Frivilligkonsulent til it- og digitaliseringsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Frivilligkonsulent til it- og digitaliseringsområdet

Vil du være med til at sikre, at endnu flere ældre får hjælp og vejledning til at kunne følge med den digitale udvikling?

Ældre Sagens Frivilligafdeling søger en konsulent, der kan understøtte og motivere de mange frivillige, der lokalt hjælper ældre med it. Ældre Sagen har ca. 1700 it-frivillige, der på tværs af 215 lokalafdelinger i hele landet afholder it-caféer, kurser, temadage, udbyder it-hjælp i hjemmet og flere andre aktiviteter, som alle er drevet af de frivilliges interesser, fagligheder og erfaringer.

Formålet med Ældre Sagens lokale it-aktiviteter er at hjælpe ældre til at kunne følge med den digitale udvikling og hjælpe dem med at få løst konkrete it-problemer.

Vi søger en frivilligkonsulent, der har lyst til at understøtte vores frivillige med at skabe flere og nye lokale it-tilbud til ældre. Det kan være hjælp til nye apps, anvende tabletten, få information om MitID og sikker adfærd på nettet ved netkøb. Du skal have interesse for it-området og den digitale udvikling, men vi forventer ikke, at du er ekspert.

Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver, at:
  • Hjælpe frivillige med at opstarte nye it-aktiviteter og udvikle de eksisterende i samarbejde med lokalafdelingerne
  • Vejlede og sparre med it-frivillige via telefon, mail og besøg i lokalafdelinger om it-aktiviteter, best practice og videndeling
  • Udvikle og afholde kurser og temadage i samarbejde med kolleger i Frivilligafdelingen og frivillige i Ældre Sagens distrikter
  • Udvikle materialer og redskaber, som kan benyttes af frivillige til formidling af it-tilbud
  • Administrere Ældre Sagens IT-puljer

Vi har brug for, at du:
  • Er god til at skabe relationer til frivillige og samarbejdspartnere
  • Kan se værdien af netværksskabelse blandt frivillige og har fokus på frivilliges videndeling
  • Har interesse i og gerne kendskab til arbejdet i en frivilligbaseret organisation, hvor engagement er den bærende kraft
  • Har erfaring med at undervise og formidle – og gerne også via webinarer og onlinemøder
  • Er en dygtig proceskonsulent, der er vant til at arbejde med forandringsprocesser og læring
  • Interesserer dig for digitaliseringens muligheder og udfordringer i et ældreperspektiv

Derudover er det en fordel, hvis du
  • Har en relevant teoretisk uddannelse
  • Har gå-på-mod, et stærkt drive og er nærværende i din kontakt med andre
  • Arbejder analytisk, struktureret og trives med at have mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Er i stand til at økonomistyre, udarbejde rapporter og notater om udviklingen på dit arbejdsområde
  • Trives i et tæt teamsamarbejde med høj grad af ansvar og forventningsafstemning
  • Bidrager til et tværfagligt samarbejde i Ældre Sagens Frivilligafdeling og på tværs af sekretariatet.

For at få en fornemmelse af dig, vil vi bede dig sende en ansøgning, der består af dine svar på følgende spørgsmål:
  1. Hvorfor er it og digitalisering vigtigt for ældre?
  2. Hvor ser du ældre i forhold til digitaliseringsområdet bevæge sig hen i de kommende år?
  3. Overvej hvad der for dig vil være de vigtigste indsatsområder for at understøtte og motivere de 1700 it-frivillige?
  4. Hvordan kan du bringe din faglighed og dine interesser i spil i forhold til it-området og til it-frivillige?
  5. Hvad er vigtigst for dig i en tæt samarbejdsrelation?

Din nye hverdag
Du vil indgå i et team med en anden konsulent, hvor I sammen er ansvarlige for Ældre Sagens frivillige indsats på it-området. Derudover vil du være en del af en større afdeling i Ældre Sagens sekretariat, som alle har til opgave at understøtte det frivillige arbejde i Ældre Sagen.

Du vil referere til underdirektøren, der har ansvaret for Frivilligafdelingen.

Du vil have arbejdsplads i Ældre Sagens sekretariat i Snorresgade på Islands Brygge, København.

Der vil være ca. 25-30 rejsedage i løbet af et år i hele Danmark forbundet med stillingen, men vi lægger vægt på fleksible arbejdstider, der passer til opgaverne og til et godt privatliv. Der er mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og nærmere aftale.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold.

Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kollega på it- og digitaliseringsområdet Jesper Holst på mobil: 3045 4954.

Ansøgningsfrist onsdag den 27. oktober 2021 kl. 12.00.
Samtalerne kommer til at foregå i Ældre Sagens sekretariat på følgende dage: Fredag den 12. november og fredag den 19. november 2021.

Ansøgning via Ældre Sagens rekrutteringssystem
Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og sendes via vores rekrutteringssystem – vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder linket til stillingen på www.aeldresagen.dk under ”ledige stillinger”.

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 900.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger, 20.000 frivillige samt et sekretariat med 175 medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frivillig", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frivillig
  • København S

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som frivillige i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte frivillig i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frivillige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frivillige i København S over tid

Dato Alle jobs som frivillige
24. december 2024 37
23. december 2024 37
22. december 2024 37
21. december 2024 36
20. december 2024 36
19. december 2024 37
18. december 2024 37
17. december 2024 38
16. december 2024 38
15. december 2024 38
14. december 2024 38
13. december 2024 38
12. december 2024 38
11. december 2024 38
10. december 2024 38
9. december 2024 39
8. december 2024 37
7. december 2024 37
6. december 2024 37
5. december 2024 36
4. december 2024 34
3. december 2024 34
2. december 2024 34
1. december 2024 34
30. november 2024 35
29. november 2024 35
28. november 2024 35
27. november 2024 37
26. november 2024 38
25. november 2024 37
24. november 2024 41