Frivilligt job: Frivilligkoordinator til Landsindsamlingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Sjælland

Brænder du for at sætte flygtningeproblematikken på dagsordenen og har du lyst til at få erfaring med projektkoordinering og eventafvikling?

Så er du lige den vi leder efter. Søndag d. 3. november går tusindvis af danskere på gaden for at gøre en livsvigtig forskel for verdens mest udsatte mennesker. Landsindsamlingen er forankret lokalt hos frivillige indsamlingskoordinatorer, og vi mangler fortsat lokale koordinatorer følgende steder: København N/NV, Frederiksværk, Allerød, Vejen og Sorø. Derfor mangler vi dig som lokal koordinator til at planlægge og afvikle årets landsindsamling i en af disse byer.

Dine opgaver

Som koordinator spænder opgaverne bredt, men overordnet er der fokus på, at indsamlingsdagen skal være en god og sjov dag for indsamlerne. Det indebærer bl.a. at koordinere de fysiske rammer for indsamlingen, promovering af indsamlingen i lokalområdet, fx i form af events, foredrag, koncerter og indslag i lokale medier, samt at lave lokale sponsoraftaler. Endvidere vil dine primære opgaver være, at:

  • Skabe opmærksomhed om landsindsamlingen lokalt
  • Finde udleveringssted
  • Mobilisere indsamlere
  • Uddele indsamlingsbøtter og ruter
  • Stå for optælling og indbetaling af pengene efter indsamlingen i dit område

Din profil

Koordinatorer findes i alle former, aldre og med forskellige erfaringer. Det vigtigste for os er, at du som koordinator har mod på at have kontakt med mange mennesker, gør dit bedste for at planlægge en god indsamling i dit lokalområde og vil arbejde for en vigtig sag.

Hvad kan du forvente?

En mulighed for at få tilføjelser til dit CV inden for bl.a. projektstyring, frivilligkoordinering og eventafvikling, at lære indsamlerne i dit lokalområde at kende og ikke mindst gøre en forskel for mennesker, der har akut brug for hjælp.

Som koordinator bruger du ca. 1-2 timer om ugen fra august til november og din tilstedeværelse på indsamlingsdagen vil være nødvendig. Man må gerne være flere om opgaven, og du vil oftest blive en del af et team, som sammen har ansvaret for den lokale indsamling.

Som koordinator er du bindeled mellem hovedkontoret og dit lokalområde, og du bliver klædt godt på til opgaven og har løbende kontakt til Landsindsamlingssekretariatet.

Startdato: fra august til og med 3. november 2019.

Arbejdssted: København N/NV, Frederiksværk, Allerød, Vejen eller Sorø.

Arbejdstid: ca. 1-2 timer om ugen og det meste af dagen d. 3. november.

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er frivillig og derfor ulønnet.

Ansøgningsproces

Stillingen søges hos landsindsamlingssekretariatet per mail til [email protected] eller tlf. 33 73 51 70. Hvis du kontakter os på mail, så husk at skrive hvilket område du ønsker at være koordinator i..

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om koordinatoropgaven.

Ansøgningsfrist: snarest muligt og senest 15. august 2019.

Som koordinator i Dansk Flygtningehjælp er du frivillig for en dansk organisation med international anerkendelse og gennemslagskraft. Vi vægter ansvarlighed og gennemsigtighed højt og er stolte af, at vi i år er kåret til verdens tredjebedste ngo. Vi er konstant til stede i verdens brændpunkter og hjælper lige nu mennesker på flugt i 40 lande.

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frivillig", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Sjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 27.6.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frivillig
  • Hele Sjælland
  • Torsdag den 15. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som frivillige i Hele Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte frivillig i Hele Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frivillige i Hele Sjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frivillige i Hele Sjælland over tid

Dato Alle jobs som frivillige
24. november 2024 836
23. november 2024 838
22. november 2024 874
21. november 2024 877
20. november 2024 877
19. november 2024 883
18. november 2024 884
17. november 2024 911
16. november 2024 913
15. november 2024 912
14. november 2024 908
13. november 2024 908
12. november 2024 909
11. november 2024 854
10. november 2024 842
9. november 2024 849
8. november 2024 856
7. november 2024 849
6. november 2024 853
5. november 2024 851
4. november 2024 849
3. november 2024 851
2. november 2024 851
1. november 2024 850
31. oktober 2024 899
30. oktober 2024 893
29. oktober 2024 897
28. oktober 2024 895
27. oktober 2024 889
26. oktober 2024 891
25. oktober 2024 894