Applikationsspecialist til Koncern IT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af applikationer i Koncern IT i Region Sjælland? Vi søger en Applikationsspecialist, der har det tekniske overblik og brænder for at arbejde med og udvikle vores applikationer.

Koncern IT søger en applikationsspecialist til området, der dækker NemID/MitID samt DigitalPost. Vores nye applikationsspecialist har evnen og gå-på-modet til at gøre en forskel og sikre forankring og videreudvikling af applikationerne indenfor området.

Om stillingen
Som vores nye applikationsspecialist arbejder du primært med at videreudvikle og vedligeholde vores eksisterende løsninger indenfor Digital Post samtidig med at du er med til at sikre forankring af MitID. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger i Koncern IT, dine kunder i forretningen samt leverandører og du deltager i arbejdet omkring vedligeholdelse, optimering samt opgradering af applikationerne.

Det er vigtigt, at du kan navigere i et komplekst setup med mange forskellige aktører og komponenter. Du vil blive vores specialist på området og vi forventer, at du opnår den tekniske forståelse, der gør, at du kan navigere mellem interessenter i IT og samtidig grave dig ned i applikationen og sikre den bedst mulige drift og udvikling.

Du bliver en del af et team, som arbejder tæt sammen med resten af Koncern IT samt leverandører og forretningen for at levere de bedste løsninger.

Vi tilbyder en stilling med opgaver, der spænder bredt og giver masser af gode udfordringer.
Eksempelvis kommer du til at løfte opgaver som:

  • At deltage i arbejdet omkring den daglige drift og optimering
  • At sikre at applikationen vedligeholdes løbende gennem relevante opgraderinger
  • At deltage bidrage med din ekspertviden i kravspecifikationer
  • At have den overordnede og tekniske viden om de enkelte applikationer
  • Projektdeltagelse i større projekter
  • At have kendskab til testprocessen og være udøvende på det operationelle plan
  • At fungere som tovholder/projektleder på mindre opgaver/projekter
  • Sikre at leverandøren leverer de relevante opgraderinger samt udvikler mest hensigtsmæssigt
  • At håndtere komplekse problemstillinger
  • 2. level support og i nogle tilfælde 3. level support
  • At deltage ved møder med bl.a. superbrugere og i anvendelsesfora

Om dig

Du har en relevant it-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring. Du kan tilegne dig teknisk viden om de enkelte applikationer/software, og du er god til at bevare overblikket.

Vi forventer, at du:

  • Har forståelse og kendskab til daglig drift og er i stand til at sætte dig i kundens/forretningens sted
  • Har sans for detaljen og er i stand til at udarbejde brugervenlig dokumentation og vejledninger
  • Har gode samarbejdsevner, er serviceminded og omstillingsparat
  • Er proaktiv og kan selv drive processerne
  • Har teknisk indsigt og forståelse for drift og udvikling
  • Har du kendskab til NemID/MitId og/eller Digital Post er det en fordel
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt samt i stand til at sikre løbende dialog med samarbejdspartnere
  • Er opsøgende og vedholdende i opgaveløsning og sikrer strukturen og overblikket
  • Er samarbejdsvant og har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer
  • Har du kendskab til ITIL principper eller er ITIL certificeret er det en fordel

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 380 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Pia Breddam Kofoed på: 41 87 84 02 eller på [email protected]

Ansøgningsfrist d.27.06.2021

Ansættelse pr. 01.09.2021 eller efter aftale


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frontendudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frontendudvikler
  • Ringsted
  • Søndag den 27. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som frontendudviklere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte frontendudvikler i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frontendudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frontendudviklere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som frontendudviklere
26. august 2024 2
25. august 2024 2
24. august 2024 2
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2
19. august 2024 2
18. august 2024 2
17. august 2024 2