Rekrutteringsfirma

Application Manager til SAP Installationer – Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Drømmer du om en rolle som systemejer i et miljø, hvor samarbejde, høj faglighed og en god portion humor er i højsædet? Vil du være med til at drifte, vedligeholde og udvikle en af Danmarks største SAP installationer, Skattekontoen, som håndterer ca. 80% af den danske stats indtægter?

Om jobbet
Du bliver en del af kontoret Skattekontoen, som administrerer og vedligeholder systemet Skattekontoen. Alle virksomheder i Danmark har en skattekonto, som er deres indgang til betalinger og opkrævninger, og som samtidig giver dem et overblik over deres samlede mellemværende med SKAT. Brutto håndterer Skattekontoen ca. 1.500 mia. kr. om året. Det er samfundsmæssigt et yderst vigtigt system, og dermed et særdeles meningsfyldt arbejde kontoret udfører.

SAP-teknologier og leverandør samarbejder
I denne rolle fungerer du som SAP-specialist, og har du erfaringer med et eller flere af områderne SAP Basis/Infrastruktur, SAP PSCD, SAP FI og SAP integration/interfaces (SAP PO, ftp, webservices mv.), så lover vi at bringe de kompetencer i spil.

Dit arbejde består i høj grad af at indgå i et tæt samarbejde med Skattestyrelsens procesejere og dine erfarne kolleger på kontoret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), samt med UFST's eksterne drifts- og vedligeholdelsesleverandør. Som systemejer har du fokus på et godt samarbejde med de relevante forretningsområder og tilhørende angivelsessystemer. Derudover skal du arbejde på at opnå et forsat godt leverandørsamarbejde og sikre kontraktoverholdelsen fra start til slut. Det er dig, der sammen med de øvrige systemejere sikrer, at leverandørerne implementerer de forretningsmæssige behov korrekt i systemerne med omtanke for funktionalitet, teknik og økonomi. Du vil med stor sandsynlighed også indgå i et eller flere af de kommende projekter.

Dine opgaver inkluderer desuden, at du:

  • sikrer økonomisk effektivitet og kvalitetssikring af leverandørernes estimater og tilbud
  • tilpasser kravspecificeringer til leverandørerne ud fra forretningsmæssige behov
  • anvender ITIL-processer i det daglige samarbejde med forretningsområderne og leverandørerne
  • udfører systemtests i samarbejde med dit team, forretningsområderne og leverandøren
  • sikrer hurtig og effektiv håndtering af incidents
  • bidrager aktivt til governance af Skatteforvaltningens løsninger.

Hvem er du?
Udover dine SAP-kompetencer, så kan indgangen til denne rolle være mange, idet vi forestiller os, at du måske kommer fra en rolle som SAP-specialist, product owner, systemejer, it-forretningskonsulent eller lignende. Vigtigt er det, at du sammen med UFST også har lyst til at involvere dig i leverandørstyring, projekter og er nysgerrig på, hvordan man bedst muligt understøtter økonomi og regnskab i arbejdet.

UFST har en fælles målsætning om, at du skal opnå succes i jobbet hos dem. De forventer derfor, at du bidrager med proaktivitet for at sikre deadlines, og at du hele tiden har lyst til at lære og sætte dig ind i komplekse IT-faglige og forretningsmæssige problemstillinger. Til gengæld bidrager de med et stærkt fagligt miljø og en kultur, hvor fokus på god kommunikation sikre samarbejdet mellem forretningseksperter, IT-kolleger og leverandører.

Hvad tilbyder UFST?
UFST er 14 kollegaer i kontoret, som arbejder professionelt og kvalitetsbevidst med Skattekontoen. Teamet har mange forskellige baggrunde, og meget forskellig anciennitet i SKAT, fra nyansatte til 40+ år, men alle med et meget højt fagligt niveau. Man hjælper hinanden og arbejder hele tiden for at øge kvaliteten af alt hvad de gør. Kontoret er præget af en flad struktur og lægger vægt på vidensdeling, læring og at man har det sjovt og udfordrende, når der arbejdes.

Du skal være forberedt på en stejl læringskurve, hvor UFST vil sørge for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, og samtidig får du tilknyttet en makker, som vil hjælpe dig godt i gang også med de praktiske ting. Du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver, samtidig med at der er gode muligheder for kompetenceudvikling.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg jobbet”. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Recruit IT.

Personprofilanalyse og logisk test vil blive benyttet i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frontendudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frontendudvikler
  • Frederiksberg

Lignende jobs

  • IT Application Manager (permanent position) [xxxxx...

    Job ID: 27530 We seek IT Application Managers for [xxxxx] Life & Pensions (“NLP”) in Denmark. In [xxxxx] we firmly believe that together we lead the way, enabling dreams and everyday aspiration..
    • Frontendudvikler
    • København S
    Få mere info
  • SENIOR FRONTEND DEVELOPER TIL FREMTIDENS DIGITALE ...

    Plads til hele dig Vi er et hold af dygtige specialister med fokus på både faglighed og trivsel. Hos os udvikler du ikke kun løsninger – du udvikler dig også som person. Vidensdeling er en natu..
    • Frontendudvikler
    • København V
    Få mere info
  • Design Validation and Usability Specialist

    Do you want to work in a MedTech company within superior dental care? Do you want to work directly in development projects designing new medical devices? About the team and roleWe are looking for a..
    • Frontendudvikler
    • København
    Få mere info
  • Senior UX Designer

    Vil du være med til at omsætte [xxxxx]s vision og strategi til brugervenlige og værdiskabende digitale løsninger? Er du en erfaren UX designer med stærke kompetencer og stor erfaring med at løse komp..
    • Frontendudvikler
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som frontendudviklere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte frontendudvikler i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frontendudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frontendudviklere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som frontendudviklere
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 5
22. november 2024 5