal på tlf. 4189 7187.
Interesseret?
Send os din ansøgning og et CV med angivelse af, hvilken stilling du søger, via ansøgningsknappen senest torsdag den 19. november 2020.
Samtaler forventes afholdt den 24., 25. og evt. 26. november 2020.
Er du lektorbedømt eller tillagt merit efter CVU-stillingstrukturen fra 2003, har du mulighed for, sammen med din ansøgning, at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i bekendtgørelsen. Anmodningen skal vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser, samt kopi af bedømmelsen efter CVU-stillingsstrukturen. Du kan læse herom på vores hjemmeside, hvor du også kan finde en vejledning til anmodningen.
Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i København
Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Forsker
- København
Lignende jobs
-
Adjunkt/lektor til Nationalt Center for Erhvervspæ...
Vil du gerne bidrage til at styrke og udvikle landets erhvervsuddannelser? Og har du erfaring med undervisning, pædagogisk udvikling eller forskning på det pædagogiske område? Så er du måske vores .- Forsker
- København N
-
Adjunkt/lektor med humanvidenskabelige kompetencer...
Brænder du for uddannelse af kommende sygeplejersker? Og har du lyst til at bidrage til at udvikle landets største sygeplejerskeuddannelse samt sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye k..- Forsker
- København N
-
Senior Researcher, NLP
This role will bring language technologies into users’ interactions with our world-class video management systems and build on our best-in-class video analytics, to explore new ways in which to pro..- Forsker
- København
-
Leder af forskningsstøtteenhed på [xxxxx]
[xxxxx] (KP) har vedtaget en ny organisering, så der kommer fokus på forskningsstøtte. Derfor søger vi en ny leder af vores enhed med ledelseserfaring og indsigt i forsknin..- Forsker
- København V
Statistik over udbudte jobs som forskere i København
Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere i København.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København over tid
Dato | Alle jobs som forskere |
---|---|
25. december 2024 | 207 |
24. december 2024 | 207 |
23. december 2024 | 228 |
22. december 2024 | 231 |
21. december 2024 | 238 |
20. december 2024 | 237 |
19. december 2024 | 233 |
18. december 2024 | 219 |
17. december 2024 | 212 |
16. december 2024 | 213 |
15. december 2024 | 220 |
14. december 2024 | 190 |
13. december 2024 | 159 |
12. december 2024 | 165 |
11. december 2024 | 214 |
10. december 2024 | 212 |
9. december 2024 | 211 |
8. december 2024 | 218 |
7. december 2024 | 220 |
6. december 2024 | 232 |
5. december 2024 | 223 |
4. december 2024 | 217 |
3. december 2024 | 221 |
2. december 2024 | 229 |
1. december 2024 | 234 |
30. november 2024 | 230 |
29. november 2024 | 235 |
28. november 2024 | 238 |
27. november 2024 | 229 |
26. november 2024 | 219 |
25. november 2024 | 227 |
Værd at vide når du søger job som forsker i København
Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.
Bydele i København
København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:
Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.
Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.
Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.
Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.
Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.
Find ledige jobs i Valby
Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.
Mere information om København
Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer