Postdoc eller videnskabelig assistent i epidemiologi og statistik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Ved Forskningsenheden for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi (EBB), Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), Odense, er en 2-årig stilling som postdoc eller videnskabelig assistent ledig til besættelse snarest.

Stillingsbeskrivelse

Jobbet er knyttet til det europæiske ”Survey on Health, Ageing, and Retirement in Europe” (SHARE) (www.share-project.org), som er en longitudinel interview-baseret (CAPI) undersøgelse, der indsamler individuelle data om helbred, pension, økonomi, sociale forhold m.m. i hele Europa. Det overordnede formål er at forstå hvorfor vi ældes forskelligt i Europa. SDU har været involveret i SHARE siden 2002, og dermed deltaget i de indtil nu otte SHARE-interview bølger. Professor Jørgen T. Lauridsen, IVØ, SAMF, er ansvarlig for indsamling af SHARE interviewdata i Danmark, mens den overordnede koordinering af SHARE helbredsspørgsmål varetages af klinisk professor, overlæge Karen Andersen-Ranberg, EBB, IST, med hjælp fra en SHARE ’Health Area Team Operator’ assistent.

Aktuelle stillingsopslag er målrettet CoVid-19 pandemien og dens virkninger på folkesundheden, herunder de utilsigtede bivirkninger af lock-down og andre restriktioner. I juni 2020 gennemførtes telefoninterview med SHARE-deltagerne omkring effekterne af CoVid-19 pandemien på deres helbred, økonomi, beskæftigelsessituation og sociale forhold. Et opfølgende telefoninterview i maj 2021 er under forberedelse.

Ikke kun har CoVid-19 pandemien ramt de europæiske lande forskelligt, men også de individuelle landes samfundspolitiske tiltag har varieret. Til at forstå effekterne, ikke mindst under indflydelse af forskellige sundhedssystemer, har SHARE modtaget forskningsmidler fra EU H2020 til at analysere de mange CoVid-19 data, gerne med inddragelse af ’før-CoVid-19’ data fra tidligere SHARE-interview bølger.

Arbejdsopgaverne er varierede, men er hovedsageligt knyttede til analyse af CoVid-19 data, samt rapport og artikelskrivning, - alt sammen i samarbejde med det danske SHARE-team. Der kan også være forefaldende opgaver, så som datakvalitets-monitorering på helbredsdata fra alle SHARE-lande, samt assistere den eksisterende medarbejder på SHARE Health Coordination.

Faglige forventninger

Det forventes at ansøger har en kandidatgrad eller Phd grad indenfor medicin/epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, eller sundhedsøkonomi, eller på anden måde har dokumenteret interesse indenfor epidemiologi og biostatistik.

Det er et krav, at ansøger har erfaring med statistisk behandling af store datamængder, herunder kendskab til statistikprogrammerne STATA eller SPSS. Der vil blive lagt vægt på kendskab til og erfaring med epidemiologiske og statistiske analyser.

Fordi SHARE handler om at forstå aldring i et bredt europæisk og tværfagligt perspektiv, forventes ansøgeren desuden at interessere sig for de komplekse socio-økonomiske, kultur-sociologiske og nationale forhold, der alle har indflydelse på hvorfor vi ældes forskelligt i Europa. Desuden er det et krav at dansk og engelsk beherskes flydende i skrift og tale, og en fordel at være udadvendt og kunne samarbejde med europæiske SHARE-kolleger.

Den, der ansættes, må desuden forvente at skulle påtage sig undervisningsopgaver i forbindelse med den prægraduate undervisning i basal biostatistik og epidemiologi for medicinstuderende.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Karen Andersen-Ranberg ([email protected]), eller Lasse Lybecker Scheel-Hincke ([email protected]).

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.

Ansøgning

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" nederst på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ansøgningen skal indeholde (som pdf- eller docx-filer):

  • Motiveret ansøgning (max. 1 A4-side, hvor det tydeligt fremgår, om der søges en stilling som postdoc eller som videnskabelig assistent)
  • Curriculum vitae
  • Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af kandidatgraden (hvis stilling som videnskabelig assistent søges) og for ph.d.-graden (hvis stilling som postdoc søges) eller tilsvarende
  • En komplet og nummereret publikationsliste
  • For ansøgninger til stilling som postdoc: 3 videnskabelige publikationer, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Bemærk venligst, at der skal vedhæftes én pdf- eller docx-fil for hver enkelt publikation
  • Forskningsplan
  • Undervisningsportefølje
  • En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Odense M
  • Onsdag den 13. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Odense M over tid

Dato Alle jobs som forskere
27. december 2024 3
26. december 2024 3
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2