Applikationsspecialist til Koncern IT, [xxxxx] - Sygehusapoteket

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Vil du bidrage til, at regionens patienter altid får den bedste behandling og rette medicin? Så kan du blive vores ny kollega. Du brænder for de kliniske løsninger i relation til særligt sygehusapoteket, og har det IT tekniske overblik.

Koncern IT søger applikationsspecialist med teknisk flair og interesse for, eller kendskab til arbejdsgange i relation til sygehusapoteket og medicinalindustrien.

Om stillingen
Som vores nye applikationsspecialist arbejder du med vedligeholdelse, koordinering og udviklingstiltag på sygehusapotekets applikationer – specielt i relation til ApoVision, som er et økonomi- lagerstyrings- og logistiksystem, der hjælper med at sikre, at den rigtige medicin kommer ud til de rigtige steder, på det rette tidspunkt. ApoVision ejes af de fem regioner, hvor Region Nordjylland har den fællesregionale Systemforvaltning. ApoVision er bygget på en Microsoft Dynamics NAV platform, med tværregional kernefunktionalitet og lokale Region Sjælland tilpasninger. Du arbejder tæt sammen med Application Manageren på området, dine kolleger i Koncern IT, sygehusapoteket samt leverandører, og du forventes at sikre dig overblik over et kompleks systemlandskab med mange integrationer. Du kommer derfor med en høj grad af forståelse indenfor it-arkitekturproblemstillinger eller med evne til at skabe overblik og derefter dykke ned i problemstillingerne på en struktureret og systematisk måde. Området er underlagt GxP og GAMP5 krav og er derfor præget af stor systematik og struktur.

Vi tilbyder en stilling med opgaver, der spænder bredt og giver masser af gode udfordringer. Eksempelvis kommer du til at løfte opgaver som:

  • Sparringspartner for IT-infrastruktur omkring produktionsmiljøet
  • Implementering af nye releases i samarbejde med Application Manageren
  • Assistere Sygehusapoteket i fejlsøgning
  • Styring af tests og kvalitetssikring i samarbejde med brugere på apoteket
  • Vedligeholdelse og opdatering af teknisk dokumentation i samarbejde med infrastruktur
  • Deltage i relevant projektarbejde
  • Deltage i processer i relation til ITIL – problem, release, change, incidents etc

Om dig

Du har en relevant it-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring f.eks. datamatiker, datalog, eller ingeniør. Du kan hurtigt tilegne dig teknisk viden om de enkelte applikationer/software, og du er god til at bevare overblikket.

Vi forventer, at du besidder flere af følgende kvalifikationer:

  • Har erfaring med integrationer mellem flere it-systemer
  • Har viden om struktureret test og kvalitetssikring gerne jf. GAMP5
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt samt i stand til at sikre løbende dialog med samarbejdspartnere
  • Er opsøgende og vedholdende i din opgaveløsning
  • Systematisk og struktureret i din tilgang til opgaver
  • Er samarbejdsvant og har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer
  • Erfaring med leverandørstyring
  • Har kendskab til ITIL principper eller ITIL certificeret

Vi tilbyder

Dit primære arbejdssted vil være i vores datacenter i Ringsted, men vi forventer, at du er mobil og jævnligt kan deltage i møder på andre lokationer, da vi tager ud og besøger Sygehusapoteket på deres forskellige lokationer.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø i en ambitiøs organisation, hvor du som ansat har mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid.

Send en ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og cv senest 27. november 2019. Tiltrædelse 1. februar 2020 eller efter aftale. Samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 49.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, så er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Ebbensgaard, 24 98 28 92 eller Application Manager Anne Løvschall 93 56 75 75.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frontendudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frontendudvikler
  • Ringsted
  • Onsdag den 27. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som frontendudviklere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte frontendudvikler i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frontendudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frontendudviklere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som frontendudviklere
26. august 2024 2
25. august 2024 2
24. august 2024 2
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2