[xxxxx] søger Frivilligkonsulent til Team Midt-Nord

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Nordjylland

hjerteforeningen er Danmarks næststørste patientorganisation. Hver dag kæmper vi kampen for et bedre liv for mennesker med hjertesygdom. Vi finansierer forskning i verdensklasse, trækker politikerne i hjerternes retning og støtter patienter og pårørende i deres liv med hjertesygdom.

hjerteforeningen ønsker at skabe mest mulig værdi for dem, det handler om, gennem en synlig, lokal og ensartet tilstedeværelse af patient- og pårørendeindsatser i hele landet. Målgrupperne for indsatserne er patienter og pårørende, fagpersoner på hjerteområdet og frivillige, som driver hjerteforeningens lokale aktiviteter. Som frivilligkonsulent er du nøgleperson i at sikre en professionel understøttelse af lokalforeninger og frivillige i region Nord og Midt, samt sikre tæt koordinering med kolleger på tværs af landet, således at hjerteforeningens tilbud fremstår ensartet og med høj kvalitet.

Om stillingen

Du vil blive en del af National Indsats, Team Midt-Nord, som er et regionalt team bestående af fire dygtige og dedikerede kolleger og en leder. Teamet understøtter hjerteforeningens frivillige aktiviteter og lokalforeninger i regionerne, sikrer ensartet implementering og synlighed af hjerteforeningens tilbud – og styrker systematisk samarbejde med fagpersoner på hjerteområdet i kommunerne og på hospitalerne.

Dine vigtigste arbejdsopgaver:

  • Du får ansvar for at understøtte hjerteforeningens lokalforeninger, primært i Nordjylland
  • Som kontaktperson for lokale bestyrelser og bindeled til teamet og hovedforeningen bidrager du til at skabe stærk sammenhæng i organisationen
  • Du bidrager til løsning af teamets samlede opgaveportefølje, bla. samarbejdsmøder med kommuner og andre aktører, og indgår i tværgående udviklingsopgaver i hjerteforeningen
  • Lokalt omsætter du hjerteforeningens strategi om ensartede tilbud til hjertepatienter og pårørende i alle kommuner ved at understøtte opstart og implementering i tæt samarbejde med bla. teamkolleger, nationale projektledere, kommunale sundhedscentre, andre foreninger, frivillige tovholdere og bestyrelser. Indsatserne omfatter Hjertemotion, Gå-aktiviteter, Frivillige patientstøtter, Webinarer og Foredrag, Hjertecafeer mv.
  • Du understøtter lokalbestyrelsernes organisering, samarbejde og årshjul. Du bistår i rekruttering, onboarding og udvikling af frivillige og støtter dem i at søge midler til aktiviteter, være synlige og hverve medlemmer lokalt
  • I tæt samarbejde med frivilligkonsulenterne i de regionale teams sikrer du relevant opkvalificering af frivillige på tværs af landet, fx gennem planlægning og afvikling af webinarer, kurser, erfaringsudveksling og redskaber til brug i den frivillige indsats.

Stillingen er placeret i Team Midt-Nord med kontor i Aarhus. Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Der skal forventes aftenarbejde og rejseaktivitet, særligt i Nordjylland. Du forventes at stille bil til rådighed i forbindelse med arbejdsopgaver i begge regioner.

Om dig

Som person er du samarbejdsorienteret og initiativrig. Du kan arbejde med flere igangværende sager ad gangen, har mulighed for ofte at tage til møder rundt om i området og har en stor arbejdskapacitet.

Du har endvidere:

  • En relevant videregående uddannelse, gerne sundhedsfaglig
  • Stor viden om og erfaring med frivillighed, herunder særlig erfaring med at arbejde med bestyrelser og frivilliggrupper
  • Erfaring med projektimplementering og tværsektorielt samarbejde på sundhedsområdet, fra enten kommunalt, regionalt, eller NGO-regi
  • Stærk strategisk og organisatorisk forståelse og evne til at navigere professionelt i et miljø med engagerede frivillige med forskellige synspunkter og interesser
  • En god konsulentværktøjskasse og procesforståelse, så du kan facilitere anerkendende og involverende processer med frivillige
  • En udadvendt personlighed, der trives i samspil med mange forskellige typer mennesker
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og digital kompetence
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, selvmotiverende og struktureret
  • Fleksibilitet i forhold til at varetage mange forskellige typer arbejdsopgaver, arbejde tværorganisatorisk og i forhold til at indgå i nye eller ændrede arbejdsopgaver

Vi tilbyder


I hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler hele tiden på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Du kan se frem til en god lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause m.m. Vi har selvfølgelig røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af hjerteforeningen.

Søg stillingen

Du søger stillingen ved fremsendelse af din ansøgning og CV senest 15. juni 2021 via vores hjemmeside

Vi forventer to samtalerunder hhv. d. 21. juni og d. 25. juni. Tiltrædelse 15.8. eller 1.9. 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Louise Morell Holm på 40177590 eller [email protected]

I hjerteforeningen kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.


Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 130 medarbejdere, flere tusinde flittige frivillige i hele landet, og vi har 130.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frivillig", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 21.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frivillig
  • Nordjylland
  • Tirsdag den 15. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som frivillige i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte frivillig i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frivillige i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frivillige i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som frivillige
25. december 2024 143
24. december 2024 143
23. december 2024 138
22. december 2024 138
21. december 2024 139
20. december 2024 139
19. december 2024 141
18. december 2024 139
17. december 2024 149
16. december 2024 148
15. december 2024 148
14. december 2024 149
13. december 2024 149
12. december 2024 147
11. december 2024 147
10. december 2024 147
9. december 2024 146
8. december 2024 150
7. december 2024 150
6. december 2024 150
5. december 2024 150
4. december 2024 152
3. december 2024 150
2. december 2024 149
1. december 2024 134
30. november 2024 140
29. november 2024 140
28. november 2024 142
27. november 2024 143
26. november 2024 142
25. november 2024 138