Forskningsassistent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Center for Pårørendeinddragelse søger en forskningsassistent fra 15. januar 2024. Stillingen, der er en projektstilling, løber over ca. 14 måneder og er på ca. 30 timer/uge (alt afhængigt af kandidatens lønniveau).

Center for Pårørendeinddragelse - CEPI er et kompetence- og videnscenter i Psykiatrien i Region Syddanmark, der indsamler og genererer viden samt understøtter pårørendeinddragelse i den kliniske hverdag i psykiatri/somatik bl.a. via forskning og kompetenceudvikling af personalet.

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationer

Der søges en kandidat med en kandidatgrad i fx psykologi, som har erfaring med testning/interview af sårbare børn og unge.

På baggrund af din uddannelse skal du desuden have tilegnet dig følgende kvalifikationer:

• Erfaring med psykologisk og/eller organisatorisk forskning.
• Erfaring med kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og analyse.
• Kendskab til udvikling og evaluering af komplekse interventioner er en fordel, men ikke et krav – dog forventes det, at den rette kandidat er interesseret i at arbejde med dette område og er interesseret i pårørendeinddragelse.
• God til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige interessenter på alle organisatoriske niveauer.

Center for Pårørendeinddragelse forsker bl.a. i komplekse interventioner, deres udvikling, test, imple-mentering i praksis og evaluering i nationale og transnationale sammenhænge. Vi arbejder med tilgange fra psykologien og sundhedsvidenskab og læner os op ad Medical Research Council (MRC-) og National Institute for Health Research (NIHR)-frameworket.

Den opslåede stilling er knyttet til forskningsprojektet ”Børneinddragelse i voksenpsykiatrien”. Projektet er finansieret af Helsefonden. Projektet består af to delundersøgelser, en kvalitativ delundersøgelse, der undersøger børns og familiers oplevelse af et etableret tilbud i psykiatrien om familiesamtaler. Den anden delundersøgelse består af et mixed-methods studie, der belyser implementeringen af indsatsen fra et organisatorisk perspektiv. Ledelse af projektet varetages af cand.psych., ph.d. Rikke Amalie Agergaard Jensen. Rikke er ansat som adjunkt ved Center for Pårørendeinddragelse i Psykiatrien i Region Syddanmark og Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet. Projektet er tilknyttet Forsk-ningsenheden i Psykiatri, Børn og Voksne, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, hvor der også vil være mulighed for sparring med andre samarbejdspartnere. Projektet inddrager kvalitative og kvantitative metoder. Som forskningsassistent skal du bistå projektleder i en række opgaver:

Ansvarsområde

Du vil skulle bistå projektleder i:

• Udarbejdelse af interviewguides
• Oversættelse af spørgeskemaer
• Opsætning af spørgeskemaer i RedCap
• Rekruttering af familier og afdelinger
• At afholde interviews
• Analyse af kvalitativt data i Nvivo
• Analyse af kvantitativt data i SPSS
• Artikelskrivning

Ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Center for Pårørendeinddragelse, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle. Ansættelse i henhold til overenskomst. Der er fleksibel arbejdstid i afdelingen.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsansvarlig i Center for Pårørendeinddragelse, Rikke Amalie Agergaard Jensen på mail [email protected] eller telefon 23 44 88 96. Du kan også kontakte centerleder Ulla Lindgren på telefon 20 18 21 96.

Ansøgning

Send din ansøgning via linket senest d. 26. november, 2023. Vi afholder samtaler mandag d. 4 december. Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning (maks. 1 side) og CV (maks. 2 sider).

Se endvidere vores hjemmeside: https://psykiatrienisyddanmark.dk/center-for-parorendeinddragelse

Vi glæder os til at høre fra dig.

Center for Pårørendeinddragelse – CEPI, Psykiatrien i Region Syddanmark
Lille Grundet Hulvej 7, bygning N
7100 Vejle
Tlf.: 99 44 45 46
[email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Vejle
  • Søndag den 26. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Vejle over tid

Dato Alle jobs som forskere
11. januar 2025 1
10. januar 2025 1