Ingeniør/fysiker til drift og udvikling af Danmarks gaslagre

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Ingeniør/fysiker til drift og udvikling af Danmarks gaslagre


Vær med til at præge det fremtidige energisystem og bliv en nøglespiller i udviklingen af gas som katalysator for den grønne omstilling. Danmarks gaslagre kan komme til at spille en væsentlig rolle i udviklingen mod et 100 % grønt energisystem, og du kan være med på denne spændende og meningsfyldte rejse, når du med fokus på reservoirdrift, driftsoptimeringer og tværorganisatorisk koordinering er med til at drive de to underjordiske gaslagre. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Stenlille (Sorø).

Specialistrolle med fokus på komplekse analyser, formidling og deltagelse i tværgående udviklingsprojekter

Gas Storage Denmark er et statsejet selskab, der ejer og driver de to danske undergrundsgaslagre. Vores nuværende forretning er forankret i det sammenhængende europæiske gassystem, hvor vi lagrer naturgas og biogas. I fremtiden vil vi også lagre brint og CO2. Vi driver kritisk infrastruktur på markedsvilkår, og det betyder, at vi skal sikre en lønsom forretning, samtidig med at vi dels varetager de særlige hensyn og forpligtelser,som dette medfører, og dels bidrager til at accelerere den grønne omstilling. Afdelingen Salg og Driftsplanlægning, som du bliver en del af, er den forretningsførende del af virksomheden. Vi arbejder med salg, produktudvikling, forretningsudvikling, risikostyring, driftsplanlægning, asset management af vores underjordiske reservoirer, samt alt det, der i øvrigt binder tingene sammen på tværs i gaslagervirksomheden.

Du bliver en del af vores undergrundsteam, hvis centrale opgave består i planlægning og drift af de underjordiske reservoirer, brøndene og de komplekse tekniske og fysiske processer forbundet hermed. Optimering af driften af såvel undergrunden som overfladeanlæggene er vigtige fokusområder for os, og det forventes derfor, at du med din naturlige interesse for at forstå fysikken og teknikken omkring gaslagrene bidrager til udviklingsprojekter og har øje for, hvordan vi kan benytte vores data og nye digitale løsninger til optimering og effektivisering af driften.

Du bliver en del af en lille gruppe af specialister med stort ansvar, men indgår bredt i samarbejde og sparring med kolleger med mange forskellige fagligheder på tværs af organisationen - og du får derfor rig mulighed for at få indsigt i andre discipliner inden for energiområdet. Du må i forbindelse med jobbet påregne enkelte rejsedage om måneden i forbindelse med opgaver på vores andre lokationer i fx Ballerup, Fredericia og Lille Torup.

Du kan se frem til et alsidigt job, hvor du får en væsentlig grad af ansvar og medindflydelse. I Energinet har vi stor fokus på din trivsel og udvikling – både fagligt og personligt samtidig med, at vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet.

Samarbejdsorienteret og inddragende med sans for struktur og kvalitet

Du har en kandidatgrad i fysik eller inden for olie og gas, eller du er uddannet ingeniør. Du har gerne flere års relevant erfaring, men med den rette profil kan du også være nyuddannet. Du håndterer, analyserer og visualiserer store datamængder uden problemer, er nysgerrig på teknik, og har stor interesse for IT. Erfaring med fx SQL, Matlab, Python eller tilsvarende er et stort plus, men du er som minimum videbegærlig og besidder evnerne og motivationen, der skal til for at lære at beskæftige dig med programmering.

Som person er du grundig og systematisk i din opgaveløsning – og har nemt ved at sætte dig ind nye fagområder og tekniske problemstillinger. Samtidig er du løsningsorienteret og tænker kreativt og analytisk i forhold til fortsat udvikling og udnyttelse af gassystemerne. Da det er et job med en stor kontaktflade og potentielt nogen grad af internationalt samarbejde, er det vigtigt, at du er i stand til at samarbejde og kommunikere præcist, både på dansk og engelsk, og både i skrift og tale.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 4. marts 2020. Vi forventer at holde samtaler 11. marts 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rune Gjermundbo på telefon 61 24 02 14. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.gasstorage.dk og www.Energinet.dk.

Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi arbejder for et åbent og transparent gasmarked og driver vores anlæg på markedsvilkår, hvilket både sikrer den kollektive forsyningssikkerhed i samfundet som helhed og sikrer vores kunder den bedste pris. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Sorø
  • Onsdag den 04. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Sorø over tid

Dato Alle jobs som forskere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0